Museets historie

I Krystalgade blev en for sin tid imponerende bygning opført, og 2. november 1870 blev publikum for første gang lukket indenfor i udstillingerne. I den bygning forblev dansk zoologi i hen ved et århundrede. Efterhånden som museets samlinger voksede, var der ikke længere plads nok i bygningen i Krystalgade. Store dele af samlingerne måtte opbevares uden for museet, og udstillingerne forekom gammeldags.

I 1967 blev det gamle museum lukket for publikum. På det tidspunkt var arbejdet på de nye udstillinger i det nybyggede museum i Universitetsparken allerede i gang, og i 1970 åbnede man for publikum.

Foruden udstillingerne rummer museumsbygningen i Universitetsparken meget store videnskabelige samlinger fra hele verden. Ud over de ældste samlinger og de danske samlinger er der millionvis af dyr indsamlet på ekspeditioner gennem flere hundrede år. Bragt hjem af mennesker, som arbejdede f.eks. i Grønland eller på De Vestindiske Øer.

Museet samler stadig dyr ind, nu mest havdyr og insekter. For pattedyrs og fugles vedkommende nøjes man ofte med at tage små blodprøver til DNA-analyse. Museets zoologer beskæftiger sig med at kortlægge dyrenes slægtskabsforhold og med udforskning af dyrelivet i særligt interessante og truede områder. For eksempel den sydamerikanske regnskov og bjergskovene i Østafrika og Sydøstasien. Også dyrelivet i det nordlige Atlanterhav og i Grønland studeres.

Læs mere om Zoologisk Museums historie

Som egentligt universitetsmuseum kan Geologisk Museum føres tilbage til 1772, hvor Universitetets ”Nye Natural Theater" blev indviet i Kommunitetsbygningen i Nørregade. Her forblev museet i 120 år. I denne periode voksede samlingerne betydeligt, bl.a. ved tilgang af private og kongelige samlinger, herunder de værdifulde samlinger fra Christian VIII's 2. Particulaire Mineralcabinet.

En skelsættende begivenhed i museets historie indtraf i 1810, hvor Grev Joachim Godske Moltke købte universitetets zoologiske og mineralogiske samlinger, forenede dem med sin faders betydelige samlinger og skænkede det hele tilbage til universitetet tillige med 200 rigsdaler årligt til museets drift og samlingernes forøgelse. Museets navn blev herefter "Grev Moltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum".

I 1893 flyttede museet til Østervold, hvor en ny bygning blev opført til at rumme både Mineralogisk Museum og Universitetets Kemiske Laboratorium. Få år efter kunne de første udstillingssale åbnes for publikum. I 1962 fraflyttede kemikerne bygningen, og geologerne overtog hele Østervold 5-7. Siden da er både Grønlands Geologiske Undersøgelse og det tidligere Geologisk Institut, som begge har deres oprindelse i dette hus, også flyttet, hvorefter Geologisk Museum nu fylder hele bygningskomplekset.

I starten af 2020 skiftede Geologisk Museum på Østervold navn til Statens Naturhistoriske Museum. Statens Naturhistoriske Museum fik for første gang sin egen besøgsadresse under det fælles navn. 

Københavns Universitets første botaniske have, Hortus Medicus, blev oprettet af Christian den Fjerde ved kongeligt skøde og gavebrev af 2. august 1600. Grunden lå ved Skidenstræde, det nuværende Krystalgade, på det tidligere Zoologisk Museums plads, og der blev bygget en residens som bolig for en af professorerne med et jordtilliggende bestemt til en botanisk have.

Botanisk Have var på daværende tid en medicinsk urtehave, der skulle støtte undervisningen i den medicinske videnskab.

Københavns Universitets anden Botaniske Have, Oeders Have, blev oprindeligt anlagt af G.C. Oeder i 1752 på foranledning af Frederik V, nord for Frederiks Hospital. Amaliegade delte haven i to dele, en vestlig på 11.106 kvadratalen og en østlig på 24.539 kvadratalen, som aldrig blev udnyttet. Kun den mindre have blev nogenlunde færdiganlagt, bl.a. opførtes drivhuse, og haven åbnedes for publikum 1763.

