Hvad ved vi om meteoren over Chelaybinsk?

Lektor Henning Haack

Lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum fortæller: ”De foreløbige beregninger tyder på, at det var et klippestykke på godt 15 m i diameter med en anslået vægt på omkring 10.000 tons. Den ankom med en hastighed på 18 km/s, hvilket er langsomt for en meteor. Den lave hastighed betyder, at der sandsynligvis er store mængder materiale, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren.

Voldsom opbremsning og varme
Da meteoren kom ind i den tætte del af Jordens atmosfære blev den udsat for en meget voldsom opbremsning. Ligesom en bils bremser bliver varme, når den bremser kraftig, blev også klippestykkets bevægelsesenergi omsat til varme under den hårde opbremsning ind gennem atmosfæren.

500.000 tons TNT
Fordi meteoren vejede mange tusind tons og skulle bremses ned fra 18 km/s til 0, var der tale om en eksplosiv energiudladning – med en sprængkraft på ikke mindre end 500.000 tons TNT. Til sammenligning havde Hiroshima-bomben en sprængkraft på 13.350 ton TNT. Det er derfor ikke overraskende, at der er voldsomme skader i Chelaybinsk, der uheldigvis lå lige under eksplosionen.

For at gøre ondt værre har det kraftige lys i første omgang fået folk til at gå hen til vinduerne for at se, hvad der skete. Da lydbølgen nåede frem omkring et minut senere, stod de derfor fuldt eksponeret for de mange flyvende glasskår fra de knuste vinduer. Hvilket forklarer, hvorfor så mange er kommet til skade.

Rester fundet i sø
Der er som nævnt stor sandsynligt for, at en del af det oprindelige klippestykke er faldet i form af meteoritter. Et stort hul i isen i den store sø Tsjebarkul gav håb om, at der kunne findes meteoritter på søbunden. Der var dykkere dernede og i første omgang forlød det, at der ikke var fundet noget. Men analyser viser nu, at nogen af de sten de havde med op faktisk er meteoritter, såkaldte L-kondritter.

L-kondritter er den mest almindelige type meteorit her på Jorden. 38% af alle de meteoritter, der falder, er L-kondritter. De kommer fra en asteroide, der var involveret i et katastrofalt sammenstød med en anden asteroide, for 470 millioner år siden. Man kan derfor sige, at grunden til, at folk er kommet til skade i Rusland er, at der var et voldsomt trafikuheld i asteroidebæltet for 470 millioner år siden.

Området er 100 km langt og 10 km bredt
Klippestykket kom ind i en meget flad bane – kun 20 grader fra vandret – og stumperne er derfor fortsat mange kilometer forbi Chelaybinsk. De mindste stumper er bremset hurtigst op – og er derfor faldet først – mens de tungere stykker er fortsat mange kilometer videre. Det er derfor sandsynligt, at det er nødvendigt at afsøge et område, der kan være op mod 100 km langt og ca. 10 km bredt. Hvis der er tale om et øde område med dyb sne, kan det tage lang tid før de første stykker bliver fundet – specielt hvis der falder sne igen”.