Gribben klarer klamme kostvaner med ekstremt mave-tarmsystem

Kalkungrib. Foto: Gary Graves, Smithsonian Institute.

Når gribbe spiser frokost, flænser de med velbehag det kadaver, de har fundet. Er det døde dyrs skind for svært at komme igennem, tager gribbene gerne bagindgangen til deres måltid – om man så må sige: Ind gennem anus. Gribbenes føde af råddent kød ville med en solid madforgiftning tage livet af de fleste andre levende væsener, men dræbende mikrober som clostridier, fuso- og miltbrandbakterier, der bl.a. forårsager gaskoldbrand, påvirker tilsyneladende ikke de sagnomspundne fugle.

- For at forklare dette umiddelbare paradoks, har vi indsamlet bakterieprøver fra hoved og tarm fra 50 gribbe og undersøgt dem for DNA. Herved har vi været i stand til at tegne et præcist billede af, hvilke bakterier der findes de to steder, og der sker tilsyneladende noget radikalt undervejs fra hovedet til mave, siger Lars Hestbjerg Hansen, professor på Aarhus Universitet, der begyndte studiet af gribbene med ph.d.- studerende Michael Roggenbuck, mens han var ansat ved Københavns Universitet.

Kalkungrib i København Zoo, der spiser en rotte. Foto: Frank Rønsholt/Copenhagen Zoo

Fra hoved til mave

I ansigtet på gribbene fandt forskerne DNA fra mindst 528 forskellige mikroorganismer, mens der i maven kun var DNA fra 76. Michael Roggenbuck siger:

- Der sker med andre ord en betydelig nedbrydning af bakterier undervejs fra hoved til mave og en markant forenkling af bakteriesamfundet. Men det er også interessant, at der stadig er nogle farlige bakterier tilbage i maven hos gribbene.

Professor Tom Gilbert fra Center for GeoGenetik fortsætter:

- Vores resultater viser, at der hos gribbene har fundet en stærk tilpasning sted ift. den kost og de bakterier, de indtager. På den ene side har gribbene udviklet dette helt ekstremt hårdføre mave-tarmsystem, der er i stand til at modstå en masse farlige bakterier, og på den anden side har gribbene udviklet en tolerance over for nogle meget farlige bakterier, der findes i deres maver.

Spørgsmålet var, om clostridier og fusobakterier udkonkurrerer andre bakteriegrupper, eller om deres tilstedeværelse har udviklet sig til en ernæringsmæssig fordel for gribbene.

Forskernes resultater viser, at det sandsynligvis drejer sig om både og. Samtidig med at andre mikroorganismer er blevet udkonkurreret, får gribbene en lind strøm af vigtig proteinrig næring, når bakterierne nedbryder ådslet.

Studiet var et samarbejde mellem Center for GeoGenetik (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet), Biologisk Institut (Københavns Universitet), Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Zoologisk Have i København og Smithsonian Institution (Washington DC).