Kan hvaler svømme baglæns?

Langt de fleste arter af hvaler, og der er cirka 90, kan ikke svømme baglæns eller er meget dårlige til det, og selv dem, der kan, gør det kun sjældent. Hvaler driver sig fremad gennem vandet ved hjælp af den brede halefinne, som slås op og ned, og som skubber vandet bagud, lidt lige som man selv gør, hvis man har et par svømmefødder på og sparker op og ned med benene. Brystfinnerne bruges først og fremmest til at styre med, ikke til at svømme.

Hos de fleste arter er brystfinnerne desuden ret stive og ubevægelige. De kan ikke bevæges som for eksempel en fugls vinge, og derfor kan de ikke ”baske sig baglæns” gennem vandet. Jeg vil tro, at de fleste arter nok kunne liste sig meget langsomt bagud, for eksempel en pukkelhval, der skubber sig bagud med sine enorme brystfinner, men kun med stort besvær, og hvis de var tvunget til det. Sådan rigtig baglænssvømning ses så godt som aldrig. Vi mennesker er heller ikke særlig gode til at svømme baglæns. Med eller uden svømmefødder må vi bruge arme og hænder til at skubbe os baglæns, når vi svømmer og dykker.

Men der findes undtagelser. Amazondelfinen fra de store floder i Sydamerika er en af de få hvaler, der udelukkende lever i ferskvand. Den har nogle ret store og meget bevægelige brystfinner, som de netop kan baske med som vinger, og derfor er de også gode til at svømme baglæns. Og det har de brug for i de grumsede floder, hvor de let kommer til at svømme ind i tætte rødder og væltede træer eller ved et uheld forvilder sig ind på for lavt vand. Ved at kunne svømme baglæns kan de altså redde sig ud af ellers faretruende situationer.

Efter sigende skulle hvidhvalen også kunne svømme baglæns. Jeg ved ikke hvordan, men jeg vil tro, at den også bruger brystfinnerne. Evnen til at svømme baglæns er nok meget brugbar, når man som hvidhvaler ofte svømmer omkring i floder og nær kysten, hvor man let kan strande. Jeg vil tro, at mange strandinger af hvaler kunne være undgået, hvis hvaler var gode til at svømme baglæns. Når de først er fanget på lavt vand og kun kan svømme fremad, vil de ofte være dødsdømte.

Alligevel er der arter, der tager chancen. Spækhuggere kan undertiden finde på at svømme helt op på kysten, når de jager søløver, pelssæler og unger af søelefanter. Det kan man opleve på Valdes-halvøen i Argentina, hvor hvalerne nærmest strander sig selv med vilje. Man skulle tro, at de så kunne orme sig baglæns tilbage på dybt vand, men i stedet basker de med halen og vrikker med kroppen, så de langsomt drejer til den ene side, væk fra stranden, indtil der igen er nok vanddybde til, at halen kan skubbe kroppen fri igen. Øresvin, en art delfin, kan også finde på at kaste sig ind på stranden under jagten på fisk. For at komme ud igen lægger den sig om på siden og krummer sig sammen med snuden mod vandet og med halen som motor.

Emner