Nye fiskearter strømmer til Grønland

Forskere har opdaget 57 nye fiskearter i havet omkring Grønland

Forskere ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, har sammen med forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua netop offentliggjort en ny optegnelse over samtlige 269 fiskearter i grønlandske farvande. "Hele 57 arter er kommet til siden den seneste oversigt fra 1992, og det store spørgsmål er nu om nogle af de mange nye arter ved Grønland kan tilskrives klimaændringer dvs. øgede havtemperaturer. Vi mener at mindst fem af de nye arter kan forklares med øgede temperaturer ved Grønland" siger Peter Rask Møller der er leder af projektet. Afhandlingen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Zootaxa, fra hvis hjemmeside http://www.mapress.com/zootaxa/taxa/Pisces.html den kan downloades af alle med internetadgang.

Nogle af fiskene kan ses på Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, frem til sommerferien.

Haj: Islandsk kattehaj, Apristurus laurussonii. En af de nye hajer ved Grønland. Foto: Grønlands Naturinstitut.

"I disse klimatider, hvor der især er fokus på de øgende temperaturer i Arktis er det særdeles vigtigt med basale undersøgelser af forekomsten af dyr og planter. De er simpelthen forudsætningen for at forstå eventuelle fremtidige ændringer" siger lektor Peter Rask Møller, som regner med at den nye fiske check-liste bliver et nyttigt værktøj for fremtidens klimaforskere.   

Fisk og temperatur er ikke noget nyt tema i klimaforskningen. Svingningerne i Grønlands torskebestande er en klassiker, hvor store forekomster fx i 1920-40erne tilskrives varmere klima, mens nedgangen derefter skyldes koldere klima. Tilsvarende mønster ses i immigration af "varmtvandsarter" til grønlandske farvande. Fx blev arter som kuller og blåhvilling som nu er relativt almindelige arter ved Grønland, første gang registreret ved Grønland i den varme periode, nemlig i henholdsvist 1929 og 1947. Temperaturerne har de seneste 10 år været væsentlig højere end i 1920-40erne og det er derfor nærliggende at antage, at i hvert fald nogle af de mange nye fiskearter er kommet til som følge af øgede havtemperaturer. Om de så bider sig fast og måske bliver talrige nok til at understøtte nye fiskerier må fremtiden vise.

"Det er ikke let at sige med sikkerhed, om de nye fisk har noget med klimaændringer at gøre. For det første kan en art sagtens være fanget af en fisker, uden at forskerne opdager det. For det andet bliver der fisket meget mere nu end tidligere - både af forskningsskibe og erhvervsfiskere især på dybt vand, så derfor er chancerne for at fange sjældne arter simpelthen større,"  siger Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum. "Desuden er kommunikationen og dokumentationen blevet langt lettere nu, hvor næsten alle har adgang til e-mail og mobiltelefoner med kamera. Vi er derfor forsigtige med at annoncere at de mange nye arter skyldes klimaændringer, men der er dog ca. fem nye arter, som sandsynligvist er kommet til pga. øgede temperaturer. Det drejer sig om laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske og snippe - alle arter der også forekommer i danske farvande. Det er arter som lever på relativt lavt vand 0-400 m, og som burde være opdaget tidligere, hvis de havde været til stede ved Grønland. Da den første snippe blev indleveret til Naturinstituttet i 2005 troede vi faktisk, at det var en spøgefuld fisker, der havde været på ferie i Danmark, men siden er den fanget flere gange på vores egne rejetogter", siger Kaj Sünksen fra Naturinstituttet.  

Dybhavstudsefisk: Tveskægget trådangler Linophryne bicornis. Fanget for første gang i grønlandske farvande i 2009. Foto Henrik Carl og Peter Rask Møller, SNM.

Fakta

De mange nye fisk er primært fanget under Grønlands Naturinstituts fiskeribiologiske togter efter rejer og hellefisk. Mange af de nye fiskearter er svære at artsbestemme, og for at være sikker på hvad man har fanget, er det ofte nødvendigt at sammenligne med andre arter. Derfor bliver de sjældne eksemplarer sendt til Statens Naturhistoriske Museum, som har verdens største videnskabelige samlinger af grønlandske fisk. Museet har en 200 år gammel tradition for at arbejde med fisk fra Grønland og der er således en fin arbejdsdeling, idet museet dækker de zoologiske aspekter, mens Grønlands Naturinstitut primært tager sig at de kommercielle arter.

De 57 nye fisk kan opdeles på flere måder. Faktisk er det kun de 28, der er fanget for første gang ved Grønland siden 1992. De resterende 29 har været fanget før, men er først efter 1992 blevet korrekt artsbestemt. De 47 af arterne er kendte arter, men altså nye for Grønland, mens 10 arter er helt nye arter for videnskaben. Kun 5 af arterne er arktiske - dvs. at de kun forekommer i det kolde vand nord for de undersøiske højderygge, der løber mellem Canada og Grønland og Grønland og Island. Resten er arter, der trives bedst i det lidt lunere vand syd for højderyggene. Langt de fleste nye arter er dybhavsfisk der lever fra ca. 400 m og nedefter. De gælder fx to nye hajarter (islandsk kattehaj og portugisisk fløjlshaj) og adskillige nye dybhavstudsefisk.