Dansk forskning tager fat om overset sygdom

Det skønnes, at 114 millioner mennesker i Afrika er inficeret med Mansonella perstans, der kan medføre hævelser, feber, hovedpine og mavesmerter. Det er tidligere dokumenteret, at sygdommen er udbredt på 62 % af skolerne i Uganda, men på trods af dens høje forekomst, er det stort set ukendt, hvordan smitten overføres til mennesker, og hvordan den kan behandles.

- Vi har nu kortlagt, hvor der er høj og lav risiko for infektion af parasitten i Uganda, og undersøgt, hvilke landskaber den typisk spredes i. Det kan bruges af sundhedsmyndigheder i landet til at målrette, hvilke områder der skal overvåges, og til at evaluere sygdomsbekæmpelsen, siger adjunkt Anna-Sofie Stensgaard fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Hun står bag studiet i samarbejde med Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Oversete tropiske sygdomme er sygdomme med lav eller ingen bevågenhed, som der ofte ikke findes behandlingsstrategier for. De rammer mennesker i de fattigste egne af verden, som i forvejen har begrænset adgang til lægehjælp.

- Det er forbløffende, hvor lidt vi ved om nogle af de mest udbredte sygdomme i verden, og forskningssamfundet kan og bør spille en væsentlig rolle i at sætte fokus på dem gennem ny viden. Mansonella perstans er så overset, at den ikke engang er på WHO’s officielle liste af oversete sygdomme endnu, siger Anna-Sofie Stensgaard.

Dansk forskning inden for oversete sygdomme som f.eks. sneglefeber og andre tropesygdomme som malaria har i mange år gjort sig internationalt bemærket og har haft stor økonomisk bevågenhed fra bl.a. Danida.

- Derfor er det også rigtigt ærgerligt, at vi i disse år er vidner til massive nedskæringer af den danske indsats på netop dette område og på udviklingsforskning generelt, siger senior-forfatter Paul Erik Simonsen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Samspil mellem parasit, værtsdyr og miljø skal undersøges

Mansonella perstans overføres til mennesker fra små blodsugende mitter (Culicoides), som bærer parasitten. Det vides dog ikke, hvilke af de 31 arter af Culicoides, der findes i Uganda, som forårsager smitten. Forskerne bag studiet fremhæver, at det er essentielt at forstå både parasit, værtsart og miljøpåvirkninger, hvis man skal udvikle behandlingsstrategier og -programmer.

Udover den geografiske kortlægning af sygdommen i Uganda, viser det nye studie også, at smittefaren er størst i områder med skovdække eller høje forekomster af kvæg.

Studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet PLOS Neglected Tropical Diseases, undersøgte desuden om forekomsten af Mansonella perstans overlapper geografisk med to andre humane parasitter, blandt andet Plasmodium spp., som forårsager malaria.

- Parasitten findes ofte i områder, hvor folk i forvejen er inficerede med andre parasitter, hvilket kan forårsage alvorlige bivirkninger i forbindelse med behandling af disse andre infektioner. Så det er et brugbart værktøj at kende til overlap i udbredelsen af sygdommene både i udarbejdelsen af sygdomskontrol, implementering og evaluering, forklarer Anna-Sofie Stensgaard.

Studiet er endvidere udført i samarbejde med Ugandas sundhedsministerium og the Swiss Tropical and Public Health Institute.

Emner