Havens direktør blev den tyskfødte G.C. Oeder. For at understrege havens økonomiske betydning udkastede Oeder den tanke at udgive et billedværk over alle danske og norske planter. Det blev begyndelsen til Flora Danica.

Havens levetid blev kort. Kongen tilbagekøbte haven i 1778 og skænkede en ny grund til en botanisk have ved Charlottenborg.

Planerne til en ny botanisk have i slotshaven ved Charlottenborg blev godkendt af kongen den 22. juli 1778. Haven skulle ledes af to direktører, én valgt af universitetet og én af kongen, hhv. C.F. Rotböl og Th. Holmskjold. I 1817 forandredes havens forfatning, idet den samlede ledelse gik over til Botanisk Have med en enedirektør og med J.W. Hornemann som den først udnævnte.

Havens størrelse var ca. 3 tdr. land, et lavt. vandlidende areal begrænset af Charlottenborg, Nyhavn, Mynten og Bremerholm. Mod Nyhavn opførtes hovedbygningen, som mod nord rummede Botanisk Museum og tjenesteboligen for havens direktør og den botaniske gartner. I overetagens midterbygning var havens bibliotek indrettet. Dette udvikledes senere til det Botaniske Centralbibliotek. Hovedbygningens sydvendte rum benyttedes som overvintringshus for de "kapske planter".

Havens første væksthus, Guiones Koldhus, opførtes 1784. Som en gave fra kongen opførtes i år 1803 et halvtagsvæksthus med to afdelinger, hver på 96 m2. Fra 1837 og i de følgende år opførtes flere nye væksthuse. Som tilskud til havens drift skaffede man sig indtægter ved salg af planter og frø, et forhold som var almindeligt for datidens europæiske botaniske haver. På professor F. Schouw's initiativ blev al handel i 1841 forbudt og aflønningsforholdene reguleret ved faste bevillinger.

En frugtbar udvikling

Charlottenborghaven blev på flere måder rammen om en meget frugtbar udvikling. Som vigtige milepæle bør man nævne oprettelsen af de første selvstændige, botaniske embeder i 1770 som botanisk gartner, og i 1778 som lektor ansat ved haven. Den første udnævnelse som lektor faldt på M. Vahl, der havde en stor andel i flytning af planterne fra Oeders Have til Charlottenborg Haven og siden indlagde sig store fortjenester ved revisionen af havens plantebestand. Med oprettelsen af dette embede blev grundstenen lagt for plantebestemmelsesembedet, som nu har fungeret i over 200 år. Ved udnævnelsen af E.N. Viborg, den 29. september 1797, til ekstraordinær professor i botanik, markeredes botanikken som en selvstændig videnskab i Danmark.

Endnu et personnavn bør nævnes, botanisk gartner F.L. Holbøll, som virkede i haven fra 1793 til 1829. Fra ham kender vi de ældste, håndskrevne bøger over plantesamlingen, og han startede kort efter sin tiltræden opbevaring af frø fra hver art i de såkaldte originalposer, der samtidig tjente som løbende kartotekskort.

I 1839, som var Hornemanns sidste år i haven, indførtes Endlichers system (udgivet 1837-40) efter naturlige familier, og planterne blev nu nummereret efter Endlichers slægtsnumre. Nummersystemet er i dag erstattet af en elektronisk dataregistrering.

I tiden 1841-52 var J.F. Schouw direktør, og han sørgede blandt flere væsentlige forandringer for, at de årlige frøkataloger fra 1842 udsendtes som nytryk hvert år. En betydelig nydannelse var oprettelsen af et kvarter for danske planter med 570 arter. Vilkårene i den gamle Charlottenborg Have var meget trange, og fra 1842 og de kommende år forstærkedes nødvendigheden af en flytning til den nuværende botaniske have.

Ifølge Loven om Demarkationslinjen af 6. juli 1867 paragraf fire blev det bestemt, at et areal på indtil 21 tønder lands størrelse kunne afstås til anlæg af en botanisk have. Efter forhandlinger om ejendomsret m.m. bevilgedes der på finansloven 1871-72 et beløb på 35.000 rigsdaler til et anlæg af en ny botanisk have.

