Et rotteræs mod antibiotikaresistens

Vancomycin bruges i behandlingen af alvorlige infektioner som hjerteklap-betændelse og blodforgiftning i tilfælde, hvor der er resistens overfor andre antibiotika.

I de senere år er der desværre også observeret en stigende forekomst af vancomycinresistente bakterier, hvilket reducerer mulighederne for effektiv sygdomsbehandling.

Et mobilt gen

Forskere fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut har undersøgt rotteekskrementer fra forskellige steder i København, bl.a. Amager og Rigshospitalet samt fra Hong Kong og fra Kuala Lumpur i Malaysia. Rigshospitalet var eneste hospital, der var omfattet af undersøgelsen. Lektor Anders Johannes Hansen stod i spidsen for undersøgelsen, og han siger:

"Vores undersøgelse af DNA fra rotteekskrementer viser, at det resistente gen sidder på en form for transportør, så genet er mobilt og kan flytte sig fra en bakterie til en anden. Det er den egenskab, der gør det problematisk, fordi genet kan flytte sig fra en ufarlig til en farlig bakterie. Vi ved endnu ikke om vancomycin resistens generne er i humanpatogene bakterier, men vi ved, at resistens generne af patogenerne er tilstede i rotteekskrementerne.

Et lokalt eller globalt problem?

Anders Johannes Hansen sammenligner en rottemave med et fermenteringskammer, hvor der lever masser af forskellige bakterier. Rotterne i kloaksuppen under hospitaler udsættes konstant for antibiotika, så der vil foregå en selektion af de bakterier, der er resistente eller har fået overført de mobile resistens gener, og som vil overleve. De andre bakterier vil der imod blive slået ihjel hele tiden.

Ifølge Anders Johannes Hansen mangler der dog stadig nogle mellemregninger. Om en af dem siger han:

"Der er målt vancomycin i spildevandet under Rigshospitalet, men vi ved ikke, hvordan præcis vancomycin kommer ind i rottemaverne, selvom de naturligvis er i direkte kontakt med spildevandet. Vi ved heller ikke, om det er et mere udbredt fænomen, eller om det er et lokalt problem for Rigshospitalet – selvom det var samtlige prøver fra Rigshospitalet, der havde resistensgenet."

Problemet for mennesker kan opstå, hvis rotteekskrementer kommer i kontakt med slik, grøntsager eller andre fødevarer. Ikke nødvendigvis som en egentlig klump afføring, men gennem spredning på støv.

Anders Johannes Hansen siger:

"Vores resultater er foreløbige, og meget mangler stadig at blive undersøgt – ikke mindst prøver fra andre hospitaler i ind- og udland. Man kan håbe, at det ikke er så slemt, som vores resultater viser – men baseret på vores resultater og den nuværende viden, er det bare ikke særlig sandsynligt."

Vancomycin gene selection in the microbiome of urban Rattus norvegicus from a hospital environment blev publiseret i det videnskabelige tidsskrift Evolution, Medicine and Public Health d. 12. juli 2016.

Emner