25. januar 2011

En ny brik til evolutionsteorien


En forskergruppe ved Statens Naturhistoriske Museum under professor Jon Fjeldså har føjet en ny brik til Charles Darwins berømte evolutionsteori. Isolerede arter på øer, man tidligere betragtede som blindgyder i evolutionshistorien, viser sig nu som vigtige brikker i en verdensomspændende ekspansion af nye arter. Det viser Jon Fjeldsås seneste forskning i spurvefugle, der bygger på komplicerede analyser af omfattende DNA-data. Opdagelserne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Charles Darwin afslørede med sin berømte evolutionsteori for over 150 år siden, hvordan og hvorfor alle levende organismer forandres gennem tilpasning til miljøet og i konkurrencen med andre. En proces han navngav den naturlige selektion. Charles Darwins banebrydende erkendelse, der gav mennesket en plads i naturen og som viste, at alle levende organismer er i familie, udsprang først og fremmest fra hans besøg på Galápagosøerne i 1835 under sin berømte jordomsejling med H.M.S. Beagle. Efter turen bemærkede Darwin, at nogle meget forskellige finker fra Galápagosøerne måtte have udviklet sig fra den samme stamform, og at deres forskellighed skyldtes tilpasningen til de forskellige miljøer på øerne.

Siden Darwin hjembragte sin teori fra Galápagosøerne har natur- og fugleforskere interesseret sig for ø-faunaer. Forskernes fokus har gennem tiderne først og fremmest været på, hvordan småøer blev koloniseret af eksempelvis fugle, der var blæst derud fra fastlandet, og hvordan fuglene udviklede sig til nye arter i tilpasningen til det nye miljø og til sidst ofte uddøde og dermed endte som blindgyder i evolutionshistorien.

Dette snævre fokus er nu blevet ændret ikke mindst takket være nye forskningsresultater fra en forskergruppe ved Statens Naturhistoriske Museum. Ved at fokusere på, hvordan fuglene udviklede sig fra ø til ø og ikke mindst på i hvilken grad fugle, der var tilpasset ø-livet, kunne returnere til fastlandet, har forskergruppen føjet en ny brik til evolutionsteorien. Deres forskning bygger på komplicerede analyser af omfattende DNA-data og viser, at isolerede arter på øer, man tidligere betragtede som blindgyder i evolutionshistorien, er vigtige brikker i en verdensomspændende ekspansion af nye arter.

Forskergruppens studier af evolutionen af verdens sangfugle viser således, at talrig forekomst over hele verden skyldes en udvikling, som startede for 30-35 millioner år siden på koraløerne i det område, hvor Ny Guinea i dag befinder sig. Fuglene herfra stammer fra to kolonisationer fra Australien. Sangfuglene tilpassede sig hurtigt de lokale miljøer og udviklede nye egenskaber, som satte dem i stand til at sprede sig og lære at udnytte nye muligheder, hvorpå de ekspanderede til de andre verdensdele, så de i dag udgør mere end 1/3 af alle verdens fuglearter.

"Vi kender endnu ikke den præcise årsag til, hvorfor fuglene fra dette isolerede område var i stand til at skabe denne succesfulde ekspansion til andre verdensdele. Men vi fokuserer især på, om der kan være sket ændringer i deres hjerne, som har givet større fleksibilitet i fødesøgningen og komplekse sociale strukturer. Det er det aspekt, vi nu arbejder videre med ", forklarer Jon Fjeldså, der allerede har pakket kufferten til en forestående fugleekspedition til Australien.

Fakta:

Forskningsarbejdet er finansieret af Danmarks Grundforskningsfonds bevilling til Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Statens Naturhistoriske Museum.

Læs hele artiklen i PNAS her.