10. april 2012

Forskere klipper Egtvedpigen

DNA

Der er ikke meget tilbage af den ca. 3.700 år gamle pige. Men heldigvis mere end nok til at molekylærbiologen Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet kan snuppe en lille tot hår fra et af Danmarks mest kendte bronzealderfund – Egtvedpigen. Forskerne bag projektet 'THE RISE' ser hårtotten som et af de væsentligste bidrag til at formulere et nyt paradigme for, hvor mobile Bronzealderens nordeuropæiske befolkninger var.

Postdoc Morten Allentoft klipper en lok hår af Egtvedpigen. Foto: Uffe Wilken, Grundforskningscenter for GeoGenetik.

Postdoc Morten Allentoft klipper en
lok hår af Egtvedpigen.

I en egetræskiste i en glassarkofag på Nationalmuseet ligger de få, dyrebare rester af Egtvedpigen. Der er ikke meget mere tilbage af hende end lidt tænder, hjerne og hud. Og så håret som til gengæld er lidt af en bleg, gyldenbrun hårpragt. På den ene side af håret er der en kam af ben, på den anden side en lille flettet kurv af bark med et hårnet. Længere nede er hendes klædedragt foldet ud i trækisten. Som flere andre af Grundforskningscenter for GeoGenetiks forskningsprojekter i fossilt dna er det også denne gang en hårtot, der er i fokus.

Egtvedpigens sarkofag er netop blevet åbnet, og forskere har fået lov til at klippe en lille tot hår af, som de kan bruge til deres undersøgelser. Postdoc Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for GeoGenetikStatens Naturhistoriske Museum forklarer:

- Hvis det lykkes os at isolere dna med tilstrækkelig god kvalitet, kan hårprøverne fortælle os noget om, hvor Egtvedpigen kom fra, og hvordan hun rent fysisk har set ud. Hvis vi er rigtig heldige med dna-bevaringen, kan vi måske endda overveje at kortlægge hele hendes genom. På den måde kan vi løfte sløret for, hvorvidt hendes forfædre har blandet sig med andre tidligere menneskearter – for eksempel om der er mere neandertal i hende, end der er i os nutidsmennesker.

Det er dog ikke kun Egtvedpigen, der må lægge dna til projektet. Morten Allentoft er i fuld gang med at ekstrahere dna fra hundredevis af bronzealder-tænder fra museer i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland. Alle disse prøver skal bidrage til at afdække vores forfædres lyst til at flytte sig rundt i det nordeuropæiske landskab.

Savnes: Paradigme

Bronzealderen er vigtig. I denne periode for 3.700 - 2.500 år siden foregik der større kulturelle og sociale forandringer, der blev udgangspunkt for og formede meget af Nordeuropas senere historie.

Som flere andre af Grundforskningscenter for GeoGenetiks forskningsprojekter i fossilt dna er det en hårtot, der er i fokus. Foto: Uffe Wilken.

Som i flere andre 
forskningsprojekter i fossilt dna er
det en hårtot, der er i fokus.

Arkæolog og professor Kristian Kristiansen fra Universitetet i Göteborg er projektleder på 'THE RISE', som også har Grundforskningscenter for Tekstilforskning på Københavns Universitet som samarbejdspartner. Han perspektiverer det store projekt, som er finansieret af European Research Council (ERC):

- Det er en helt ny forhistorie, vi skal til at skrive! Det, vi står overfor, er intet mindre end et paradigmeskift. Lige nu befinder vi i os en situation, hvor vi savner et paradigme. Det gamle har domineret i 50 år og gik ud på, at Bronzealderens befolkninger kun flyttede sig lidt, og at al udvikling var lokal. Der var måske lidt udveksling af ideer og gaver, men heller ikke meget mere. Ikke siden 1950'erne, hvor kulstof 14-metoden blev et essentielt redskab i arkæologien, har videnskabsfolkene stået overfor så store muligheder, som vi har nu. Det er gennembruddet i de nye naturvidenskabelige metoder med dna og strontium-isotoper, der har trukket tæppet væk under den gamle model.

Nationalmuseets klenodie i glassarkofagen passer perfekt ind i projektet. Man har arkæologiske beviser på, at kvinder i forbindelse med giftermål flyttede sig over lange afstande. Egtvedpigen blev fundet i Sydjylland. Men måske kom hun fra Sjælland - eller endnu længere væk? Kristian Kristiansen siger:

- Dna kan give os fantastisk ny indsigt i opblandingen af befolkningerne. Jeg tror, at det vil vise, at Europa er langt mere kompleks i den genetiske sammensætning, end vi hidtil har troet. Det vil ændre på vores selvforståelse.


Kontakt

Postdoc Morten Allentoft, Københavns Universitet
Tlf. 29 82 46 34

Professor Kristian Kristiansen, Universitetet i Göteborg
Tlf: +0046 704185767

Emner