Etablering af ny DNA-referencedatabase for danske arter

I de senere år har nye teknikker vundet indpas til at kortlægge biodiversitet, og især miljø-DNA har vist stort potentiale. Forskere over hele verden har vist, at miljø-DNA er en sensitiv, økonomisk og effektiv metode til at afdække arters tilstedeværelse i naturen via for eksempel prøver af sediment, jord, ferskvand, havvand og fæces. I sådanne studier er miljø-DNA bl.a. blevet brugt til at afsløre tilstedeværelse af sjældne arter, indikatorarter og invasive arter. Men for at kunne bruge metoden optimalt, kræver det en veludviklet DNA-referencedatabase. Uden en referencedatabase kan man nemlig ikke ”oversætte” de fundne miljø-DNA-sekvenser til kendte arter.

- DNA-referencedatabasen er en essentiel komponent i miljø-DNA-arbejde; jo mere omfattende DNA-referencedatabasen er, jo mere effektivt et redskab er miljø-DNA i naturovervågning, siger adjunkt Kristine Bohmann fra Statens Naturhistoriske Museum, der sammen med professor Tom Gilbert er ansvarlig for DNAmark-referencedatabasen.

Arter med størst betydning

I den treårige projektperiode vil infrastrukturen for den danske DNA-referencedatabase på Statens Naturhistoriske Museum blive udviklet, og der vil blive genereret referencedata for mindst 1000 danske dyre-, plante og svampearter.

- I samarbejde med taxonomiske eksperter, naturforvaltere og miljø-DNA-forskere udvælger vi de arter, der har størst betydning for dansk naturforvaltning, men vi vælger også arter, der repræsenterer forskellige prøvetyper, så vi kan udvikle protokoller for generering af referencedata for alle artsgrupper og dermed skabe et solidt grundlag for udbygningen af DNAmark-referencedatabasen, siger adjunkt Kristine Bohmann.

En ny museumsopgave

At opbygge en referencedatabase kræver ikke kun ekspertise inden for miljø-DNA, molekylære metoder, bioinformatik og taxonomi, det kræver også museumssamlinger, kuratering og laboratoriefaciliteter. Den unikke kombination af ekspertise, samlinger og faciliteter findes allerede i dag på Statens Naturhistoriske Museum, hvor den internationalt anerkendte miljø-DNA og barcoding-gruppe EvoGenomics er placeret. Det var derfor en naturlig beslutning at placere den nye danske DNA-referencedatabase på museet.

- Med bevillingen danner vi ikke bare grundlaget for alt fremtidigt arbejde med miljø-DNA i dansk natur, vi starter også en helt ny museumsopgave på Statens Naturhistoriske Museum. Vi skal nu etablere infrastrukturen til at kuratere en helt ny type museumseksemplarer, som er anderledes end de mere alment kendte museumsgenstande såsom skeletter og insekter på nåle. Nu skal vi også kuratere reference-eksemplarer, DNA-ekstrakter og DNA-sekvenser. Det bliver en meget spændende opgave, siger adjunkt Kristine Bohmann.
 
Arbejdet med at etablere DNA-referencedatabasen støttes med ca. 7 mio. kr. 

Yderligere støtte til forskning i naturforvaltning

Aage V. Jensen Naturfond har også valgt at støtte yderligere to forskningsprojekter på Statens Naturhistoriske Museum. Det drejer sig om: ”Mikrobiomers betydning for danske plantesamfund”, der ledes af professor Nina Rønsted og ”Fra bilvask til Citizen Science - kortlægning af fødenetværk på tværs af Danmark”, der ledes af lektor Anders Tøttrup.

Sammen med DNAmark indgår projekterne i en gruppe af 12 projekter til forskning i naturforvaltning, som Aage V. Jensen Naturfond har valgt at støtte begyndende fra januar 2017. Den samlede donation på 64 mio. kr. er Aage V. Jensen Naturfonds hidtil største donation til forskning og skal understøtte Naturfondens vision om ”at give alle i Danmark mulighed for at opleve en rig natur – i dag og i fremtiden”.