Studerende opdager tre nye arter for Danmark

Mere end 100 forskellige arter af laver, hvoraf tre aldrig før er set i Danmark, fandt Mia Mouridsen i Tofte Skov i Lille Vildmose i forbindelse med sit speciale på Biologisk Institut og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Dermed ryger skoven direkte ind på førstepladsen som landets mest artsrige lokalitet for laver. Skoven er blandt de ældste i Danmark og vurderes til at være et af landets mest biodiverse områder.

- Tofte Skov er et fantastisk artsrigt sted på grund af sin lange skovhistorie, hvor skoven i det store og hele har fået lov til at passe sig selv. Det genspejles i de laver, jeg fandt i området, hvoraf flere kun trives under langvarige, stabile forhold, fortæller færdiguddannede Mia Mouridsen, som nu kan føje Cyphelium karelium, Lepraria jackii og Milospium grahideorum til listen over registrerede laver i Danmark, som er publiceret i tidsskriftet Graphis Scripta.

I alt undersøgte hun stammerne på 101 egetræer og fandt 103 forskellige arter af laver. Halvdelen af disse er enten sjældne, truede eller sårbare ifølge Den Danske Rødliste, eller slet ikke kategoriseret endnu.

- Laver er små og bliver ofte overset, men de har stor betydning både i biologiske sammenhænge og i industrien, hvor de blandt andet bruges som ingrediens i parfumer. Desuden kan de benyttes til naturovervågning, klimaovervågning og som indikatorer for luftforurening. I Tofte Skov viste artssammensætningen af laver på egetræernes grene, at skoven bliver påvirket af luftforurening med kvælstof, forklarer Mouridsen.

Nye arter kendt fra nabolande

De tre nye laver for Danmark er kendt fra vores nabolande. Cyphelium karelium er udbredt i Finland, Norge og Sverige, men den er sjælden i Sverige. Arten vokser normalt på grantræer og derfor var det overraskende at finde den på et egetræ. Lepraria jackii er en støvlav, der er vidt udbredt i Norge. Milospium grahideorum er en lavparasit. Arten vokser på forskellige laver og man mener, at den har et stort udbredelsesområde, men fordi den let overses, bliver den sjældent fundet. En fjerde bemærkelsesværdig art, registreret af Mouridsen, er Opegrapha anomea, der også er en lavparasit. Arten er ikke ny for Danmark, men blev sidst fundet tilbage i 1867.

I sit studie i Tofte Skov fandt hun i gennemsnit 18 arter, på hvert træ hun undersøgte, men et enkelt træ bar på hele 40 forskellige arter af laver.

Luftforurening påvirker danske laver

- Mias studie har leveret betydningsfuld ny viden om de danske lavers aktuelle status. Luftforurening har i mange år sat laverne under pres, men hendes undersøgelser viser, at vi stadig i Danmark kan finde lokaliteter, hvor laverne stortrives. Sådanne steder skal vi tage vare på, siger Mouridsens vejleder på studiet, lektor Ulrik Søchting fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

- Mange laver er desuden enormt smukke, når man tager et nærmere kig på dem, og så er de en af de få artsgrupper, som findes over hele verden. De kan endda også overleve ture ud i rummet, fortæller Mouridsen, som besluttede sig for at studere laver i sit speciale, fordi hun gerne ville fordybe sig i et udfordrende emne med tilknytning til naturforvaltning.

Tofte Skov snupper førstepladsen fra Kås skov 

Tofte Skov i Lille Vildmose har været privatejet indtil 2001, hvor Aage V. Jensens Fond opkøbte området. I 2007 overgik ejerskabet af skoven til Aage V. Jensen Naturfond, som ønsker at sikre, udvikle og styrke Tofte Skovs naturværdier og potentiale som et af de mest betydningsfulde naturskovs- og græsningslandskaber i Danmark. I den sammenhæng lægger fonden vægt på at udviklingen af fremtidsplanerne for området sker på et godt belyst grundlag. Udover at området nu kan vippe Kås Skov vest for Skive af pinden som den lokalitet i Danmark, der huser flest arter af laver, er Tofte Skov også et Natura 2000 område, EF-habitatområde og et EF-fuglebeskyttelsesområde.

Indtil Aage V. Jensens Fond opkøbte området, har der ikke været større systematiske undersøgelser af dyre- og plantelivet i Tofte Skov, og Mia Mouridsens resultater er derfor også del af en mere omfattende indsats fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der har til formål at etablere en basis-registrering af områdets biodiversitet.

Kontakt

Biolog Mia Mouridsen, shw748@alumni.ku.dk, Mobil: 20647118

Vejleder og Lektor Ulrik Søchting, Sektion for Økologi og Evolution, Biologisk Institut, Københavns Universitet ulriks@bio.ku.dk, Tlf: 35320134,

Medvejleder og Post doc Jacob Heilmann-Clausen, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, JHeilmann-Clausen@snm.ku.dk, tlf: 35321230, Mobil: 23839997

Emner