Geolog fra SNM løser paradoks
I en artikel netop publiceret i Nature viser professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum at den tidlige atmosfære ikke rummede ekstreme mængder CO2, som hidtil troet. De store mængder CO2 i atmosfæren har været postuleret, fordi man ellers ikke kunne forklare det paradoks at Jorden ikke var bundfrossen for 3,8 milliarder år siden, selvom Solen dengang ikke var så kraftig som i dag.
Det er Minik Rosings egen teori om kontinenternes dannelse, som han formulerede i 2006, der har vist sig at rumme en løsning på paradokset. Ifølge denne teori var det bakterier i havet der for fire milliarder år siden begyndte at bevirke dannelse af granit, som først efterhånden blev til rigtige kontinenter. Kontinenterne var altså meget mindre dengang, og da hav er mørkere end land, så opsuger det mere af Solens energi.
Ydermere var der dengang færre og tyndere skyer end der er i dag. Skyerne dannes nemlig omkring små partikler i atmosfæren, og disse slippes primært op i atmosfæren af planter og alger, og da livet først lige var opstået, var der meget få sådanne partikler.