Danske forskere søger ny viden i Borneos Glemte Verden
Hvad kan en uberørt regnskov på Borneo fortælle os om naturens samspil? Hvordan kan vi bruge den viden til at bevare regnskoven? Og hvad er naturen værd for lokalsamfundet - i kroner og ører? Det vil nordiske forskere kaste lys over i et nyt samarbejde med malaysiske organisationer. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er med blandt de danske partnere.
Et nyt nordisk forskernetværk - Nordic Rainforest Research Network - og to malaysiske organisationer har givet hinanden håndslag på at samarbejde om forskning i Borneos regnskov. Samarbejdet skal føre til ny viden, der kan bidrage til at bevare og genetablere vigtige økosystemer.
Forskernetværket og samarbejdsaftalen blev lanceret den 12. juni under en regnskovskonference i Kota Kinabalu, Sabah.
Forskning i Borneos Glemte Verden
Forskerne vil undersøge det sagnomspundne Maliau Basin – en uberørt regnskov kendt som Borneos Glemte Verden.
Initiativet er en udløber af et toårigt projekt gennemført af den danske non-profit organisation NEPCon i samarbejde med Sabah Foundation med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. NEPCon ser forskning i og omkring Maliau Basin som en spydspids i kampen for at bevare og restaurere værdifuld regnskov på Borneo og i hele Sydøstasien.
“Der er mere end nogensinde før brug for viden, når det handler om naturbevaring”, fastslår NEPCon’s direktør Peter Feilberg. ”Sabah har på 20 år – mellem 1990 og 2010 - mistet omkring 700,000 hektar skov. Forskning i området er en vigtig brik i spillet om at udvikle bevaringsstrategier, der kan modstå det stærke pres på Borneos natur”.
Ny viden om naturens værdi kan redde regnskov
Forskere fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School (CBS) er vigtige drivkræfter bag forskernetværket. De håber, at forskning i regnskovens biologi og økonomi vil lede dem på sporet af nye løsninger, der kan være med til at bevare Borneos natur.
Han siger: ”Maliau Basin er et af de få områder i verden hvor der formentlig aldrig har boet mennesker. Områdets store jordbundsmæssige og topografiske kompleksitet gør området ideelt for at udforske strukturer i regnskovssamfund og for at forstå interaktioner i regnskoven. Det kan danne baggrund for studier af regeneration i de omkringliggende tømmerkoncessioner”.
Sven Bislev er Prodekan for Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse ved CBS, som bl.a. forsker i økonomisk værdi knyttet til naturbevarelse, med Payment for Ecosystem Services (PES) som et centralt begreb.
”Området har økonomisk potentiale i form af bl.a. medicinplanter og økoturisme. Der er gode muligheder for at koble restaurering af ødelagt skov sammen med skov/kulstofprojekter, hvor CO2-kreditter sælges under systemer som Verified Carbon Standard (VCS)" lyder det fra Sven Bislev.
"Samtidig kan beskyttelsen af området mod bl.a. ulovlig fældning sættes i system og skabe job til lokalbefolkningen. Malaysia er godt med mobilteknologisk, og her er der masser af muligheder for at lokale kan være aktivt med i overvågning af naturbeskyttelsen".
Om forskernetværket
Netværket skal lette nordiske forskeres vej til udforskning af regnskoven på Borneo, bl.a. ved at skabe kontakt til lokale forskere, udvikle fælles fondsansøgninger og hjælpe med forskningstilladelser og andre formalia, som naturforskere ellers ofte må bruge meget tid på. Det er åbent for alle nordiske forskningsinstitutioner og deres samarbejdspartnere rundt om i verden.
Kontakt:
Professor Jon Fjeldså
E-mail: jfjeldsaa@snm.ku.dk
mobil: 23812494
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Relaterede nyheder
Kontakt
Professor Jon Fjeldså
E-mail: jfjeldsaa@snm.ku.dk
mobil: 23812494
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Kommunikationsmedarbejder
Elisabeth Wulffeld
E-mail: elisabethw@snm.ku.dk
Mobil: 211179140