26. februar 2015

Rekordår for nye arter

Planetens beboere

Statens Naturhistoriske Museum har sat ny personlig rekord, da museets forskere i 2014 beskrev 142 nye arter. Til sammenligning nåede museets forskere op på 93 nye arter i 2013. Listen over nye arter rummer bl.a. biller, fluer, fisk, alger, svampe, orkideer, fossile hajer og sommerfugle.

Blandt de 142 nye arter, som blev beskrevet af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum i 2014, var 46 nye bille-arter. Foto: Andrea Schomann.

På verdensplan bliver der hvert år beskrevet omkring 17.000-18.000 nye arter, men forskerne er alligevel langt fra nået i mål med at finde og beskrive klodens mange forskellige arter.

- Vi kender kun en lille brøkdel af, hvad der findes af organismer på vores planet. Der er beskrevet knap to millioner arter af organismer indtil videre, når man medregner dyr, planter og svampe. Men man har prøvet at regne på, hvor mange flere organismer der er derude, som vi ikke kender. Den beregning er selvfølgelig behæftet med en hel del usikkerhed, men et af de estimater, som ofte bliver citeret, er, at der skulle være omkring 30 millioner arter på Jorden, siger professor Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum, der har beskrevet næsten 300 nye arter af tusindben i sin forskerkarriere.

Paddehatformede dyr fundet i dybhavet

Nogle paddehatformede organismer fra dybhavet ved Australien, som ikke umiddelbart lod sig placere i Livets Træ. Sidste år lykkedes det danske forskere at klassificere og beskrive dyrene, som viste sig at være to helt nye arter i en ny slægt i en helt ny familie af dyr. Her er det den ene af arterne - Dendrogramma enigmatica. Foto: Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum.

Årets måske mest bemærkelsesværdige nye arter er de to Dendrogramma-arter beskrevet af Jean Just, Reinhardt Møbjerg Kristensen og Jørgen Olesen, fordi ingen har kunnet forklare, hvilken højere gruppe de er nærmest beslægtede med.

Siden 1986 havde forskerne grublet over, hvilke paddehatteformede dyr de mon havde fisket op fra stor dybde ved den australske kontinentalskråning. Først i 2014 lykkedes det at få dem beskrevet.

Helt præcist er de to nye arter blevet indplaceret i en ny slægt, Dendrogramma enigmatica og Dendrogramma discoides, i den ny familie Dendrogrammatidae. Dyrene er flercellede og delvist usymmetriske med et tæt lag af gelatinøst materiale mellem et ydre cellelag og et indre, der omgiver tarmen.

Et kapløb mod tiden

Hirticlavula elegans – eller bare hårkølle – er en af de få arter, som museets forskere beskrev sidste år, der rent faktisk kan findes i den danske natur. Den lille svamp blev fundet i Nordjylland. Foto: Jens H. Petersen.

Henrik Enghoff forklarer, at de enkelte arter er nødt til at have et navn og en beskrivelse for at kunne blive genkendt af forskellige forskere rundt omkring på kloden – uden en artsbeskrivelse og et navn er det svært at få indsamlet viden om de enkelte arter.

- Det er nyttigt at vide, hvad det er for nogle organismer, vi deler jorden med. Nogle af dem kan måske udnyttes til fødekilder, nogen kan levere ingredienser til ny medicin og samtidig fortæller de alle sammen en generel historie om Jorden og naturen. Men det kræver, at vi finder organismerne og lærer dem at kende. Og at de får et navn, siger Henrik Enghoff.

Lektor Henrik Ærenlund Pedersen fra Statens Naturhistoriske Museum har været med til at beskrive en ny orkide-art, som har fået navnet Liparis rubescens. Orkideen er fundet i Thailand. Foto: Nordic Journal of Botany.

Han understreger, at forskerne har travlt, hvis de skal nå at beskrive og lære resten af vores planets beboere at kende. I øjeblikket uddør en lang række dyr, planter og andre organismer i et så stort omfang, at det betegnes som ”den sjette masseuddøen”.

- Det er en kendsgerning, at mange arters levesteder forsvinder i øjeblikket. Hvis ambitionen er at beskrive alle arter på Jorden, er det et kapløb med tiden, siger Henrik Enghoff.