Hajtand i Hareskoven – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Natureksperterne > Hajtand i Hareskoven

11. november 2016

Hajtand i Hareskoven

Bestemmelse

Jeg har sammen med min klasse, 1.b på Ordrup skole, gjort et par fund, som vi meget gerne vil være klogere på. På en tur i Hareskoven fandt jeg en sten fyldt med revner, og den lignede en, drengene kunne skille ad. Det gjorde de, og minsandten om ikke vi fandt en tand indeni. Så er spørgsmålet jo så hvad det er for en tand og hvor gammel sådan en kan være, spørger Rasmus Kidde Nielsen og 1.b

Da jeg så billederne af jeres fund, tænkte jeg lige med det samme: Hajtand! Men jeg tænkte også, at det da var et pudsigt sted at finde en tand fra et havlevende rovdyr. Jeg ved, at man kan være heldig at finde tænder fra for længst uddøde hajer i skrivekridtet ved Stevns Klint og på Møn samt i Thy og Himmerland - men i Hareskoven, lidt nord for København? Så jeg sendte jeres mail til vores ekspert i fossiler af fortidens hvirveldyr, og han skrev tilbage:

”Jeps, det er det helt sikkert. Meget velbevaret, da tandroden også er bevaret. Kan desværre ikke sige hvilken slags haj den stammer fra, der skal man have fat i en ekspert i fossile hajer.

Det ser minsandten også ud som om, der ligger et stykke af piggen fra et søpindsvin lige ved siden af hajtanden – det er det tynde, aflange lyse stykke (brækket i to) lige ved siden af hajtandens rod.

Jeg vil regne med, at hajtanden og piggen fra søpindsvinet er cirka 62 millioner år gammel, da kalken ligner Københavnerkalk. Denne slags kalk ligger meget tæt på overfladen flere steder i Hareskovsområdet.

Københavnerkalken blev aflejret på havbunden nogle millioner år efter, at dinosaurerne var uddøde. En haj har måske tabt tanden ud af munden, og den er endt i kalkmudderet. Herefter blev havbunden begravet dybere og dybere under flere lag, hvorved kalkmudderet blev til hård kalksten, og hajtanden forstenede. Efter at havbund og hajtand var forstenet, blev kalkstenen presset opad og kom igen tæt på Jordens overflade.

Meget lang tid senere – måske under sidste istid for mellem 115.000 og 11.000 år siden – pløjede gletsjere sig ned til kalklagene, brækkede stykker af og skubbede dem op til overfladen. Her har den så ligget og ventet på, at nogle dygtige og heldige findere på skovtur havde øjnene med sig.”

Til lykke med fundet, måske I skulle tage ud på nogle flere ture i skoven, der ligger sikkert mange spændende ting og venter på jer.