SNM > Uddannelse > Specialeforslag
Forslag til specialeprojekter |
||
|
Nedenstående er ment som vejledende forslag til specialeprojekter og kan modificeres i samråd med med vejlederne. Er du interesseret i at høre mere om et af foreslagene, eller vil du vide, hvad vi ellers kan tilbyde, er du velkommen til at skrive eller ringe til de pågældende kontaktpersoner. |
||
 |
 |
 |
BOTANIK |
||
 |
Udbredelsesmønstre og underliggende faktorer hos blomsterplanter og lichener Udbredelsesmønstre hos blomsterplanter og lichener kan studeres på alle tænkelige niveauer, og det er meget forskelligt, om de mest beror på abiotiske, biotiske eller historiske faktorer. På det mest detaljerede niveau spiller substrat og mikroklima ofte en afgørende rolle, mens det på en større skala ofte er historiske og overordnede klimatiske forhold, der er vigtigst. Emnet kan studeres med klassiske såvel som moderne (f.eks. GIS-baserede) metoder. |
|
 |
Botanisk vævskultur - in vitro "conservation" og bioteknologi Ved vævskulturlaboratoriet i Botanisk Have forskes der i udvikling af vævskulturmetoder til bevarelse af sjældne plantearter, der er vanskelige at formere med traditionelle metoder som frø eller stiklinger. De producerede planter overføres til Botanisk Haves samlinger, og det tilstræbes desuden at etablere samarbejder med andre botaniske haver og med oprindelseslandet om genudplantning på artens naturlige voksesteder. Et andet indsatsområde på laboratoriet er udvikling af bioteknologisk baserede metoder til formering og forædling af skovtræer. |
|
 |
Fylogeni og molekylær evolution "Nothing in biology makes sense except in the light of evolution" - ikke blot genernes, men også organismernes egen evolution står skrevet i deres DNA, hvilket gør det muligt at rekonstruere deres slægtskab, fylogenien, ved hjælp af DNA-sekvensdata. Fylogeni er en nødvendig forudsætning for vores forståelse af alle aspekter af evolution lige fra fx artsdannelse, tilpasning og udbredelse, til forståelse af molekylernes evolution. |
|
 |
Vilde blomsterplanters struktur og betydning som stamformer til dyrkede planter Blomsterplanterne frembyder en voldsom strukturel diversitet, både med hensyn til morfologi og anatomi. Næppe nogen anden gruppe på samme systematiske niveau kan fremvise organismer så forskellige som den kun c. 1 mm2 store andemad-slægtning Wolffia brasiliensis og det op til 102 m høje nåletræ Sequoia sempervirens. Den strukturelle diversitet er en af forklaringerne på, at utallige blomsterplanter dyrkes og udnyttes til mangfoldige formål. Kulturplanternes oprindelse i den vilde flora har betydelig interesse, såvel kulturhistorisk som med henblik på bevarelse af genetiske ressourcer for eftertiden. |
|
 |
Systematik hos karplanter, alger, svampe og lichener Klassifikation inden for karplanter, alger, svampe og lichener er af grundlæggende betydning for alle andre forskningsfelter vedrørende disse organismer. Uden kendskab til studieorganismernes korrekte navne, deres indbyrdes afgrænsning og placering i systemet vil stort set alle videnskabelige undersøgelser være værdiløse. Desuden er en sund systematik en helt nødvendig forudsætning for en hensigtsmæssig prioritering i forbindelse med artsorienteret naturbeskyttelse. I dag gennemføres klassifikation på grundlag af både morfologiske, anatomiske, cytologiske og molekylære data - ved hjælp af såvel klassiske som fænetiske og fylogenetiske metoder. |
|
 |
Blomsterplanters variation, hybridisering og speciation Arter er ikke statiske enheder på en evolutionær tidsskala; de varierer, smelter sammen og splittes op - fænomener som hos blomsterplanterne ofte er forbundet med hybridisering. Hos visse slægter og artsgrupper inden for blomsterplanterne frembyder variation og hybridisering aktuelt store problemer for systematisk grænsedragning mellem taxa på og under artsniveau. Studier af sådanne komplekser med moderne metoder kan belyse længe omdiskuterede systematiske problemer, og de kan bidrage med vigtig information for forståelsen af arters opståen og uddøen generelt. |
|
GEOLOGI |
||
 Danekræ 541: Fossil hvirvelsøjle af haj fra Lillebælt Leret.