Landskabsgartner H. Flindt udarbejdede planerne for havens anlæg og terrænnets udformning, og slotsgartner Tyge Rothe og brygger I.C. Jacobsen stod for planlæggelsen af og tilsynet med opførelsen af væksthusene i årene 1872-74. Palmehusets arkitekt var stadsbyggemester Peter Christian Bønnecke. Efter datidens forhold var det store væksthuskompleks en imponerende bygning i støbejern, glas og træ med en grundflade på 2400 m2. Den 9. oktober 1874 åbnede haven for publikum, 274 år efter grundlæggelsen af den første botaniske have (Hortus Medicus).

Ændringer i havens areal

To gange er havens areal blevet indskrænket. I 1904-05 blev et areal afgivet til Polyteknisk Læreanstalt, og i 1995-97 blev et areal bebygget med Biologisk Institut. Som kompensation for afståelsen til læreanstalten blev det muligt at leje et areal mod Sølvgade fra Københavns Kommune den 9. oktober 1905, mod at haven blev åbnet for gennemgang ad hovedgangen til en låge ved Sølvgade.

Det nye areal blev anlagt som "Etårigt Kvarter" og senere i 1963 udvidet, og det rummer en af havens specialsamlinger. Ved havens jubilæum i 1974 afgav Københavns Kommune en erklæring om, at arealet fortsat kan lejes og disponeres af Botanisk Have i årene fremover.

Forandringer gennem årene

Med al respekt for havens historiske udformning har man, af hensyn til den fortsatte drift, været nødt til at foretage en række forandringer og omlægninger. Bl.a. træernes vækst gjorde det nødvendigt at flytte alle bedene fra græsarealerne til samlede kvarterer. En bedre arbejds- og studieudnyttelse af haven førte til anlæg af et omfattende stisystem. For at skabe bedre vækstbetingelser er nye anlæg udført, og store dele af stenhøjene omlagt.

I 1970'erne og 1980'erne var havens bygninger og væksthuse efterhånden så forældede og tærede, at man måtte gennemføre en række gennemgribende forandringer. Alle væksthusene blev om- eller nybyggede, og først og fremmest blev det store palmehuskompleks i 1980-82 nyrenoveret. Arktisk Væksthus blev bygget i 1959, mens tre forsøgshuse kom til i perioden 1963-83. Det alpine væksthus blev opført i 1973, og i 1980 blev et væksthus for koldtempererede planter anlagt. Alpint væksthus og et af forsøgsvæksthusene var en gave fra Carlsbergfondet i anledning af havens 100 års jubilæum.

Den gamle overgartnerbygning blev i 1975 ombygget til havens administrationsbygning, og renoveringen af palmehuskomplekset medførte dels nybygning af en varmecentral med arbejdsrum til gartnerne, dels indretning af Sølvtorvskompleksets maskinhal i 1979-83 til personalerum, værksteder og arbejdsrum for havens personale. Desuden opførtes henholdsvis istandsattes portnerhuset ved Sølvgade og ved Gothersgade.

Forsøgsarealer

Blandt andet på grund af nåletræernes ringe udvikling i byen besluttede man allerede i 1904 at erhverve nogle arealer i Sorø skovdistrikt til anlæggelse af et pinet og nogle mindre arboreter, som blev udvidet med Christiansmindearboretet i 1971 til i alt 5,4 ha. Siden 1874 blev de botaniske forsøg udført i tilknytning til havens formeringsafdeling. Fra 1954 besluttede man at udflytte forsøgsarbejdet, først til Albertslund og derefter til Højbakkegård i Tåstrup. Arealet i Tåstrup blev senere udvidet og omfattede 5,4 ha. I dag er arealerne afhændet bortset fra et areal i Sorø skovdistrikt, som dog ikke længere bruges til forsøg.

Fredning

For at sikre haven for eftertiden blev der den 31. januar 1977 udstedt en fredningsdeklaration for Botanisk Have i almindelighed og de arealer, der fremtidig må bebygges.

Fornyet og forskønnet

I 2009-2012 har haven gennemgået en omfattende renovering udført i tråd med H.A. Flindts oprindelige haveplan fra 1874.  Læs mere om istandsættelsen af Botanisk Have.