Let adgang til naturhistoriske samlinger viser vejen til FN’s verdensmål – Københavns Universitet

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Synthesys

29. oktober 2018

Let adgang til naturhistoriske samlinger viser vejen til FN’s verdensmål

UNIK RESSOURCE

De store naturhistoriske samlinger, der ligger på verdens museer, og som er opbygget gennem mange hundrede år, anerkendes i stigende grad som en helt unik og central ressource, når verdens politikere skal sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for Jorden. De politiske beslutninger og løsningsforslag på FN’s verdensmål for bæredygtighed forudsætter en grundig indsigt i vores naturressourcer og den påvirkning, vores økosystem har været udsat for – og det er en indsigt, de naturhistoriske samlinger ligger inde med. Det forudsætter dog, at forskere har let adgang til samlingerne – det vil en ny EU-bevilling nu sikre.

Verdens museer huser mere end 2 billioner indsamlinger af planter, insekter, dyr og geologiske prøver indsamlet gennem 500 års videnskabelige ekspeditioner. Mere end halvdelen af samlingerne findes i de europæiske museer, og med mere end 14 millioner indsamlinger huser Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet en af de mest betydningsfulde samlinger. De naturhistoriske samlinger har stor betydning for at forstå Jordens biodiversitet, og hvordan livet og miljøet har forandret sig over tid.

Statens Naturhistoriske Museums samling af hvalskeletter er en af verdens største og mest komplette. Foto: Statens Naturhistoriske Museum. 


- Det er helt afgørende, at museernes naturhistoriske samlinger er let tilgængelige for forskere, hvis den store viden, de gemmer på, skal komme verden til gavn. Derfor er den nye EU-bevilling så vigtig, siger professor og kurator Nina Rønsted fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hun hentyder til Synthesys-projektet, som netop har fået nye EU-midler. Siden 2004 har det EU finansierede Synthesys gennem tre programrunder været med til at gøre det muligt for europæiske forskere let at kunne besøge andre museer for at samle vigtige data. Nu har en ny stor bevilling sikret, at Synthesys kan fortsætte fra 2019 og fire år frem og også gjort det muligt at påbegynde en proces med at give virtuel adgang til museets samlinger.

Data til FN’s verdensmål

Hvert år opdager og beskriver forskere verden over mere end 20.000 nye arter af planter, insekter og større dyr, og nye grene føjes til livets træ. De indsamlede dyr og planter indgår efterfølgende i de naturhistoriske samlinger som dokumentation for livets mangfoldighed. Men samlingerne kan også hjælpe os med at løse nogle af de mange udfordringer, vi står overfor, som f.eks. fødevaresikkerhed, sundhed og miljøproblemer, der er opstillet i FN´s verdensmål.

Forskere verden over opdager og beskriver flere tusinde nye arter hvert år. Her en ny art kæmpetusindben fra Østafrika beskrevet af professor Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet i 2011. Foto: Gert Brovad, Statens Naturhistoriske Museum.


- Hver enkelt naturhistoriske indsamling fortæller, hvordan netop denne art har det på et bestemt sted i verden på et bestemt tidspunkt i historien. Tilsammen udgør de mange indsamlinger i museerne et enormt dataset, der for eksempel kan bruges til at dokumentere, hvordan vores økosystem er blevet påvirket over tid, siger professor Nina Rønsted og fortsætter:

- De klimamodeller, vi har i dag, er typisk baseret på relativt grove og forsimplede antagelser om samspillet mellem geologi, biologi og atmosfæren. Hvis vi kan integrere de historiske data fra de naturhistoriske samlinger, kan vi derfor udvikle modeller, der meget mere præcist kan forudsige fremtidige påvirkninger af klimaet.

Behov for digitalisering

Kun en meget lille del af Statens Naturhistoriske Museums samlingerne findes i dag i online databaser, og det er ikke meget bedre på andre museer.

- Selvom det er en absolut topprioritet for museet, at vores samlinger kommer online, så er det både en gigantisk og bekostelig affære. Derfor glæder vi os i mellemtiden over, at programmer som Synthesys kan muliggøre, at udenlandske forskere kan bruge vores samlinger, og danske forskere kan besøge samlinger på de 20 andre museer, der nu er med, siger professor Nina Rønsted.

Den samlede nye EU-bevilling til Synthesys er på 10 millioner Euro, hvoraf ca. 2,7 millioner kr. går til Danmark.

I Danmark har Synthesys blandt andet givet Morten Tange Olsen, der er adjunkt og kurator for marine pattedyr ved Statens Naturhistoriske Museum, samt flere besøgende gæsteforskere mulighed for at studere sygdomme og forurening med plastik og metaller ud fra misdannelser af tænder og skelletter fra de skandinaviske og Arktiske samlinger af marine pattedyr.