29. august 2016

Vejen til vores store grønne kulturcentrum

NYT NATURHISTORISK MUSEUM

Selv i en tid med besparelser på kulturen er der positive projekter undervejs. Et af dem er det store nye naturhistoriske museum i København.

HENRIK BO NIELSEN, JØRGEN SELMER, KJELD VON FOLSACH, MARIANNE SAABYE, MIKKEL BOGH OG PETER C. KJÆRGAARD.

Bragt som kronik i Politiken Debat 29. august 2016

Omkranset af tre af byens skønneste grønne åndehuller og med en central placering i hjertet af København har Parkmuseerne et indhold, der i både bredde og kvalitet hører til blandt de bedste. Ambitionen om at skabe et internationalt museumskvarter, som vi kender det fra bl.a. Berlin, Wien og New York, blev til virkelighed i 2013.

Seks kulturinstitutioner indgår nu i samarbejdet, der med sit kalejdoskop af samlinger og oplevelser giver et nyt perspektiv, hver gang der drejes på linsen. Fra kongernes samling på Rosenborg, over islamisk kunst på Davids Samling, guldaldermalerierne på Den Hirschsprungske Samling, filmkunst i Cinemateket, nationalgalleriet Statens Museum for Kunst, og så den sidste brik i hovedstadens grønne kulturcentrum: byggeriet af det nye Statens Naturhistoriske Museum.

Med Botanisk Have og 14 millioner genstande indsamlet fra hele verden gennem knap 400 år bliver Danmarks store nationale museum for naturhistorien en attraktion af international målestok. I Parkmuseerne ser vi frem til dette. Vi vil få endnu bedre muligheder for at fortælle samlede historier, der binder landets, verdens, kunstens, kulturens og naturens historie sammen på tværs.

Danmark er en gammel kulturnation, og i Parkmuseerne har vi et overflødighedshorn af kunst, kultur og natur, der både i variation og dybde er noget af det bedste, vores nation kan byde på. Vi har både historien, bredden og tyngden på vores side. Men vi lever også i en globaliseret verden. Scenen er blevet international.

Vi mener, det er oplagt for kulturinstitutioner at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor der samarbejdes om bl.a. udvikling og markedsføring af tilbud til såvel danske som internationale museumsgæster. For turisterne er derude, og de vælger i stadig stigende grad København til, godt hjulpet på vej af et øget antal flyruter ind og ud af hovedstaden.

Tidligere på året kunne vi med stor fornøjelse konstatere, at antallet af rejsende gennem Københavns Lufthavn alene i årets første kvartal er 14,4 procent højere end samme kvartal sidste år, og at administrerende direktør for Københavns Lufthavn Thomas Woldbye vil udbygge lufthavnen, så den kan tage imod 40 mio. rejsende om året.

At kulturen bidrager positivt til bundlinjen, har været et kendt faktum i mange. Naturhistoriske museer trækker en god del af læsset. I USA ligger American Museum of Natural History i New York på en delt førsteplads med The Metropolitan Museum med hver omkring 5 mio. gæster. Natural History Museum i Washington, D.C .kæmper i den amerikanske hovedstad med National Air & Space Museum om at være landets mest besøgte museum med begge ca. 6,9 mio. besøgende.

I London giver landets tredjestørste attraktion Natural History Museum med sine 5,6 mio. gæster ifølge en tidligere undersøgelse 4 pund retur til samfundet for hvert pund, der investeres. Vender vi blikket mod Danmark, så er der ifølge Wonderful Copenhagen alene i hovedstadsregionen en turismeøkonomisk omsætning på 38 mia. kr., hvilket skaber beskæftigelse til 44.000 borgere.

Omsat til et enkelt dansk museum, så viser prognoser for det nye Statens  Naturhistoriske Museum, at man her kan forvente over 400.000 gæster årligt  på det nye museum, hvoraf 33 procent er turister. Der vil blive skabt 450  nye arbejdspladser, 350 i det omkringliggende samfund og 100 på museet.  Skatter og afgifter alene fra det ny museum forventes at udgøre 135 mio. kr.  årligt. Midler, der kanaliseres direkte ned i statskassen. Og med en  anlægssum på 950 mio. kr. skal der ikke regnes meget, før det kan  konstateres, at dette beløb er hentet hjem igen efter ganske få år. Det er  derfor oplagt, at man fra offentlig side investerer i kulturen og satser på  en udvikling af denne sektor. 

Men som kulturinstitutioner kan vi også gøre noget selv, blandt andet ved at  finde sammen på tværs i fællesskaber som Parkmuseerne.

