Indvandrere skabte det første danske landbrug

Det er konklusionen på et forskningsprojekt mellem universitetet i Uppsala i Sverige og professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Forskernes resultater offentliggøres nu i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Var det ”de oprindelige beboere”, som kom til Danmark og resten af Skandinavien lige efter den seneste istid for ca. 11.000 år, der fandt det klogest senere hen at blive landmænd – frem for at fortsætte med at samle planter, kaste med spyd og skyde med bue og pil?

Eller var det opfindsomme folk udefra, som introducerede landbruget eller agrarsamfundet og dermed skabte et kvantespring i menneskehedens historie hertil lands - ligesom det skete tidligere i Mellemøsten for ca. 11.000 år siden og senere i dele af Europa?

Den evige vandring

Dette spørgsmål om overgangsfasen mellem de to samfund, og hvem der stod bag denne radikale samfundsforandring, har optaget arkæologer og andre forskere i de seneste 100 år -  uden at det har givet et endegyldigt svar.

Men nu kommer Uppsala Universitet i Sverige sammen med Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet med et kvalificeret bud på, hvem der skabte overgangen mellem den evige vandring i halen på bl.a. rensdyr og så slå sig ned et bestemt sted, dyrke jorden og tæmme husdyr og dermed danne grundlaget for det moderne samfund med faste bosteder, landsbyer, byudvikling osv., som i dag kendetegner Danmark og resten af Skandinavien.

En del af bevismaterialet for at nå frem til denne konklusion er bl.a. dna-analyser fra tre 5.000 år gamle skeletter, opgravet i Sverige. To skeletter, der stammer fra et jæger-samler-samfund på øen Gotland og et tredje skelet fra et agerbrugssamfund i Gökhem – i Vester Gøtland, nordøst for Gøteborg (se oversigtskort i boks til højre).   

Professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet siger om forskningsresultaterne:

- Vi har stået for arbejdet med at udvinde og sekventere dna’et fra de svenske skelletter, mens svenskerne har lavet analysearbejdet af dna-sekvenserne. Arbejdet viser, at skelettet fra agerbrugssamfundet genetisk mest ligner nutidige sydeuropæere - især grækere. Derfor må vi konkludere, at det ikke var folk fra vores eget samfund dengang, som satte gang i processen med at gå fra jæger-samler-samfundet og så til agrar-samfundet og dermed den moderne verden, som vi kender den, understreger professor Willerslev.

Sex med de fremmede

Men det var ikke kun landbrug, som ”de gamle grækere” eller sydeuropæere introducerede, da de krydsede grænsen til Skandinavien. De var også interesserede i sex med de lokale, og det skabte en blanding af gener, som afspejler sig kraftigt i den nuværende etniske skandinaviske befolkning. Så kraftigt, at der er langt mindre ”oprindelig” jæger-genetik tilbage i nuværende skandinavere, end der fx er i russere og finner.

- Vi har undersøgt det såkaldte kerne-dna, som stammer fra både faderen og moderen til personen fra landbrugskulturen og de to andre fra jæger-samler-samfundet. Konklusionen er, at de befolkningsgrupper, som mest ligner de oprindelige Skandinaviske jægere faktisk er finner, russere og andre østeuropæere. Så når vi i disse år oplever, at folk østfra kommer til Danmark, så kan man faktisk sige, at de kommer hjem, og at den nuværende etniske danske befolkning med al sandsynlighed er et mix af de oprindelige jægere og de sydeuropæiske farmere, understreger professor Eske Willerslev .

Kontakt

Professor Eske Willerslev
Mobil 28 75 13 09

Emner