30. maj 2017

Lyse haloer omkring klippesprækker fundet på Mars

VAND PÅ MARS

Der har eksisteret flydende vand på Mars i længere tid, end forskerne hidtil har troet. Det indikerer opdagelsen af lyse områder omkring klippesprækker – kaldet ’haloer’ – med et højt indhold af grundstoffet silicium. Haloerne er fundet i Gale-krateret på Mars, og opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelig tidsskrift Geophysical Research Letters. Bag studiet står postdoc Jens Frydenvang fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Opdagelsen udvider det tidsvindue, hvor der kunne have eksisteret liv på Mars.

Der har eksisteret flydende vand på Mars i længere tid, end forskerne hidtil har troet. Det indikerer opdagelsen af lyse områder omkring klippesprækker – kaldet ’haloer’ – med højt siliciumindhold i Gale krateret på Mars. Foto: NASA/JPL-Caltech.

Der har eksisteret flydende vand på Mars i længere tid, end forskerne hidtil har troet. Det indikerer opdagelsen af lyse områder omkring klippesprækker – kaldet ’haloer’ – med højt siliciumindhold i Gale krateret på Mars. Foto: NASA/JPL-Caltech.

- Koncentrationen af silicium er meget højt nær center-linjerne i disse haloer. Det, vi ser, er, at silicium sandsynligvis er migreret fra meget gamle sedimentære klipper og ind i yngre, overliggende klipper, i takt med at grundvand har flydt gennem revner i klipperne, siger postdoc Jens Frydenvang fra Statens Naturhistoriske Museum, der er førsteforfatter på artiklen. Han fortsætter:

- Målet med NASA’s Curiosity rover mission til Gale krateret var at undersøge, om Mars nogensinde kunne have understøttet liv. Det er lykkedes til fulde, idet det er påvist, at der engang var en sø i Gale-krateret med vand, som vi kunne have drukket. Men vi ved stadig ikke, hvor lang tid dette godsindede miljø eksisterede. Det, som denne opdagelse fortæller os, er, at selv efter søen til sidst fordampede, var der stadig anseelige mængder grundvand til stede i meget længere tid, end vi hidtil har troet. Det er en vigtig opdagelse, der yderligere udvider det tidsvindue, hvor der kunne have eksisteret liv på Mars.

Gamle sø-sedimenter

Haloerne blev analyseret med Curiosity roverens videnskabelige instrumenter, deriblandt det laser-skydende ’Chemistry and Camera’ (ChemCam) instrument, som Jens Frydenvang arbejder med. Curiosity roveren har kørt mere end 16 km over ca. 1700 Mars-dage (sols), i takt med at den har arbejdet sig fra bunden af Gale-krateret og op ad det ca. 5 km høje bjerg kaldet Mount Sharp, der ligger i midten af krateret.

Forskere har opdaget og undersøgt de lyse haloer med de videnskabelige instrumenter på NASA's Curiosity rover. Hvert punkt angiver en grundstof-måling med det laser-skydende instrument ChemCam, og farveskalaen angiver silicium-indholdet i klippen. Det høje siliciumindhold nær center-linjerne af haloerne indikerer, at grundvand, der flød gennem klippesprækkerne, har afsat silicium lang tid efter, søen i Gale-krateret fordampede. Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS/Jens Jens Frydenvang.

Forskere har opdaget og undersøgt de lyse haloer med de videnskabelige instrumenter på NASA's Curiosity rover. Hvert punkt angiver en grundstof-måling med det laser-skydende instrument ChemCam, og farveskalaen angiver silicium-indholdet i klippen. Det høje siliciumindhold nær center-linjerne af haloerne indikerer, at grundvand, der flød gennem klippesprækkerne, har afsat silicium lang tid efter, søen i Gale-krateret fordampede. Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS/Jens Frydenvang.

Klipperne med haloer og forhøjet silicium blev fundet over ca. 20 til 30 højdemeter nær et klippelag bestående af gamle sø-sedimenter, der også har et forhøjet indhold af silicium.

- Det fortæller os, at det silicium, vi ser i haloerne i de nærliggende yngre klipper, sandsynligvis er re-mobiliseret fra de gamle sedimentære klipper via grundvand, der flød gennem sprækker i undergrunden og derefter afsat i de yngre klipper, siger Jens Frydenvang.

Helt konkret stammer nogle af de nærliggende, yngre klipper fra vind-aflejrede klitter. Sådanne klitter kunne kun eksistere, efter søen i Gale-krateret var fordampet. Tilstedeværelsen af haloer i disse vind-aflejrede klipper indikerer dermed, at der var anseelige mængder grundvand til stede, selv lang tid efter søen forsvandt.

Forskningen er blevet støttet af Carlsbergfondet og VILLUM FONDEN.

Læs artiklen i Geophysical Research Letters her.