Nyt kapitel i kortlægningen af vilde planters DNA

Den samlede mængde arvemateriale varierer fra organisme til organisme, og hos planterne er genomerne ekstremt komplicerede. En bygplantes genom er således dobbelt så stort og langt mere kompliceret end menneskets genom. Hos planterne finders der DNA hele tre steder, i cellekernens kromosomer, i grønkornene og i mitokondrierne. Denne kompleksitet gør, at det fortsat kun er ganske få vilde planter, hvor hele genomet er kortlagt.

Danske forskere har sekvenseret mitokondrie-genomet hos brudelys – en helt almindelig plante, der vokser langs sø- og åbredder i hele det østlige Danmark. Foto: Christian Fsicher

Genom-sekvenser indeholder et hav af informationer om artsdannelse og biologiske evolutionsprocesser. Med den vellykkede sekvensering af mitokondrie-genomet hos brudelys begynder forskerne dermed på et nyt og vigtigt kapitel i den endnu korte historie om de vilde planters arvemasse.

- Det er et af de første mitokondrie genomer, der ikke stammer fra en kulturplante, som vi nu har kortlagt, og det vil på sigt indgå som en vigtig brik i det store puslespil med at få afsløret planternes og ikke mindst de mærkværdige mitrokondrie-genomers evolutionære udvikling, siger professor Ole Seberg fra Statens Naturhistoriske Museum.

Et godt sted at starte

Kortlægningen af planters genetiske arvemasse er primært fokuseret på kulturplanter som eksempelvis ris, hvor store kommercielle interesser er på spil.

Siden kortlægningen af bakterien Haemophilus influenzaes genom i 1995 er hundredvis af genomer fra forskellige dyr og planter blevet kortlagt. Det mest opsigtsvækkende resultat var offentliggørelsen af menneskets genom i 2001. Men hvorfor har forskerne så valgt at kaste sig over en helt almindelig plante som brudelys?

Det er karakteristisk for genom-forskningen, at kommercielle interesser medvirker til at forskningsfeltet er smalt fokuseret på organismer, der i sidste ende kan generere penge. Det gælder også på planteområdet. Det betyder, at det trods den intensive forskning er vanskeligt at få tegnet det store billede af planterigets evolutionære processer.

- Vi vil meget gerne være med til at tegne det store billede, og ser man på brudelys, så er det faktisk et godt sted at starte, fordi planten populært sagt er en af ”midterbrikkerne” i denne gruppe planters stamtræ, siger professor Gitte Petersen, der sammen med Ole Seberg og kollegaen, postdoc Argelia Cuenca står bag resultatet.

De tre forskeres arbejde er støttet af Det Frie Forskningsråd – Natur og Univers (FNU).

Link til den videnskabelige artikel i PLOS ONE.