24. januar 2017

Myte afblæst: Gigantisk asteroidekollision forårsagede ikke stigning i biodiversiteten

VEDVARENDE METEORSVÆRM

For ca. 470 mio. år siden – midt i den geologiske periode Ordovicium – kolliderede en gigantisk asteroide med et andet himmellegeme et sted i mellem Mars og Jupiter. Kollisionen forårsagede en eksplosion, der sendte en gigantisk og vedvarende sværm af meteoritter mod Jorden, og selv den dag i dag stammer ca. 20 % af alle nyfaldne meteoritter fra denne asteroidekollision. Omtrent samtidig med denne hændelse gennemlevede Jorden sin hidtil største stigning i den marine biodiversitet (artsrigdom). Men var der virkelig en sammenhæng mellem disse to fundamentale hændelser i Jordens historie? Nyt dansk-svensk forskningsstudie slår nu fast, at biodiversitetsstigningen var godt i gang længe før asteroidekollision.


- Forbindelsen mellem disse to fundamentale hændelser – den såkaldte Ordoviciske radiation og den vedvarende meteorsværm – har i mange år været et paradoks for os forskere. Normalt hører vi om meteornedslag i forbindelse med masseuddøenshændelser, som da dinosaurerne uddøde for 65 mio. år siden. Men kunne det omvendte scenarie være muligt? spørger adjunkt Christian M. Ø. Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum retorisk. Han er medforfatter på studiet og har været med til at binde enderne sammen, hvor et tilfældigt fund af det sjældne mineral zirkon i selskab med fossile meteoritter fra asteroidekollision i bjergartslag der også bærer evidens for den stigende artsrigdom, førte til et frugtbart samarbejde mellem geologer og stjerneforskere og i sidste ende en løsning på paradokset.

Plus minus 6. mio. år

Forskerne har længe vidst, at meteoritterne lå i den geologiske lagsøjle, men kunne kun tidsfæste dem indenfor et tidsinterval af ca. 12 mio. år, og det er netop i dette tidsinterval, at stigningen i artsrigdommen begyndte. Men med det heldige fund af zirkoner, der så at sige lå side om side med de fossile meteoritter, fik forskerne pludselig mulighed for meget mere præcist at fastslå, hvornår asteroidekollision fandt sted, og dermed om der var en sammenhæng.

Zirkoner. Foto: Anders Lindskog

Zirkoner. Foto: Anders Lindskog

- Det skyldes, at zirkoner har den særlige egenskab, at det populært sagt kan ”nulstille tiden” i forbindelse med et vulkanudbrud. Så finder man velbevarede zirkoner i vulkanaskelag i sedimentære bjergarter, så kan man foretage en såkaldt absolut datering af zirkonerne, der i dette tilfælde også ville definere en meget præcis alder på de fossile meteoritter, forklarer Anders Lindskog fra geologisk Institut ved Lunds Universitet. Han er førsteforfatter på studiet, og den som ved et lidt af et lykketræf fandt zirkonerne i en meget vigtig horisont i de bjergartslag der både indeholder fossile meteoritter og vidnesbyrd om den stigende biodiversitet. Han sendte zirkonerne til Center for Stjerne- og Planetdannelse på Statens Naturhistoriske Museum, hvis forskere som nogle af de eneste i verden kan foretage meget præcise dateringer af zirkon mineraler.

Beregne nulstillingsalder

I København blev zirkonerne overbragt postdoc Mafalda Costa fra Center for Stjerne- og Planetdannelse, der tog dem med ned i deres unikke laboratoriefaciliteter, i kælderen under Geologisk Museum.

Mafalda Costa forklarer:
- Zirkoner findes i mange forskellige bjergarter. De kommer fra Jordens skorpe og op til overfalden ved vulkanudbrud. Derfor forekommer de som regel i vulkanaskelag i sedimentære bjergarter. De er specielle, idet de ”nulstilles” som en slags ur i forbindelse med vulkanudbrud. Zirkon krystallernes alder kan beregnes fordi uran indlejres i mineralet når det krystalliserer. Det naturligt radioaktive henfald af uran til bly kan derfor måles fra det tidspunkt hvor mineralet krystalliserer og til i dag. Vi måler mængden af uran og bly der er tilstede i zirkonerne og derfra er vi så i stand til at beregne hvor gamle deres nulstillingsalder er – altså hvornår de så at sige fløj ud af vulkanen og landede på jorden ved siden af meteoritterne. Herved definerer vi samtidig en meget præcis alder på de fossile meteoritter, forklarer Mafalda Costa og tilføjer:

- Ved hjælp af isotopanalyser har man tidligere kunnet beregne, hvor lang tid meteoritterne har fløjet gennem rummet, før de ramte Jorden, men altså ikke hvornår det skete. Men vores nye datering af zirkonerne kan vi ikke blot sige, at stigningen i biodiversiteten kom, før de første meteoritter nåede jorden, vi kan også sige, at stigningen i biodiversiteten skete, ca. 2,5 mio. år før asteroidekollision fandt sted. Det er ret præcist taget i betragtning, at det hele skete for næsten en halv milliard år siden.

Det nye studie – der netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications – slår altså dermed fast at der ikke er nogen forbindelse mellem den første store stigning i biodiversiteten i jordens historie og det vedvarende meteor bombardement. Årsagen til biodiversitetsstigningen må således være en anden – hvilket er en gåde forskerne stadig mangler at løse.