10. november 2011

Livets mangfoldighed styres af kontinenternes drift


Billedtekst: Ved at undersøge den globale udbredelse af det muslingelignende dyr brachiopoder, er forskningsstipendiat Christian Mac Ørum Rasmussen kommet frem til, at kontinenternes drift har større betydning for biodiversitet, end ændringer i klimaet (Foto: Christian Mac Ørum Rasmussen).

LIVETS MANGFOLDIGHED. Jorden har tidligere gennemlevet en række globale katastrofer, der var så omfattende, at et meget stort antal arter pludseligt forsvandt. Og faktisk er vi netop nu midt i sådan en katastrofe, hvor arter forsvinder hurtigere, end nye opstår. Men hvilke kræfter har størst indvirkning på livets mangfoldighed? Ny kontroversiel teori giver svaret.

Kontinenternes vandring betyder mere for livets mangfoldighed end klimaforandringer, så som global opvarmning og istider. Sådan lyder den nye teori, som forskningsstipendiat Christian Mac Ørum Rasmussen og professor David A.T. Harper fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet nu præsenterer pga. deres seneste forskningsresultater.

Kontroversiel teori

"Teorien er kontroversiel, fordi den viser, at kontinenternes vandring påvirker den globale biodiversitet, altså livets mangfoldighed, mere end klimatiske udsving. Specielt for hvor hurtigt nye arter opstår i genoprettelsesfasen efter en stor uddøen," siger Christian Mac Ørum Rasmussen.

Forskernes resultater er baseret på studier af den globale udbredelse af brachiopoder, et muslingelignende dyr, der var blandt de mest artsrige for ca. 443 millioner år siden, sidst i den geologiske periode Ordovicium. Samtidigt med en istid, hvor en af de største masseuddøenshændelser i Jordens historie fandt sted, hvor op mod 85 % af alle arter pludselig forsvandt.

Forskernes resultater viser nu for første gang:

  • Hvor geografisk og på hvilken vanddybde katastrofen var mest omfattende

  • Hvor tilflugtssteder og områder med høj artsrigdom var placeret under krisen

  • Hvilke områder, der hurtigst genopbyggede diversiteten af arter efter krisen

  • Hvilke områder, der aldrig nåede samme mangfoldighed som før krisen

En overraskende erkendelse

Mest overraskende for forskerne var dog erkendelsen af, at katastrofen gik værst ud over dyr, der levede på mikro-kontinenter ud for palaeokontinentet Laurentia's sokkel (det nuværende Nordamerika). Dette skyldes, ifølge forskerne, at mikro-kontinenterne som konsekvens af kontinenternes vandring, svejsede sig sammen med Laurentia i tiden efter katastrofen. Da mikro-kontinenterne dermed forsvandt, uddøde de mange arter, der var afhængige af de unikke miljøer på mikro-kontinenterne - hvilket dermed gav et kraftigt fald i livets mangfoldighed.

Christian Mac Ørum Rasmussen forsikrer dog, at den nye teori ikke er et opgør med klimaforkæmperne.

"Selv om klimaforandringer ikke påvirker livet i samme grad som kontinentaldrift på den geologiske tidsskala, betyder det ikke, at vi ikke skal passe på kloden. Den nuværende masseuddøenshændelse - der måske har varet de sidste 50.000 år - er accelereret kraftigt de sidste par hundrede år. Det skyldes hverken klima eller geologi, men først og fremmest menneskets indvirken på sårbare økosystemer," siger Christian Mac Ørum Ramussen.

Den nye teori præsenteres over to nye afhandlinger publiceret i de internationale tidsskrifter Geological Journal, samt Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology.

Kontakt:

Christian Mac Ørum Rasmussen, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum.
Tlf.: 35 32 23 57.
Mail: christian@snm.ku.dk