2. november 2015

18 år langt studie af insekter på dansk bytag afslører klimaeffekter

Klima

Næsten halvdelen af landets sommerfuglearter, samt mere end hver tiende billeart er fløjet forbi Zoologisk Museum i København over en periode på 18 år. En frivillig registrering af insekterne har nu givet unik indsigt i, hvordan vores fauna reagerer på klimaforandringer. Ny forskning afslører, at især de specialiserede arter er følsomme over for det varmere klima - nemlig dem der kun søger føde på udvalgte planter.

Hver uge gennem forår, sommer og efterår fra 1992 til 2009 er der blevet indsamlet insekter i en lysfælde på taget af Zoologisk Museum på Københavns Universitet. Hvad der startede som en nysgerrig fritidsinteresse, er nu endt i et omfattende studie af insekters tilpasning til klimaforandringer. Studiet publiceres i dag i det anerkendte tidsskrift Journal of Animal Ecology, og er anført af forskere fra Center for GeoGenetik og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

- Vi ser en ændring af artssammensætningen gennem de 18 år, som tyder på, at de fødespecialiserede insekter i langt højere grad reagerer på klimaforandringerne end generalisterne.  Tidligere studier bekræfter, at også ødelæggelse af levesteder især går ud over de specialiserede arter. De er formentlig mere følsomme overfor ændringer i deres miljø, siger en af hovedforfatterne til studiet postdoc Philip Francis Thomsen fra Center for GeoGenetik. 

egesnudebillen

Fødespecialiserede insekter, fx egesnudebillen (Curculio glandium), ser ud til at være mest følsomme overfor klimaforandringer i Europa, ifølge studiet. Download Kreditering: Klaus Bek Nielsen

Det drejer sig fx om nødesnudebillen Curculio nucum, som lever på hassel og er en mere nordlig udbredt fødespecialist end dens nære slægtning egesnudebillen Curculio glandium, der lever af agern. Nødesnudebillen blev kun set i lysfælden den første halvdel af studiet, mens egesnudebillen kun blev set i sidste halvdel. Resultaterne bekræfter, at specialisterne rykker mod nord i Europa.

Det betyder, at vi får flere nye, sydlige arter i Danmark, mens de nordligste arter kan få det sværere i fremtiden.

Teoretisk set er denne tendens forventet, men det er uhyre sjældent, at vi kan lave reelle undersøgelser, som bekræfter det på tværs af så mange af disse ofte oversete arter. Studiet er et af de meste omfangsrige indtil nu og viser, at vi sandsynligvis vil få færre af nogle specialiserede arter, men dette vil mere end opvejes af flere specialister syd fra, forklarer den anden hovedforfatter Peter Søgaard Jørgensen, som er ph.d. fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Arter set for første gang i Danmark

I alt blev 1543 forskellige arter og mere end 250.000 individer af primært natsværmere og biller registreret i lysfælden på taget af museet på Østerbro i København. Dermed har det været muligt at finde 42 % af landets sommerfuglearter og 12 % af billearterne på bare én lokalitet – oven i købet i 17,5 meters højde. Syv natsværmere og to biller blev desuden registreret for første gang i Danmark blandt andet harlekin-mariehønen (Harmonia axyridis), som i dag har bredt sig til flere dele af landet og betegnes som en invasiv art. Ud over arter allerede kendt fra byområdet, blev der også registreret insekter tilknyttet levesteder adskillige kilometer væk samt træksommerfugle fra lande syd for Danmark.

Harlekin-mariehønen

Harlekin-mariehønen (Harmonia axyridis), som i dag er en invasiv art, blev registreret for første gang i Danmark i forbindelse med den 18 år lange indsamling af insekter på taget af Zoologisk Museum i København. Download Kreditering: n.a.t.u.r.e


- Nogle insekter er utroligt mobile, og mange arter er kun afhængig af føde som larver. I voksenstadiet er det derfor ikke usædvanligt at finde dem langt fra deres levesteder. Det er dog en imponerende diversitet af arter, der er registreret her, siger Peter Søgaard Jørgensen.  

Naturovervågning er underprioriteret

Alle indsamlinger og artsbestemmelser blev foretaget af to medarbejdere på museet med omfattende ekspertise i insektbestemmelse, Ole Karsholt og Jan Pedersen. Formålet var udelukkende nysgerrighed på landets insektfauna.

- En generel overvågning af vores fauna, også uden et specifikt formål, kan danne grundlag for forskning i meget aktuelle problemstillinger som for eksempel klimaforandringer. Naturovervågning er desværre stærkt underprioriteret i Danmark og primært drevet af personlig interesse fra enkelte entusiaster, foruden hvem vi stort set intet ville vide om størstedelen af Danmarks arter. Vi håber, at studiet kan være med til at få generel naturovervågning på den politiske dagsorden, siger Philip Francis Thomsen.

Temperaturstigninger under 0,5 grad har konsekvenser

For hver art i studiet udregnede forskerne den årlige middeltemperatur i det område i Europa den lever i. Derved kunne de lave et index for den temperatur-relaterede ændring hos en pågældende artsgruppe. De fødespecialiserede sommerfugle oplevede en temperaturstigning på i alt 0,14 °C fra 1993 til 2008. For de specialiserede biller var stigningen 0,42 °C mellem 1995 og 2008. Til sammenligning steg lufttemperaturen i København i gennemsnit med 0,39 °C i løbet af de uger, hvor fælden blev tømt fra 1992-2009.

- Resultaterne understreger, at klimaforandringer påvirker vores natur her og nu. Det er ikke noget, som først vil ske mange år ude i fremtiden, eller kun hvis temperaturerne stiger med 2 grader, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Studiet er publiceret i Journal of Animal Ecology

Kontakt

Postdoc Philip Francis Thomsen
Mobil: 27142046
E-mail: pfthomsen@snm.ku.dk

Postdoc Peter Søgaard Jørgensen
Mobil: 60249579
E-mail: psjorgensen@kva.se

Samlingsmedarbejder Ole Karsholt
Mobil: 40984979
E-mail: okarsholt@snm.ku.dk

Emner