Genindvandret gråsæl gemmer på genetisk hemmelighed

Kort over udbredelsen af de to gråsælspopulationer i Nordeuropa før udryddelsen omkring år 1900.

Arkæologiske fund af gråsæler viser, at arten har levet i de danske farvande i mindst 9.500 år. For ca. 4.000 år siden blev gråsælen splittet i to adskilte grupper i henholdsvis Nordsøen og Østersøen. Siden da har gråsælerne i Danmark været en del af Østersøgruppen. Gråsælen har altid været jaget af mennesker, men i 1800- og 1900-tallet tog jagten nye højder, hvor sælerne i stigende grad blev betragtet som skadedyr og konkurrenter til det voksende fiskeri. Derfor indførte man i slutningen af 1800-tallet en dusørjagt, der skulle udrydde gråsælen fra både Nordsøen og Østersøen. I Østersøen faldt antallet drastisk og senere havde også forurening, som betød, at 80 % af hunnerne blev sterile, en negativ indflydelse på bestanden. I den periode blev gråsælerne udryddet i de danske farvande og i hele den sydlige del af Østersøen.

Kort over rekolonisering af gråsælen i de danske farvande i år 2000. Bemærk, at gråsælerne i danske farvande tidligere stammede fra Østersøen, mens den nutidige genindvandring i Kattegat både kommer fra Nordsøen og Østersøen.

- I de seneste år har vi set, at bestandene i Nordsøen og Østersøen er vokset. Status er nu, at de to gråsælspopulationer ikke blot opholder sig samtidig i de danske farvande, de foreløbige genetiske resultater tyder også på, at de parrer sig med hinanden på lokaliteten Rødsand lidt vest for Gedser, siger Morten Tange Olsen, adjunkt og kurator for havpattedyr på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Dusørjagtens betydning

Denne forståelse af, hvilke grupper af dyr der yngler med hinanden, og hvorfor nogle forsvinder og senere vender tilbage til deres oprindelige leveområder, er utrolig vigtig, hvis man skal beskytte og forvalte dyrene bedst muligt i fremtiden.

En gråsæl i Øresund. Foto: Morten Tange Olsen.

- På overfladen ser det måske ud som om, intet er forandret: Gråsælen forsvandt, og nu er den tilbage. Men virkeligheden er mere kompleks. Vi har her et klart bevis for, at dusørjagten forårsagede en væsentlig ændring af gråsælens bestandssammensætning, idet de genindvandrede gråsæler ikke er helt de samme, som dem der forsvandt, siger Katharina Fietz, ph.d.-studerende ved Statens Naturhistoriske Museum.

Anders Galatius, seniorforsker ved Aarhus Universitet, tilføjer:

- Ja, og det kan synes som en bagatel, men det har ret store konsekvenser for forvaltningen, at vi skal tage hensyn til to separate bestande, begge med væsentligt større udbredelsesområder end blot Danmark.

Genetiske analyser

Forskningsresultatet bygger bl.a. på genetiske analyser af 100 år gamle kranier og prøver fra de genindvandrede gråsæler. Studiet, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology, blev ledet af Katharina Fietz og Morten Tange Olsen fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, i samarbejde med kollegaer fra bl.a. Aarhus Universitet.