Unikt samspil mellem figner og hvepse i over 75 millioner år
dna
Den spiselige figen (Ficus carica), der er populær i tørret form her ved juletid, er blot én af over 750 arter af figner, der alle bestøves af forskellige hvepsearter. Forskere har længe undret sig over det store antal arter af figner sammenlignet med de nærmeste slægtninge som morbær og brødfrugt. Ved at sammenligne stamtræer fra mere end 200 matchende arter af figner og hvepse er det nu lykkedes forskere fra bl.a. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, at vise, at det unikke samspil mellem fignerne og deres bestøvende hvepse har eksisteret i mere end 75 millioner år – hvilket formentlig er årsagen til arternes enorme succes.
Der er tale om et højt specialiseret samarbejde, der gennem tiden er opstået mellem figenblomsterne og hvepsene, således kan figenblomsterne kun bestøves af små hunhvepse, som omvendt kun kan udklække deres æg i figenblomster. Dette samspil, der i biologiens fagsprog kaldes co-evolution, hvor udviklingen af den ene art påvirker udviklingen af den anden art, er så unikt, at man regner med, at de fleste figenarter bestøves af hver deres helt specifikke hvepseart.
- Vi har brugt sekvenser af DNA fra over 200 matchende arter af figner og hvepse fra hele verden til at fremstille stamtræer for begge parter. Ved at sammenlige stam¬træerne har vi for første gang vist, at samspillet mellem fignerne og deres bestøvende hvepse har eksisteret i mere end 75 millioner år, altså siden dinosaurernes tid, siger Nina Rønsted, lektor på Statens Naturhistoriske Museum.
Samarbejde skabte succes
Der findes mange eksempler på co-evolution i naturen, eksempelvis hvor der er tale om et ”våbenkapløb” mellem et byttedyr og et rovdyr, hvor byttedyret med tiden bliver mere giftig, mens rovdyret med tiden bliver mere modstandsdygtig over for giften. I tilfældet med fignerne og hvepsene er der dog tale om et samarbejde, og det er formentlig dette samarbejde, der har ført til arternes store succes.
- Det er ret fantastisk at tænke på, at figner og hvepse har udviklet sig i gensidig afhængighed over 75 millioner år, og at det måske netop er dette fællesskab mellem arterne, der har muliggjort den enorme succes for begge parter, siger Nina Rønsted.
Resultatet, der er blevet til i samarbejde med en lang række specialister fra bl.a. England, Frankrig og USA, er netop offentliggjort i det internationale videnskabelige tidskrift Systematic Biology.
Kontakt
Nina Rønsted
Lektor
Statens Naturhistoriske Museum,
Københavns Universitet
Mail: nronsted@snm.ku.dk
Tlf.: 35 32 22 48
Relaterede nyheder
Fakta
Foto: GW, Papua New Guinea, 2003.
Figenslægten (latin: Ficus) indeholder på verdensplan mere end 750 arter, bl.a. i form af kæmpe træer i regn¬skoven og på savannen, sære kvæler-figner, buske og krybende bunddækkeplanter.
Mest kendt i Danmark er den spiselige figen, Ficus carica, som kommer fra Middelhavsområdet. Selve fignen ligner en frugt, men der er i virkeligheden tale om en sammenlukket blomsterstand, hvor de små blomster sidder gemt inden i.
Pressefotos
Kontakt
Nina Rønsted
Lektor
Statens Naturhistoriske Museum,
Københavns Universitet
Mail: nronsted@snm.ku.dk
Tlf.: 35 32 22 48