Dels giver det solid erfaringsudveksling museerne imellem, når naboen ikke  længere er en konkurrent, men en samarbejdspartner, med hvem man arbejder  for en udvikling til fælles bedste. Dels giver det mulighed for at udvikle  og positionere det område eller den by, der danner ramme om fællesskabet. 

Derfor er det også med glæde, at vi følger udviklingen af kulturkvarteret på  Slotsholmen og med tilsvarende stor nysgerrighed både følger med og lader os  inspirere af den udvikling der i disse år pågår i byer som f.eks. Helsingør,  Aalborg og Aarhus, hvor man med visioner og højt til himlen er ved at  omdanne gamle nedslidte havneområder til omdrejningspunkter for kunst og  kultur og bredt folkeligt samvær. 

Kulturklynger er en gave. Både til de byer, hvor de ligger, og til  organisationer som f.eks. Wonderful Copenhagen og Visit Denmark, der  arbejder for at markedsføre Danmark som turistdestination. Men også for  kommunerne, og konkret hos os, Københavns Kommune, hvor et så centralt og  indholdsmæssigt attraktivt kvarter som Parkmuseerne giver et solidt bidrag  til kommunens samlede markedsføringsværdi. 

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed – sådan lyder en gammel  ejendomsmæglerkliché, når det skal beskrives, hvad der gør en ejendom  attraktiv. Dette gør sig også gældende for Parkmuseerne hvor beliggenheden  omkring og i tre af byens bedste grønne oaser i form af Kongens Have, Østre  Anlæg og Botanisk Have tilføjer vores museumskvarter en ekstra kvalitet. 

En undersøgelse viser, at godt halvdelen af alle turister angiver det grønne  København som en af årsagerne til at holde ferie i byen. Vores ambition er  at understøtte det ved at bruge området aktivt og engagere byens borgere og  gæster i små og store begivenheder inde på museerne og ude i haverne. 

Og vi er allerede i fuld gang.

I sommeren 2014 lærte Rosenborg københavnerne at spille Pall Mall, en  mellemting mellem kroket og golf fra Chr. IV’s tid. Det foregik naturligvis  i Kavalergangen i Kongens Have. I sommeren 2015 frydede de talende træer  børn og voksne med historier om museerne. Hver sommer glæder tusindvis af  gæster sig over Cinematekets udendørs filmvisninger. 

Mens Statens Museum for Kunst med sine SMK-Fridays viser vejen for, hvordan  man engagerer det unge publikum, er den Hirschsprungske Samling gået sammen  med Davids Samling om at få danske skoleelever af enhver etnisk herkomst til  at få en bredere forståelse af dansk og islamisk kunst- og kulturhistorie. I  den tidlige sommer blomstrede den sjældne kæmpeblomst, Amorphophallus,  i Botanisk Have.

I løbet af godt to dage flokkedes mere end 4.500 mennesker for at se den.  Efterfølgende er vi begyndt at tælle de besøgende i Botanisk Have. I løbet  af de to sommermåneder har vi haft mere end 250.000 gæster i den  videnskabelige have. 

Statens Naturhistoriske Museums vision om at forene de udendørs oplevelser med  de indendørs udstillinger og anskuelsen af hele komplekset med nybyggeriet,  Botanisk Have, Palmehuset og Geologisk Museum som et samlet hele er på mange  måder essensen af Parkmuseerne. 

Derfor vil både Parkmuseerne, København, ja hele Danmark få et kulturelt og  naturhistorisk kraftcenter af de helt store, når det nye museum åbner. Ikke  alene får vi mulighed for at fortælle historierne om århundreders  naturvidenskabelige landvindinger, vi får også mulighed for at formidle de  erkendelser om livets opståen, mennesket evolution, planeters dannelse,  klimaets udvikling og meget mere, der alt sammen er resultatet af den  banebrydende forskning, der finder sted hver dag på museet. 

Børn og unge bliver en central målgruppe på det ny museum, og vi regner med,  at Statens Naturhistoriske Museum vil øge sin årlige kapacitet fra i dag  knap 30.000 underviste skole- og gymnasieelever til 50.000 årligt. Sammen  med de øvrige museers skoletjenester vil Parkmuseerne årligt få besøg af  mere end 130.000 børn og unge, der her får oplevelser i læringsrum, ingen  skoler kan tilbyde. 

Mange af os kan godt lide at tage på storbyferier, hvor kulturelle oplevelser  ofte er opkvikkende og giver en udvidelse af den personlige horisont. Men  inspirationen kan også dukke op, når man sætter sig i en park eller på en  café og bare nyder det liv, der udspiller sig lige her og nu foran ens øjne. 

For et besøg i en hvilket helst by i verden ville ikke være noget uden dens  beboere. Det er byens borgere, der er med til at skabe den særlige stemning,  der gør, at man har lyst til at slentre rundt i timevis i Paris, mens det  ene kvarter langsomt smelter over i det andet. Eller i New York gladelig  rasler rundt i subwayens mørke på kryds og tværs, for som en anden surikat  at dukke op til overfladen i kæmpebyens vidt forskellige kvarterer. 

København er ikke Paris eller New York, men sin egen og lige præcis så stor,  at vores fælles hovedstad rummer en række kvarterer med hver sin egenart og  sammensætning af mennesker, forretninger, cafeer, små pladser og åndehuller. 

Ligesom i alle andre store byer har også vores kvarter sine mennesker, der er  med til at præge området. Ikke kun i form af dem, der har deres fysiske  bolig i området, men i lige så grad de mange tusinde unge, der hver dag  strømmer til for at gå i skole eller studere, og de mange, der hver morgen  står af toget på Nørreport eller Østerport for at arbejde i små og store  virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, i butikker eller ja, museer. Alle  er de med til at forme og udvikle det område, hvor Parkmuseerne ligger, og  alle er de med til at gøre kvarteret attraktivt og inspirerende. I  Parkmuseerne vil vi i de kommende år fortsat arbejde for at positionere  vores museer og haver som en international attraktion. Men vi vil også række  ud mod vores naboer og arbejde for et godt naboskab ved at udvikle livet  mellem husene og inde på museerne.

Parkmuseerne har mange af de kvaliteter, som gør et sted rart sted at være. Vi  har byggerier i menneskelig skala, hvor nye bygninger smelter sammen med  gamle arkitektoniske perler. Der er små rum, hvor man kan sidde på en  trappesten i solen en halv time med en fredelig kop kaffe, gaderne er fulde  af muligheder og langtfra vindomsuste boulevarder uden ende, og vi har  grønne frirum, hvor hver park har sin egen karakter, og som man alt efter  temperament og lyst kan vælge at sætte sig i netop dén dag. Kvaliteten af  det byrum, vi allerede befinder os i, har masser at byde på. 

Men vi vil gerne sætte barren højt på vegne af vores fælles kvarter. At få  bundet byens grønne ring med Østre Anlæg og Botanisk Have langt bedre  sammen, end den er i dag, synes oplagt. I dag skæres det grønne område  brutalt over af Sølvgade, der på ingen måde åbner op for, at de to anlæg kan  række ud mod hinanden og opleves som ét rekreativt hele.

Det er et klart behov for at skabe sammenhæng på tværs, og det gælder også den  akse, der udgøres af Botanisk Have og Kongens Have. Området omkring Georg  Brandes Plads, der i dag er et naturligt omdrejningspunkt for Parkmuseerne,  har fået et kæmpe kvalitetsløft i form af det nye anlæg foran Statens Museum  for Kunst. Men den tunge trafik skærer stadig området over i to og ligger  som en bred forhindring mellem parker og museer. Derfor håber vi, at man i  både den korte og mere langsigtede byudvikling af København er med på vores  drøm om et endnu mere sammenhængende og grønt kvarter omkring Parkmuseerne.  Således at området følger med sin tid og formes efter de behov, som  menneskene, der færdes i kvarteret, har. 

Parkmuseerne er et område, der ikke står stille, men hele tiden udvikler sig.  Med det nye museumsbyggeri får København og resten af Danmark omsider et  nationalt museum for naturhistorien, der kan formidle og dokumentere livets  udvikling på jorden, som kan være med til at skabe debat gennem den  forskning, der foregår på museet, og anvise løsninger på nogle af de store  globale udfordringer, vi står over for i dag.

Det nye museum bliver til gavn og glæde for både de lokale og dem, der kommer  langvejsfra, for dem, der ønsker at fordybe sig og bliver klogere på verden  omkring os, og for dem, der har lyst til at glædes og undres over naturens  fantastiske verden. Men vi får meget mere end det. 

Hos Parkmuseerne griber vi det som et løft og en del af en større plan om at  give langt flere både lokale og besøgende spændende, udfordrende, lærerige  og rekreative kultur- og naturoplevelser i et af vores hovedstads skønneste  områder. Både natur- og kulturliv styrkes af al den ilt, vores grønne  områder producerer. Her kan man trække vejret dybt ind og lade den  kunstneriske, kulturelle og videnskabelige kreativitet blomstre. Det bliver  vi alle sammen rigere af.