Danske gøge finder vej fra ukendt lokalitet

Danske forskere har flyttet 11 gøge fra Danmark til Spanien lige inden deres vintertræk til Afrika skulle begynde. Da fuglene blev sluppet fri mere end 1.000 km fra deres velkendte trækrute, fløj de kun i samme retning de første 100 km. Derefter valgte fuglene at flyve målrettet efter forskellige opholdssteder på deres oprindelige trækrute.

- På trods af at gøgene aldrig har været i nærheden af de områder, de blev flyttet til, havde de tilsyneladende ingen problemer med at finde tilbage på rette spor. Til gengæld sigter de efter meget forskellige mål. Gøgenes individuelle og fleksible valg tyder på, at de ikke bare flyver på instinkt, men at de er i stand til at vurdere fordele og ulemper ved forskellige ruter, sandsynligvis baseret på deres helbred, alder, erfaringer eller ligefrem personlighedstræk. De evaluerer simpelthen deres egen tilstand og justerer deres reaktion ud fra det. Det er ret kompliceret element i trækfuglenes adfærd, som vi har dokumenteret for første gang, siger postdoc Mikkel Willemoes fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Sorte linjer viser gøges normale trækrute fra Danmark til Centralafrika og tilbage igen. Røde linjer viser forflyttede gøges trækrute til Centralafrika via velkendte rastepladser og tilbage til Danmark. Kreditering: Mikkel Willemoes

I 2014 kortlagde samme forskere gøgens komplette trækrute fra Danmark til Afrika. Her opdagede de, at fuglene gør ophold undervejs i udvalgte områder. Det var disse ’rastepladser’, som de forflyttede gøge søgte målrettet efter.  Af de i alt 11 fugle, fløj en af dem til Polen, en til Balkan, en til Tchad og tre fløj til den Demokratiske Republik Congo. Herefter fulgte de deres velkendte rute videre på trækket.  De sidste fem fugle mistede deres sendesignal på turen.

- Når fuglene tilsyneladende opvejer fordele og ulemper ved at nå de forskellige rastepladser, kræver det en viden om deres nuværende position i relation til alle rastepladserne på trækruten og afstande dertil. Det kræver en imponerende navigationsevne, som videnskaben endnu ikke kan forklare til fulde. Men vi ved nu, at den er langt mere avanceret end før antaget, siger Mikkel Willemoes.

Satellitteknologi giver nye muligheder

Lignende forsøg har tidligere været lavet, men kun ved hjælp af nyudviklet satellitteknologi har det nu været muligt for forskerne at følge en arts komplette træk efter at være blevet flyttet væk fra dens normale rute og dermed afsløre fuglenes individuelle reaktioner.

- Det er ret fantastisk, at vi nu er i stand til at følge hele ruten for en fugl, der korrigerer for en forflytning, og vi arbejder hårdt for en videreudvikling af teknologien hen imod mindre sendere. Det vil gøre os i stand til at lave den næste del af forsøget, hvor vi vil flytte unge fugle på deres første træk uden tidligere erfaringer at drage nytte af. Det vil være uhyre spændende at se, om disse fugle kan finde deres rigtige destination, eller om de blot følger et bestemt program af retninger og afstande, siger lektor Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som hører under Statens Naturhistoriske Museum.

Gøgens ensomme livsstil gør den god at studere

Gøgen er en særlig god fugl at studere navigationsevne hos, fordi den lægger sine æg i andre fugles reder, som snydes til at opfostre ungerne som sine egne. Når gøgen forlader reden og trækker sydpå, er den derfor helt alene uden mulighed for at lære trækruten at kende gennem sine forældre. Samtidig er gøgen en fugl, der flyver alene og endda om natten. Dermed har den kun sine nedarvede instinkter, evner og senere sin livserfaring at trække på, når den skal finde vej. Nu kan forskerne så yderligere konkludere, at disse bliver kombineret i en kompleks individuel beslutningsproces.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Kontakt

Postdoc Mikkel Willemoes,
Mobil: 28705943
Email: MWKristensen@snm.ku.dk

Lektor Kasper Thorup
Mail: kthorup@snm.ku.dk