SNM > Uddannelse > Bachelorprojekter
BOTANIK |
||
![]() |
Botanisk vævskultur - in vitro "conservation" og bioteknologi Ved vævskulturlaboratoriet i Botanisk Have forskes der i udvikling af vævskulturmetoder til bevarelse af sjældne plantearter, der er vanskelige at formere med traditionelle metoder som frø eller stiklinger. De producerede planter overføres til Botanisk Haves samlinger, og det tilstræbes desuden at etablere samarbejder med andre botaniske haver og med oprindelseslandet om genudplantning på artens naturlige voksesteder. Et andet indsatsområde på laboratoriet er udvikling af bioteknologisk baserede metoder til formering og forædling af skovtræer. |
|
![]() |
Fylogeni og molekylær evolution "Nothing in biology makes sense except in the light of evolution" - ikke blot genernes, men også organismernes egen evolution står skrevet i deres DNA, hvilket gør det muligt at rekonstruere deres slægtskab, fylogenien, ved hjælp af DNA-sekvensdata. Fylogeni er en nødvendig forudsætning for vores forståelse af alle aspekter af evolution lige fra fx artsdannelse, tilpasning og udbredelse, til forståelse af molekylernes evolution. |
|
![]() |
Vilde blomsterplanters struktur og betydning som stamformer til dyrkede planter Blomsterplanterne frembyder en voldsom strukturel diversitet, både med hensyn til morfologi og anatomi. Næppe nogen anden gruppe på samme systematiske niveau kan fremvise organismer så forskellige som den kun c. 1 mm2 store andemad-slægtning Wolffia brasiliensis og det op til 102 m høje nåletræ Sequoia sempervirens. Den strukturelle diversitet er en af forklaringerne på, at utallige blomsterplanter dyrkes og udnyttes til mangfoldige formål. Kulturplanternes oprindelse i den vilde flora har betydelig interesse, såvel kulturhistorisk som med henblik på bevarelse af genetiske ressourcer for eftertiden. |
|
![]() |
Monitering af forandringer i naturen over tid Såvel kortsigtede som langsigtede dispositioner i naturforvaltningen bør baseres på en grundig viden om de løbende kronologiske ændringer i naturen. Det gælder bl.a. med hensyn til basale miljøforhold så som klima og med hensyn til artssammensætning i de naturlige miljøer. Sådanne ændringer kan f.eks. belyses gennem kronologiske analyser af dels truede, dels invasive arter eller gennem måling af tilvæksten hos langlivede lichener.
|
|
GEOLOGI |
||
![]() Danekræ 541: Fossil hvirvelsøjle af haj fra Lillebælt Leret.
|
Et usædvanligt hajfossil fra Lillebælt Leret Et meget usædvanligt hajfossil bestående af mere end 80 ryghvirvler og to tænder er blevet erklæret for Danekræ. Det er endnu ubestemt. Den studerende laver en grundlæggende anatomisk beskrivelse og sammenligning for at besvare følgende spørgsmål: |
|
![]() |
Rokketænder fra Lillebælt Leret Flere tænder i en samling fra Lillebælt Leret er temmelig specielle. De kan vise sig at stamme fra en elektrisk rokke (i så fald den første fra de danske Eocæne aflejringer), men kan også tilhøre en han-skade (Rajidae). Målet med dette projekt er at sortere alle ens udseende tænder i en privat samling og derefter sammenligne tænderne med nutidige elektriske rokker og skader. Følgende spørgsmål ønskes besvaret: |
|
![]() |
Tænder af pigrokker fra Gram Leret Indtil flere ubeskrevne tænder fra Gram Leret tilhører pigrokker, sandsynligvis slægterne Dasyatis og/eller Himantura. Den studerende laver en grundlæggende anatomisk beskrivelse og sammenligning for at besvare følgende spørgsmål: |
|
![]() |
En mangfoldig samling af fossile tænder fra hajer og rokker fra aflejringer nord for Luanda i Angola er aldrig blevet undersøgt. Den studerende laver en grundlæggende anatomisk beskrivelse og sammenligning for at besvare følgende spørgsmål: |
|
ZOOLOGI |
||
![]() |
Taksonomiske studier af mudderdrager fra det antarktiske dybhav, Angola Bassinet eller Stillehavet |
|
![]() |
Færøernes lavtvandsrurer: arterne og deres udbredelse i relation til fysiske faktorer Under BIOFAR projekt 2 (1995-98) blev der indsamlet invertebrater på dybder ned til ca 100 m omkring Færøerne. Samlingen af rurer (Cirripedia), der antagelig omfatter 5 arter, er endnu ubearbejdet. |
|
|
Under BIOICE projektet (1992-2002) omkring Island stødte vi på en bestand af Gorgonocephalus (Echinodermata, Opiuroidea). Zoologisk Museum har en fin, stor ubearbejdet prøve. |
||









