Hvilken form for sang synger skaden? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Spørg om naturhistorie > Hvilken form for sang ...

01. april 2016

Hvilken form for sang synger skaden?

DYR

Jeg har flere gange på min daglige gang gennem Botanisk Have set en husskade, der sad på jorden og ”sang”. Det var ganske lavt og bestod af en blanding af fine, højttonede fløjt, meget lig dem man hører fra en sangfugl, og mere grove krage-agtige lyde. Sangen kan ikke høres langt væk. Mit spørgsmål er nu om skaden synger i traditionel forstand – altså for at andre skader skal høre den, spørger Peter.

Jeg tror, at du er stødt på en fugl, som er begyndt at øve sig til den kommende ynglesæson, og jeg kunne måske også forestille mig, at det er en ung fugl.

Hos mange af vores fugle er sang en vigtig del af pardannelsen og forsvaret af territoriet, mens de har reder og unger. På vores nordlige breddegrader er der en markant forskel mellem årstiderne, og langt de fleste sangfugle begynder først at synge i foråret, mange holder endda hurtigt op igen tidligt på sommeren. Nogle arter som for eksempel gærdesmutte og rødhals kan man dog høre synge året rundt, nok fordi de skal forsvare det område, de søger føde i, mod artsfæller.

Man hører altså ikke meget fuglesang om vinteren, men som dagene bliver længere, og Solen står højere på himlen efter vintersolhverv, begynder nogle arter så småt at synge. Lyset sætter gang i hormonerne, som så modner og aktiverer de hjernecentre, der kontrollerer sangen. Man kan sent på vinteren ofte høre en svag og dæmpet sang fra solsortehannen. Det lyder, som om den ikke helt tror på projektet, og den synger næsten uden at åbne næbbet.

Den form for sang kaldes undertiden for subsang, taget direkte fra det engelske subsong, altså noget i retning af ’undersang’, forstået på den måde, at den blot er en bleg afglans af den rigtige sang. Man kender til subsang hos flere fuglearter, og ofte er den ikke bare afdæmpet (ornitologer har tidligere kaldt den for whisper song, altså hviskesang), men har også ofte dele, som man ikke normalt vil finde i den fuldtudviklede og mere larmende sang i yngletiden.

Jeg tror, at det er en slags subsang, du har hørt en husskade fremmumle i Botanisk Have. Jeg fandt en kort lydoptagelse, som jeg tror, du vil genkende, i det store lydarkiv med fuglesange, xeno-canto, og linket er her. Sangen indeholder nogle af de skræppende lyde, vi forbinder med husskaden, men også nogle sære, fine fløjt, som man normalt hører hos redeunger og fugle, der lige er fløjet af reden.

Det er ikke utænkeligt – men jeg har ikke kunnet finde noget om det i den videnskabelige litteratur – at denne sære husskadesang er en del af ungfuglens udvikling hen mod den voksne sang. Subsang finder man allerede hos de helt unge fugle, der skal til at lære at synge lige efter tiden i reden. Hos nogle arter strækker den periode sig over flere måneder, nogle gange helt hen til begyndelsen af den næste ynglesæson. Så måske er det noget, man især hører hos ungfugle, der endnu ikke har holdt den første fødselsdag, men jeg ved det altså ikke med sikkerhed.