Kan solsortehunner ”subsynge”?
Jeg havde i 15-20 år en solsort i min have, som jeg kaldte min ”tossede solsort”. Den sad ofte, nærmest året rundt, i buske ganske tæt på mig (1-2 meter) og sang de mest fortryllende fløjtetoner. Også lige ved siden af min hoveddør. Ganske stille. Så stille, at jeg i begyndelsen kiggede meget længere væk for at få øje på den. Da jeg først fik øje på den, fik jeg også i flere tilfælde lejlighed til at optage dens fløjtetoner med en mini-taperecorder, som jeg lagde i blomsterbedet, ganske tæt på, uden at den flygtede. Jeg troede derfor, at den var tosset. Men den modstod altså i mange år både katte og ræve, som der er rigeligt af her i kvarteret, så helt tosset var den jo ikke. Men jeg mener faktisk, at det var en hun (brun). Kan det passe, spørger Knud Larsen, Hvidovre.
Jeg har fundet frem til nogle indlæg i forskellige diskussionsgrupper på nettet, hvor det nævnes, at solsortehunner i meget sjældne tilfælde kan begynde at synge i fangenskab. Jeg har dog ikke været i stand til at tjekke oplysningerne nærmere. I stedet har jeg haft kontakt med en dansk ekspert i fuglesang her på Københavns Universitet, og han har studeret netop solsortens sange og kald gennem mange år.
Han siger, at hunner ikke kan synge den typiske og smukke sang med fløjtelyde og kvidren, som vi alle kender fra forårs- og sommerhaven, og han har aldrig hørt en hun synge den langt mere afdæmpede subsang, som man især hører om vinteren og det tidlige forår.
Til gengæld, siger han, kan man i august og september høre både unge hanner og hunner, som er udklækket tidligere på året, synge det, der kaldes juvenilsang. De kan både fløjte og kvidre, og sangen er som regel ret svag. Endelig kan hunner finde på at besvare de lyde, som hanner frembringer om foråret og sommeren, mens de forsvarer deres territorier eller forsøger at gøre indtryk på hunnerne, den såkaldte kurtiseringssang. I forbindelse med parringen kan hun således frembringe en stille trille, mens hun stiller sig klar.
Det er altså lidet sandsynligt, at det har været en hun, du har hørt sidde og ”subsynge”. I stedet kan man tænke sig, at det er en han med afvigende fjerdragt. Det sker ikke så sjældent, at man ser hanner med større eller mindre hvide områder i fjerdragten, og de kan endda være helt hvide.
Men der findes også andre mutationer, der kan ændre fjerenes farve, man kender for eksempel til mutationer, hvor de helt sorte farvekorn mangler i fjerene, og i stedet kan man så se de mere brunlige farvekorn, som både hanner og hunner også har, men som normalt ”overdøves” af de sorte korn i hannernes fjerdragt.