17. juni 2016

Grønland sidder på en guldgrube af menneskelige ressourcer

UFORMELLE KOMPETENCER

En ny antologi og en rapport fra forskningsinitiativet Greenland Perspective, der er ledet af professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, viser nye mulige veje: Grønland kan høste mere glæde af de uformelle kompetencer, som befolkningen gemmer på, nedbringe behovet for import af arbejdskraft udefra og endda spare landskassen for penge. Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer.

Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer.

Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer.

Grønland sidder muligvis på en uudnyttet guldreserve. Ikke i undergrunden, men det varme guld i form af menneskelige ressourcer.

Mange af de mennesker, der er arbejdsløse i dag, gemmer nemlig på en masse gode evner, som det grønlandske samfund kan få glæde af. Men det er uformelle kompetencer, som de ikke kan dokumentere via et eksamensbevis, og som derfor er usynlige for det samfund, der kunne have gavn af dem. Det kan for eksempel være traditionel viden om, hvordan man overlever i den arktiske natur, men det kan også være mere moderne kompetencer som kunst og musik. Mange uformelle kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet, for eksempel inden for fiskeriet, turismen eller råstoferhvervet.

Udnyttelse af uformelle kompetencer

Grønland står over for store udfordringer. Arbejdsløsheden har været stigende de seneste år, folketallet er det laveste i 20 år, og 38 % af de unge mellem 16 og 25 er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Samtidig bliver der færre job inden for fiskeri og fangst. Selv om uddannelsesniveauet går den rigtige vej, er der lang vej endnu. En bedre udnyttelse af uformelle kompetencer kan være en vej frem, som kan tages i brug her og nu.

- En stor del af befolkningen er afskåret fra at bidrage til Grønlands udvikling, fordi de kompetencer, de har, ikke er kendte og anerkendte. De skal inddrages både for deres egen og Grønlands skyld, siger professor Minik Rosing fra Københavns Universitet og leder af Greenland Perspective, der i dag udgiver rapporten Sitting on gold om Grønlands muligheder for at skabe udvikling ved at aktivere befolkningens uformelle kompetencer.

Minik Rosing ser eksempelvis en mulighed i at drage gavn af befolkningens praktiske kendskab til Grønland – i takt med at Kongeriget udbygger sit beredskab i Arktis:

- Man kunne forestille sig et grønlandsk civilkorps, som kunne deltage i overvågning og opbygning af infrastruktur, der på sigt kan understøtte erhvervsudvikling. Deltagelse i et sådant korps kunne samtidig bruges til at synliggøre og supplere den enkelte deltagers kompetencer og certificere dem, siger han.

Rapporten fra Greenland Perspective viser, at det vil være en stor gevinst for det grønlandske samfund at aktivere disse uformelle kompetencer.

Rapporten fra Greenland Perspective viser, at det vil være en stor gevinst for det grønlandske samfund at aktivere disse uformelle kompetencer.

Millioner at spare

Rapporten Sitting on Gold bygger på en omfattende række artikler fra forskere, organisationer og virksomheder, som enten arbejder eller forsker i Grønland eller i temaet uformelle kompetencer. Artiklerne er samlet i antologien Perspectives on skills, som også udkommer i dag.

Rapporten fra Greenland Perspective viser, at det vil være en stor gevinst for det grønlandske samfund at aktivere disse uformelle kompetencer. Ifølge estimater vil de grønlandske finanser kunne blive forbedret med 13 millioner kroner om året, hvis bare det lykkes at få 100 ledige i private jobs. Lykkes det at få 300 personer i private jobs, vil det betyde mellem 35 og 40 millioner kroner mere i landskassen pr. år.

Men det kræver en systematisk tilgang på alle niveauer af samfundet, hvis uformelle kompetencer skal aktiveres.

- Vil man sikre, at det grønlandske samfund får et rimeligt udbytte af eventuelle fremtidige råstof- eller storskalaprojekter, er det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for, at grønlandske arbejdsstyrke får de nye jobs. Det er gennem aktiv deltagelse på alle niveauer, at der tages ejerskab til projekterne, siger Kuupik Vandersee Kleist, som er tidligere formand for Naalakkersuisut og projektleder for arbejdet med rapporten.

Om Greenland Perspective

Greenland Perspective er et tværvidenskabeligt initiativ mellem Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, med Polar DTU som strategisk partner. I alt 20 forskere og fagpersoner fra organisationer og erhvervslivet har bidraget til den 260 sider lange antologi Perspectives on skills. Rapporten Sitting on Gold bygger på antologien og peger på 8 fokusområder, hvis Grønland i fremtiden vil udnytte uformelle kompetencer bedre.

De 8 fokusområder er opridset i faktaboksen nedenfor.

Find antologien Perspectives on skills og rapporten Sitting on gold på greenlandperspective.ku.dk. Her finder du også et resumé af rapporten på både dansk og grønlandsk.



FAKTA: Rapportens 8 fokusområder

1: Aktivere kompetencer i Grønland

Ved at tage udgangspunkt i landets egne ressourcer og specifikke betingelser og kultur kan man finde vej til en særlig "grønlandsk model". For eksempel kan lokalbefolkningen aktiveres i planlægningen og gennemførelsen af "events", såsom sport, kultur eller forskeres feltarbejde. Den samme persons kompetencer kan bruges på tværs af sektorer i de sparsomt befolkede områder – for eksempel som bygdemekaniker. Frivillig deltagelse i arrangementer kan bruges som en del af en løbende efteruddannelse, som man så det ske under Arctic Winter Games.

2: Undersøgelse af det konkrete potentiale

Der er brug for nærmere undersøgelser af potentialet ved en bedre udnyttelse af uformelle kompetencer.

3: Kortlægning af kompetencer - på tværs

Der er behov for en kortlægning af den geografiske og demografiske fordeling af uformelle kompetencer på tværs af sektorer, så man i fremtiden kan arbejde systematisk med at matche kompetencer med jobmarkedet.

4: Oprettelse af et system for anerkendelse

Hvis kortlægningen af de uformelle kompetencer gennemføres, vil der være behov for et system, der kan anerkende folks uformelle kompetencer, så man kan få papir på det, man kan. Det kunne f.eks. være en form for certificering eller job-test.

5: Forskning i årsagerne til arbejdsløshed

Der er behov for yderligere forskning i årsagerne til arbejdsløshed i Grønland: Om der er tale om sociale/helbredsmæssige grunde, mangel på synlighed/anerkendelse af kompetencer eller mangel på jobmuligheder, og hvordan de forskellige årsager spiller sammen.

6: En holistisk tilgang

Der er behov for, at systemet også tager hensyn til den enkeltes personlige udfordringer. Det gælder også praktiske barrierer, såsom boligmangel eller mangel på lærepladser.

7: Dialog

Kommuner og virksomheder bør samarbejde og have en stabil og regelmæssig dialog om, hvordan man kan bringe ledige med uformelle kompetencer i job. Det kan evt. være via en ”mægler” eller faste kontaktpersoner i kommunen.

8: Vision

Det er nødvendigt, at man i Grønland har en bred diskussion om, hvordan fremtidens samfund skal se ud, før man kan lægge en strategi om, hvordan man vil arbejde med at inkludere uformelle kompetencer. Det er blandt andet diskussionen af, hvordan fremtidens arbejdsliv kan se ud, hvilke ønsker man har for sammenhængen mellem familieliv og arbejde, eller hvordan man bredt set definerer et godt liv.