Uhyret fra dybet rammer overfladen
Kæmpeblæksprutten er et af de mest gådefulde dyr på denne jord. Det er yderst sjældent, man ser den - udover når fx rester af dyret skyller i land og bliver lagt i lage på museer. Men nu har forskere på Københavns Universitet fundet ud af, at det sagnomspundne dyr er genetisk ens og dermed den samme art, hvad enten kæmpeblæksprutten boltrer sig i dybderne på den nordlige eller sydlige halvkugle.
"Analyserne viser, at dyrene genetisk set er forbløffende ens.
Inger Winkelmann, ph.d- studerende,
Grundforskningscenter for GeoGenetik
- Vi har dna-analyseret 43 antal rester af kæmpeblæksprutter fra museer og fund i Australien og New Zealand i syd og til bl.a. Japan i nord. Analyserne viser, at dyrene genetisk set er forbløffende ens, siger ph.d.-studerende Inger Winkelmann fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet om den epokegørende opdagelse, der nu offentliggøres i det estimerede britiske videnskabelige tidsskrift Proceedings of The Royal Society B.
En hemmelighedsfuld sprutte
Det er mindre end et år siden, at kæmpeblæksprutten, Architeuthis dux, for første gang nogensinde blev filmet i sit rette element. Det var på 630 meters dybde efter 100 missioner og 400 timer i en lille ubåd ud for den japanske ø Chichi Jima - tæt på den berygtede ø Iwo Jima, hvor der blev udkæmpet et af de blodigste slag mellem USA og Japan under Anden Verdenskrig.
Foto: Frederik Wolff Teglhus
Samme art verden over
Nu føjer ph.d.-studerende Inger Winkelmann og hendes medforsker, professor Tom Gilbert, fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet en væsentlig brik til det gådefulde puslespil om det tiarmede hvirvelløse dyr, hvor hunnerne kan blive op til 13 – 15 meter lange og veje 900 kg.
Og de to forskeres konklusion er: Det er den samme art kæmpeblæksprutte, der bevæger sig rundt i dybet over alt på kloden – fra nord til syd.
Mange mysterier endnu uopklarede
- En fornuftig forklaring på dette sammenfald er, at kæmpeblæksprutten som små larver flyder rundt i overfladen, driver med strømmen rundt på verdenshavene og senere som unge og voksne synker i dybet og genoptager deres livscyklus med føde og parring som omdrejningspunkt, siger Inger Winkelmann.
- Men vi mangler fortsat at få svar på en lang række spørgsmål. Holder kæmpeblæksprutterne sig til udvalgte områder i dybden eller bevæger de sig rundt over store afstande? Hvor stor er bestanden? Og er den sej eller sårbar overfor bl.a. klimaændringer og dens naturlige fjender, som verdens største tandhval kaskelotten på op til 20 meter og 50 tons. De spørgsmål mangler vi stadig at få entydige svar på, påpeger hun.
Legenderne om Kraken fra det kolde dyb
Den epokegørende opdagelse om kæmpeblækspruttens ensartethed over hele kloden kommer netop, som vi kan fejre 200-året for den danske naturforsker Japetus Steenstrups fødsel i 1813.
I 1857 beskrev den danske naturforsker Japetus Steenstrup som den første nogensinde kæmpeblæksprutten videnskabeligt . Han gav den det latinske navn Architeuthis dux og gjorde dermed op med århundreders frygt og rædsel blandt sømænd for ”Uhyret fra dybet”.
Forfattere som Jules Verne, Tolkien og Herman Melville har sammen med Hollywood-film som Pirates of the Caribbean ladet sig inspirere af den skandinaviske myte om Kraken. Et søuhyre, der kunne trække skibe og sømænd ned i dybet.
Fornøjelse at afmystificere myten
Professor Tom Gilbert, som sammen med Inger Winkelmann har stået for de nye landvindinger i gåden om kæmpeblæksprutten siger:
- Som genetiker og dna-forsker er der meget laboratorie- og computerarbejde, der bare skal udføres, for at nå frem til et videnskabeligt resultat. I dette tilfælde har det været spændende at føre Steenstrups videnskabelige arbejde videre 146 år senere. Men det har også været en fornøjelse at arbejde med kæmpeblæksprutten, fordi den hænger så godt sammen med legenderne om søuhyrerne. Og jeg er ikke i tvivl om, at disse sagn og legender stadig vil få nutidens børn til at spærre øjnene op – så de bliver lige så store som dem virkelighedens kæmpeblæksprutter er udstyret med for at finde rundt i dybet.
Verdensomspændende forskning i internationalt farvand
Det er i samarbejde med museer og forskningsinstitutioner i Australien, New Zealand, Japan, Spanien, Portugal, USA og Irland, at de to forskere på Københavns Universitet har løftet en lille flig af, hvad der egentlig foregår i dybet, som på mange måder stadig er ukendt territorium for os mennesker – trods den tekniske udvikling.
Link til publikationen:
http://rspb.royalsocietypublishing.org/content/280/1759/20130273.full
Kontakt
Inger Winkelmann på mobil 61 71 90 90
Tom Gilbert på mobil 23 71 25 19.