18. maj 2015

Tørrede tropiske plantesamlinger leverer fortsat næring til forskerne

PLANTERIGET UNDER PRES

Dokumentationen for planterigets globale artsrigdom gemmer sig i vid udstrækning i vestlige museers videnskabelige samlinger. Det skyldes, at vestlige forskere gennem 300-400 år systematisk har indsamlet og beskrevet jordens plantearter. Eksempelvis indeholder herbariet i Botanisk Have i København originale planter, der blev indsamlet på Den Arabiske Rejse i 1761-1767. Kortlægningen og dokumentationen af verdens planter er dog langt fra færdig. Og i en tid, hvor den globale biodiversitet – artsmangfoldighed – er under et historisk pres, og plantearter uddør i stor stil, er der mere end nogen sinde brug for dette forskningsarbejde. Heldigvis er der stadig masser af næring at hente i de gamle botaniske samlinger, både til forskning i jordens planterigdom og til forskning i en række moderne samfundsudfordringer, bl.a. klimaforandringer og jagten på ny og bedre medicin.

Typeeksemplaret for Cinchona pubescens, rød kinabark, hvorfra man fik kinin til behandling af malaria i næsten 500 år. Foto: Statens Naturhistoriske Museum.

Forskningen i planterigets globale artsrigdom er i disse år udfordret af, at opmærksomheden og forskningsmidlerne i stigende grad rettes mod nye forskningsområder. En række af verdens førende planteforskere er derfor inviteret til et symposium i Videnskabernes Selskabs lokaler i København, hvor de skal debattere og lægge en ny strategi for den fremtidige forskning på området. Symposiet afholdes af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i samarbejde med botanikere fra både Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.  

- Vi skal bl.a. se på, hvordan den klassiske forskning i nye plantearter endnu bedre kan kombineres med nye biologiske forskningsområder- og teknikker, f.eks. genetik, biotech og miljø. I min egen forskning er jeg eksempelvis optaget af at finde nye og bedre lægemiddelplanter, siger Nina Rønsted, der er professor i plantesystematik og viceinstitutleder ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Samarbejde mellem Nord og Syd

Et andet vigtigt aspekt er forholdet mellem den store mængde viden, der i dag ligger gemt på vestlige museer, og så den store artsrigdom man finder i syden, hvor der til gengæld ikke findes en lang tradition for forskning i plantesystematik.

- Vi skal finde måder, hvorpå vi kan få skabt det optimale samspil mellem vestens viden og gamle samlinger og så de nye botaniske samlinger, som lige nu blomstrer op i syd. Målet er, at opbygningen og brugen af sådanne videnskabelige samlinger sker på en bæredygtig måde, og at samlingerne knyttes til de nyeste forskningsteknikker- og metoder.

En ny Cinchonaart indsamlet i det nordlige Peru i 2014, som måske også kan bruges mod malaria. Foto: Carla Maldonado, Statens Naturhistoriske Museum.

Digitalisering og Big Data

Et væsentligt forhold er eksempelvis, at de botaniske samlinger digitaliseres, hvilket også gælder de vestlige samlinger. En digitalisering vil gøre det langt lettere for forskerne at analysere store mængder data på én gang og ikke mindst at dele den nye viden med resten af verden.

- Ved at kombinere store datamængder om planternes udbredelse med f.eks. data om klimaændringer vil vi være i stand til at besvare vanskelige videnskabelige spørgsmål ikke blot på lokalt niveau men på globalt niveau, forklarer Nina Rønsted.

Symposium:
Tropical Plant Collections: Legacies from the past? Essential tools for the future?

Tid:
Den 19. til 21. maj

Sted:
Videnskabernes Selskab

Kontakt:

Nina Rønsted
Professor og viceinstitutleder
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: nronsted@snm.ku.dk
Tlf.:  23 81 12 03



Emner