|
Et usædvanligt hajfossil fra Lillebælt Leret Et meget usædvanligt hajfossil bestående af mere end 80 ryghvirvler og to tænder er blevet erklæret for Danekræ. Det er endnu ubestemt. Den studerende laver en grundlæggende anatomisk beskrivelse og sammenligning for at besvare følgende spørgsmål: |
|
 Fossile hajtænder fra Lillebælt Leret (Foto: Henrik Madsen). |
De fossile bruskfisk fra Lillebælt Leret De fossile tænder af hajer og rokker fra Lillebælt Leret er aldrig blevet studeret før. Den studerende undersøger og sorterer materialet for at lave en komplet revision af faunaen, der søger at svare på følgende spørgsmål: |
|
 |
Meteoritter og det tidlige solsystem Meteoritter indeholder materiale, der blev dannet længe inden Jorden blev til. Nogle meteoritter består af støv og partikler, der blev dannet frit svævende omkring solen, dengang solsystemet blev dannet. Andre meteoritter kommer fra små opsmeltede asteroider med vulkaner på overfladen og jernkerner i centrum. |
|
ZOOLOGI |
||
 |
Mulige ornitologiske speciale- og phd-projekter ved fuglegruppen, Zoologisk Museum Studieområder: Feltarbejdet er i de senere år især foregået i Eastern Arc Mountains i Tanzania, et at verdens vigtigste "biologiske hotspots"; Tanzania er for tiden noget besværligt med henblik på tilladelser og gebyrer, men ZM har efterhånden opbygget meget store fuglesamlinger herfra, og disse kan i sig selv give grundlag for mange projekter inden for systematik og evolution. Så kan man eventuelt besøge landet på et turistvisum for at få et indtryk af miljøforhold og naturtyper. Muligvis vil der i nær fremtid etableres muligheder for feltprojekter i Ghana, og også Moçambique overvejes. |
|
 |
Hovedparten af beskrevne arter er defineret på basis af morfologiske kriterier, selv om de mest anerkendte artsbegreber fokuserer på andre parametre. Med det enorme antal af arter, hvoraf de fleste stadig er ubeskrevne, vil morfologi-baseret taxonomi forblive en vigtig disciplin. På Statens Naturhistoriske Museum findes et særdeles omfangsrigt konserveret materiale af tusindben fra Eastern Arc-bjergene i Tanzania - en af Verdens 25 'hotteste hotspots' for biodiversitet. Særligt velrepræsenteret er familien Odontopygidae - en endemisk afrotropisk familie med 4-500 beskrevne og et meget stort antal ubeskrevne arter. |
|
 |
Mudderdragernes slægtskab – fylogenetisk analyse af slægten Echinoderes Mudderdrager, eller på græsk Kinorhyncha, er en række af mikroskopiske marine organismer. Gruppens interne slægtskabs forhold har aldrig været underkastet nogen form for fylogenetiske studier, og vores viden om rækkens evolution er derfor særdeles ringe. |
|
|
Bryozoernes koloni-nervesystem Bryozoerne (ectoprocterne) har helt tydeligt et nervesystem, som forbinder zooiderne i kolonien. Hos en af de cheilostome bryozoer er et plexus, som formodes at have denne funktion, påvist ved hjælp af vitalfarvning med methylenblåt (for omkring 40 år siden). Imidlertid er der ingen moderne undersøgelser, som har bekræftet denne iagttagelse, og der er ikke påvist synapser. |
||
|
T. semisuberites er en let genkendelig svamp (Porifera, Demospongiae) der har meget stor bathymetrisk og geografisk udbredelse. |
||
|
Kiselsvampeslægten Quasillina i Nordøstatlanten Quasillina er en overvejende nordatlantisk demospongie slægt med bare 4 kendte arter. Zoologisk Museum råder over et betydeligt ubearbejdet materiale fra forskellige dybder ved Norge, Færøerne, Island, Grønland og i dele af Norskehavet, samt flere ældre materialer som er identificerede og nævnt i litteraturen. |
||
 |
Gopler i farvandet omkring Fyn I april 2007 startede Marinbiologisk Forskningscenter (Syddansk Universitet) i Kerteminde og Miljøcenter Odense et kortlægningsprojekt af gopler i havet omkring Fyn. |
|
