Indvandringsbølger nedlagt af nabosex

Link til video på YouTube her

Det er kortlægningen af det hidtil ældste hele genom fra en europæer, der nu giver forskerne et unikt indblik i Europas indvandringshistorie. Bag det opsigtsvækkende resultat, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, står professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og et internationalt hold af videnskabsfolk.

Eske Willerslev siger:

- Det, vi har sekventeret, er europæernes stamfar, for allerede for 36.000 år siden var den genetiske sammensætning den samme, som vi finder blandt nutidige Europære. Undersøger vi en moderne europæers genom, finder vi den genetiske arv fra skandinaver, spaniere, tyrkere og folk fra Mellemøsten. Det er det samme DNA, vi ser i analyserne af de russiske knogler.

Hvor den traditionelle opfattelse hidtil har været, at de europæiske folk er dannet gennem massive folkevandringer, så peger den ny undersøgelse i stedet på, at det foregik langt mere diffust. Folk har blandet sig med hinanden, hvor små grupper af palæolitiske jæger-samlere har splittet op, bevæget sig rundt, spredt sig og ændret sig – men stadig med den samme genetiske sammensætning.

Det europæiske genom

De nye resultater lægger en ny brik ind i det store puslespil, som drejer sig om fortællingen om menneskets udvandring fra Afrika. Indvandringen ind i Europa begyndte for ca. 70.000 år siden, og som de nye resultater viser, var europæernes genetiske profil på plads ca. 40.000 år senere. En profil, der er den samme, som vi har i os i dag.

Med tiden ændrede europæernes fordeling sig. Nogle spredte sig langt østpå og satte genetiske aftryk i det fjerne Sibirien. Her har Willerslevs gruppe tidligere undersøgt DNA fra et 26.000 år gammelt skelet af en dreng, som også indeholdt dele af det europæiske genom. I den undersøgelse påviste forskerne, at generne fra den sibiriske drengs efterkommere spredte sig så langt omkring som til Amerika og Europa.

Det samme gælder det 8.000 år gamle skelet La Brena fra Spanien, som Center for GeoGenetik publicerede genomet fra tidligere i år og som genetisk set ligner nutidige skandinaver. Han er også efterkommer af den gruppe mennesker, som Kostenki-manden tilhørte

Intim med neandertaler

Knoglerne fra Kostenki fortæller også om et interessant møde – det første intime møde mellem et menneske og en neandertaler.

Professor Rasmus Nielsen fra Berkeley Universitetet i Californien siger:

- Knoglerne har et højere indhold af neandertal-gener end vi tidligere har set, og de genetiske fragmenter, som manden fra Kostenki arvede fra en neandertal-forfader er længere og endnu ikke brudt op i tusindvis af mindre fragmenter. Derfor har vi kunnet datere dette intime møde mellem mennesket og neandertaler til at være foregået for 54.000 år siden.

Videnskabelig artikel

Science Express, 6. November 2014: Genomic Structure in Europeans dating back at least 36,200 years.

Kontakt

Eske Willerslev
Lundbeckfond-professor
Mobil: +45 28 75 13 09

Uffe Wilken
Kommunikationsmedarbejder
Mobil: +45 40 18 59 92

Emner