2. marts 2015

To mærkelige fugle får ny placering på stamtræet

Evolution

En mærkelig skovpiber og en lige så mærkelig vipstjert, der forekommer på øerne i hhv. Indonesien og Vestafrika, har fået afsløret deres familieforhold ved hjælp af genetiske metoder af et svensk-dansk forskerteam. De to fugle ligner ellers helt andre fuglefamilier, og deres usædvanlige evolution har snydt forskerne i årtier. Fuglenes nye stamtræ er publiceret i dag.

Madanga ruficollis

Madanga ruficollis hører til fuglefamilien af pibere, selvom den hverken ligner eller opfører sig sådan, viser ny dansk-svensk forskning. Foto: Rob Hutchinson

Fuglen, der hidtil lød navnet brunstrubet brillefugl (på latinsk Madanga ruficollis) har været placeret i familien af brillefugle, men viser sig nu at være en piber nært beslægtet med vores danske skovpiber. Det afslører ny forskning fra bl.a. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi fjerdragten ikke minder om nogle af verdens mere end 40 piberarter, og fordi fuglen bruger al sin tid i træerne. Her klatrer den rundt på grene og stammer ligesom en spætmejse, mens alle andre pibere, herunder vores danske skovpiber, kun færdes på jorden.

Ekspedition førte til DNA-undersøgelser

Fuglen var kun kendt fra tre museumseksemplarer indsamlet i 1929, og er siden da set af meget få ornitologer. I 2011 var forskere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet på ekspedition til øen Buru i Indonesion, hvor de så fuglen.

- Kun et enkelt individ blev set, men det stod alligevel øjeblikkeligt klart, at den ikke opførte sig som en brillefugl. Vi besluttede derfor at undersøge DNA’et fra de tre gamle museumseksemplarer af fuglen, fortæller professor Jon Fjeldså fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Korthale er faktisk en vipstjert

Man benyttede også lejligheden til at undersøge et andet mysterium, nemlig den forholdsvis ukendte São Tomé korthale (Amaurocichla bocagii) fra øen São Tomé i Guineabugten ud for Vestafrika. Dens familieforhold har længe været omstridt, men nye genetiske undersøgelser af to af de fem kendte museumseksemplarer fra slutningen af ​​1800-tallet, har afsløret, at der er tale om en vipstjert. Dette er meget opsigtsvækkende, fordi fuglen hverken i kropsform eller fjerdragt ligner andre vipstjerte, og fordi den lever i tæt skov i modsætning til alle andre vipstjerte, som holder til i åbne områder.

det nye stamtræ

Overraskende DNA-undersøgelser har vist, at Madanga hører til blandt pibere (eng: pipits) og Sao Tome korthalen hører til blandt vipstjerte (eng: wagtails).

- Vi formoder at begge fugle har udviklet sig så forskelligt fra deres nære slægtninge, fordi deres forfædre fløj ud og koloniserede skovklædte, tropiske øer, mens deres slægtninge især lever i åbne græslandskaber på fastlandet. Det betød en fundamental forandring i deres føde og levesteder, som fuglene har tilpasset sig, og deres udseende har derfor snydt videnskaben i årtier, forklarer Jon Fjeldså.

- Det er enormt spændende, at vi kan opdatere vores viden om fuglenes stamtræ ved hjælp af moderne genetiske analyser og museumseksemplarer, der er hundrede år gamle. Det fremhæver, hvordan museumssamlinger fortsat bidrager til helt ny viden om verdens arter, siger han.

Det skønnes, at madanga Madanga ruficollis udviklede sig omkring 4 millioner år siden, mens Amaurocichla bocagii skønnes at have opstået som art for cirka 3,3 millioner år siden.

Studiet er publiceret i dag i Royal Society Open Science i samarbejde med bl.a. Sveriges Landbrugsuniversitet.

Alström P, Jønsson KA, Fjeldså J, Ödeen A, Ericson PGP, Irestedt M. 2015 Dramatic niche shifts and morphological change in two insular bird species. R. Soc. Open sci. 2: 140364.

Kontakt

Professor Jon Fjeldså
E-mail: jfjeldsaa@snm.ku.dk
mobil: 23812494
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet

Postdoc Knud Jønsson
E-mail: kajonsson@snm.ku.dk
mobil: 22320463
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet