4. juli 2013

50-årsdagen for fundet af en af verdens største meteoritter

Mærkedag

D. 31. juli 2013 er en mærkedag for en af Danmarks mest spektakulære, geologiske genstande - jernmeteoritten Agpalilik, som for præcis 50 år siden blev fundet af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald i Nordvestgrønland. Der var tale om en af verdens største jernmeteoritter på hele 20 ton, og han døbte den efter findestedet - halvøen Agpalilik, som betyder "klippen, hvor søkongen bor". Den dag i dag står meteoritten i Geologisk Museums gård på den stålslæde, hvorpå den blev fragtet til Danmark i 1967 - fire år efter fundet.


Hør Vagn Buchwald berette historien om fundet af Agpalilik.
Film: produceret af Fenris Film for Statens Naturhistoriske Museum.

Alt foregik ved håndkraft, da den tonstunge meteorit Agpalilik skulle bjerges. Meteoritten blev transporteret ned til kysten på en præfabrikeret stålslæde, som den står på den dag i dag i Geologisk Museums gård. Foto: V.F. Buchwald, 23. august 1965.

Alt foregik ved håndkraft, da den tonstunge meteorit Agpalilik skulle bjerges. Meteoritten blev transporteret ned til kysten på en præfabrikeret stålslæde, som den står på den dag i dag i Geologisk Museums gård. Foto: V.F. Buchwald, 23. august 1965.

I 1963 drog forsker Vagn Buchwald ud på ekspedition til Norvestgrønland i jagten på meteoritter. Først efter lang tids søgen faldt hans blik under et frokosthvil tilfældigt på en rustbrun sten, som skulle vise sig at være den tungeste meteorit fundet af en nulevende person.

Et brudstykke af jernmeteoritten Cape York

Agpalilik er et brudstykke af den berømte jernmeteorit Cape York, som faldt i Baffin Bugten i Nordvestgrønland for mere end 2.000 år siden. Der gik rygter om meteoritten blandt forskere og skippere, der besøgte stedet i 1800-tallet, men det var først i 1894, at det lykkedes polarforskeren Robert E. Peary at få mere konkrete oplysninger. Hans lokale hjælpere kendte til tre meteoritter, som lå 50 km øst for Cape York. Peary frilagde dem sent i 90’erne og sejlede dem til New York. De fik navnene Ahnighito (31 t), Woman (3 t) og Dog (407 kg), og de er i dag udstillet på American Museum of Natural History i New York.

I 1913 og 1955 gjorde man endnu to meteoritfund i området, som fik navnene Savik (3,4 t) og Thule (49 kg). Begge blev bragt til København, og førstnævnte står i dag i Geologisk Museums gård sammen med sin storebror Agpalilik.

Det var disse mange fund, der i 1963 inspirerede Vagn Buchwald til at søge videre efter nye brudstykker. I alt er der til dato fundet 58 tons Cape York-meteoritter, og formodentlig ligger der mere og gemmer sig under is og sne på Grønland.

Verdens største meteoritskive

Verdens største meteoritskive findes i udstillingen på Geologisk Museum. Det 5 cm tykke udsnit af jernmeteoritten Agpalilik er 187 cm høj og vejer 550 kg. Foto: Jakob Laustrup.

Verdens største meteoritskive findes i udstillingen på Geologisk Museum. Det 5 cm tykke udsnit af jernmeteoritten Agpalilik er 187 cm høj og vejer 550 kg. Foto: Jakob Laustrup.

Jernmeteoritten har en unik struktur, der er skabt under langsom nedkøling – ca. 1 grad per 10.000 år – da meteoritten var en del af en asteroides jernkerne. Den smukke struktur kan ses på verdens største meteoritskive, som er et 5 cm. tykt snit skåret ud af Agpalilik. Ved at skære igennem meteoritten fik forskerne adgang til de historier om Solsystemets dannelse, som dens indre kunne åbenbare. 

Tidskapsler fra Solsystemets dannelse

Jernmeteoritter er yderst interessante for forskerne, da de er eksempler på tilgængeligt materiale, som svarer til det, vi har i Jordens kerne. Samtidig kan de fortælle os noget om Solsystemets dannelse.

Vagn F. Buchwald ved siden af sit fund, jernmeteoritten Agpalilik i Geologisk Museums gård. Foto: Anne H. Ross.

Vagn F. Buchwald ved siden af sit fund, jernmeteoritten Agpalilik i Geologisk Museums gård. Foto: Anne H. Ross.

- De ældste bestanddele i meteoritter er ca. 30 millioner år ældre end Jorden. Ved at studere disse sjældne sten kan vi finde ud af, hvordan vores solsystem opstod for over 4,5 milliarder år siden. Vi vil gerne vide, hvad det var, der udløste Solsystemets dannelse - hvilke omgivelser det skete i, og om der er grund til at tro, at vores solsystem er unikt, siger lektor Henning Haack, som er ansvarlig for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum.

- D. 31. juli er en mærkedag for en af museets mest spektakulære genstande, og det fejrer vi med et glas champagne, siger Henning Haack, som vil guide publikum rundt i museets meteoritsamling på en særrundvisning på 50-årsdagen for fundet af Agpalilik (læs mere i højreboksen på denne side).