24. januar 2014

Minedrift bliver ikke en mirakelkur for Grønland

Råstofudnyttelse

Et begrænset antal råstofprojekter i et begrænset antal år og i afgrænsede zoner vil give Grønland størst muligt samfundsnytte af undergrunden. Det viser ny rapport fra Grønlands Universitet og Københavns Universitet. Men pengene skal i en fond til fremtiden – og bloktilskuddet vil der stadig være behov for.

I rapporten ”Til gavn for Grønland” konstaterer et bredt funderet forskerudvalg, at minedrift og olieboringer ikke bliver den hurtige genvej til økonomisk uafhængighed af Danmark, som mange grønlandske politikere har udtrykt håb om.

- Grønlands økonomi er stærkt udfordret. Og selv om råstofudvinding i fremtiden vil være vigtig for Grønland, så kommer den ikke til at kunne stå alene. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag – og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker, fortæller udvalgets formand Minik Rosing, Professor ved  Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Grønlands Universitet.

Rapporten roser den grønlandske regulering af råstofområdet og bekræfter, at der er et reelt potentiale for udvikling af det grønlandske samfund ved at udvinde mineraler.
Men den viser også, at de kendte forekomster af råstoffer i Grønland ikke kan understøtte minedrift i den skala, det kræver, hvis råstofudvinding skulle være primær kilde til balance i Grønlands økonomi. Det ville kræve hele 12 storskalaprojekter frem mod år 2040, hvoraf fem projekter ville skulle være i gang på samme tid. Med omkring seks store kendte forekomster i alt, er det ikke et realistisk mål, vurderer forskerudvalget. Og selv med så mange projekter, ville det stadig ikke være muligt at komme af med bloktilskuddet fra Danmark, konstateres det.

Josva kobberminen ved Innatsiaq i Kobberminebugten

En langsom opbygning er klogest

I rapporten peger forskerudvalget på, at et begrænset antal mineprojekter i en afgrænset årrække kan være en vej til succes.

Udvalget har set på Grønlands ambitioner om råstofudvinding og økonomisk bæredygtighed i et bredt perspektiv, lige fra geologi, miljø og geopolitik til jura, samfundseffekter og økonomi m.m. Ud fra dette helhedsperspektiv opstiller rapporten fem scenarier for Grønlands fremtidige udvikling og udpeger 21 punkter, der kræver særlig opmærksomhed, hvis værdierne i undergrunden skal komme hele det grønlandske samfund til gavn på længere sigt.

- Som vi ser det, vil en mulig opskrift på optimalt samfundsudbytte af de grønlandske naturressourcer være, at man begrænser antallet af miner og desuden holder sig til at lægge dem i nogle nøje definerede zoner, hvor den påvirkning af miljø og kultur, som følger med alle mineprojekter, vil have færrest negative konsekvenser, siger udvalgsformanden.

- Opbygning af en råstofindustri i et meget hurtigt tempo med stor volumen fra starten, som der i dag lægges op til, kan hindre kompetenceopbygning hos de lokale, fordi mange store projekter på én gang vil gøre det nødvendigt at hente en meget stor del af arbejdskraften fra udlandet. Og det vil forhindre optimal effekt for samfundet. Derfor tror vi, det vil være bedst med en mere forsigtig udvikling, vurderer udvalget ifølge Rosing, som også peger på, at opbygning af nye erhverv, som ikke er bundet op på råstoffer, vil være en væsentlig ingrediens i en succesopskrift for Grønland.

Opbygning af råstoffond afgørende

Udvalget peger i rapporten desuden på, at opbygning af en råstoffond kan blive afgørende. Grønland har i dag en lov om, at dele af indtægten fra de eventuelle råstofprojekter skal sættes i en fond, der skal medvirke til at stabilisere landets økonomi. Men opbygningen af fonden er endnu ikke gået i gang.

- Vi har fundet, at råstoffonden er absolut nødvendig. Hvis ikke opbygningen går i gang hurtigt, vil hullet i den grønlandske økonomi blive meget svært at lukke. Og hvis man udtømmer de kendte muligheder for minedrift – og dermed bruger Grønlands nationalformue – uden at sætte penge til side i en fond, vil fremtidens grønlændere ikke have noget at leve af, forklarer Minik Rosing. 

Rapporten bliver præsenteret ved et offentligt arrangement på Grønlands Universitet i Nuuk den 25. januar kl. 10.00. I Danmark vil rapporten blive debatteret ved et arrangement i Københavns Universitets Festsal den 4. februar kl. 11.00. Arrangementet er åbent for interesserede.

Kontakt

Medlem af udvalget
Anne Merrild Hansen
Mobil: 51 64 09 03

Formand for udvalget
Minik Rosing
Mobil: 51 50 60 68

Emner