Rådyrmave ved vejen
På en gåtur i dag langs landevejen på Sjællands Odde stødte jeg på denne --- ja, hvad er det mon? Den gav efter, når jeg stødte til den med gummistøvlen, så den var frisk. Det grønlige, der lå omkring og så ud til at komme fra et hul i den omgivende hinde, lignede mest kokasse. Der var kun den ene, og ud over de tarmlignende "orm", der ligger tæt på, var der intet andet organisk i nærheden, spørger Eva Riemer
Det er en mave fra en drøvtygger. Det er ikke så let at afgøre, hvor stor den er, men jeg vil gætte på, at den stammer fra et rådyr, som er vores mindst hjorteart. Det grønne snask er de halvt fordøjede blade og græsser, dyret har ædt lige inden det døde – det er altså ikke så sært, at du kom til at tænke på en kokasse. De tarmlignende orme er sikkert lige præcis det, nemlig tarme.
Lige som hos andre drøvtyggere som kvæg, får og geder, er hjortens mave i virkeligheden opbygget af flere dele, og det vi ser på billedet er den forreste og største del, som kaldes vommen. Det er her, føden først ender, og det er her, bakterier og mikroorganismer hjælper med at nedbryde plantedelene, især cellulosen, som dyr som regel ikke selv kan klare.
Efter en tid i vommen gylpes føden op igen og tygges godt igennem en ekstra gang – drøvtygges – før den igen synkes og føres videre til de andre dele af maven.
Hvordan et rådyrs vom er endt ved landevejen på Sjællands Odde, er ikke godt at vide. Der er - forhåbentlig - ingen jægere, der skyder rådyr så tæt på vejen, så mit gæt er, at maven stammer fra et dyr, der er blevet kørt ned. Måske har man så valgt at rense kadaveret på stedet ved at tage indvoldene ud. Med et jægerudtryk kaldes det opbrækning.