Fakta om sejhvalen

STRANDINGER I DANMARK

• Svendborg Sund i 1955
• Nordals i 1980

NAVNE OG FAMILIE

Dansk navn: Sejhval. Videnskabeligt navn: Balaenoptera borealis. Engelsk navn: Sei whale.
Slægtskab: Sejhvalen er en bardehval, der tilhører familien furehvaler (Balaenopteridae; også kaldet for finhvalfamilien). I samme familie finder man bl.a. blåhval, finhval, vågehval og pukkelhval.

STØRRELSE

Længde: Normalt 12-16 meter, men op til 19,5 meter. Vægt: Typisk 20-25 ton, men op til 45 tons. Hunner er større end hanner.

UDSEENDE

Typisk for slægten Balaenoptera er sejhvalen en slank hval med bugfurer (sejhvalen har 38-60 bugfurer) og en lille, kroget rygfinne placeret langt nede ad ryggen (25-60 cm i højde hos sejhvalen). Som voksen er den væsentlig større end vågehvalen, men meget mindre end finhvalen. Se tabel for yderligere karakteristika, der kan bruges til ID. Barder: 600-760 i alt, op til 78 cm i længde.

Art	Længde	Vægt	Karakteristika
Sejhval	Typisk 12-16 m.	Typisk 20-25 tons.	Har ofte runde ar efter ”cookie-cutter-hajen”.
Vågehval	Typisk 8-9 m.	Typisk 4-10 tons.	Hvidt bånd på luffen og vinkelformet blis på flanken bag luffen.
Finhval	Typisk 17-24 m.	Typisk 30-80 tons.	Højre side af underkæben er hvid, venstre side mørk.
Pukkelhval	Typisk 14-17 m.	Typisk 25-30 tons.	Sanseknuder på hovedet. Pukkel på forkanten af rygfinne. Ekstremt lange luffer. Ofte meget hvidt på underside af krop, luffer og hale.

FØDE

Lever især af krill og vandlopper, men tager også fisk og blæksprutter. Det estimeres, at en sejhval i gennemsnit sætter omkring 900 kg føde til livs om dagen.

FOURAGERING OG BARDER

Furehvalernes navn stammer fra, at de har en lang række “bugfurer”. Furerne er et resultat af, at huden, når munden er i sin lukkede tilstand, er foldet på samme måde som folderne i bælgen af en harmonika. Dette er en tilpasning til en ekstrem og meget specialiseret måde at fouragere på.

Når en furehval har lokaliseret en høj koncentration af sine bittesmå byttedyr, accelererer den til tophastighed og åbner så munden. Det afstedkommer nogenlunde samme effekt, som når man udløser en faldskærm i fart, for pga. vandet, der fosser ind i munden, bliver gabet udspilet som en kæmpe ballon. Når munden pumpes fuld af vand, strækkes folderne ud, og dette kombineret med, at huden på halsen er ekstremt elastisk, gør, at undermunden hos furehvalerne kan udvides exceptionelt meget. Når munden er fyldt, lukkes gabet, og al vandet presses ud igennem barderne, så hvad der måtte være kommet indenbords af smådyr sidder fast i sien.

Som den eneste af arterne i furehvalfamilien æder sejhvalen ofte vandlopper. Da vandlopper ikke er større end riskorn, har den brug for en meget finmasket si, og det har den i form af meget fine trevler på indersiden af barderne.

ADFÆRD

Sejhvalen er en af de bardehvaler, man ved mindst om. Den hører blandt de hurtigste hvaler med en svømmehastighed på op til 50 kilometer i timen. Oftest ser man den i grupper på 3-5 individer, men forsamlinger på tusinder kan forekomme i områder med megen føde.

STATUS

Moderat truet (Endangered) ifølge IUCN Red List.

REFERENCER
IUCN
Dansk Pattedyratlas