Hvordan dannes sneglens hus?
Hvornår begynder en ung snegl (en snegleunge) at udvikle sit hus? Og hvordan foregår det egentlig, spørger Birgitte Matthiesen, Rødovre.
Det første lillebitte sneglehus dannes, mens sneglen ligger i sit æg. Nyklækkede snegleunger har med andre ord allerede deres eget (nuttede) sneglehus eller skal.
Den første skal, som kaldes protoconchen, er lidt anderledes opbygget end den, som med tiden vokser frem, mens sneglen vokser sig større, og som kaldes teleoconchen. Ser man godt efter, kan man undertiden ane den lille skal fra fostertiden helt oppe i den spidse ende af snegleskallen. Den kan godt være snoet flere gange, men er helt glat uden vækstlinjer. Den præcise udformning har zoologerne blandt andet brugt til at udrede slægtskabsforholdene blandt sneglene.
Skallen dannes ved, at sneglen udskiller lange kæder af sukkerstoffer og proteiner samt mineraler, langt overvejende calciumkarbonat (kalk). De lange kæder af sukkerstoffer og proteiner danner et net eller stillads, hvorpå calciumkarbonat kan udfælde sig som krystaller. En forsker har sammenlignet det med at støbe stærke gulve ved at hælde beton ud over armeringsjern. Jo større sneglen er, jo større er kappen, og jo større er den nydannede skal. Den sidste og nyeste del af en snegls skal er derfor naturligvis mundingen ind til sneglehuset.
For langt de fleste snegle spiller huset en vigtig rolle som et forsvar mod rovdyr, og som et sted man kan gemme sig i dårlige tider. Nogle arter klarer sig fx gennem vinteren ved at trække sig tilbage i huset og mure åbningen til med et kalklåg. Nogle sneglehuse er bare flade og hueformede, men de fleste er snoede og vokser som en spiral. Nogle er helt fladtrykte fra siden som bagersnegle, men de fleste sneglehuse er kegleformede.
Af en eller anden grund er husene hos langt de fleste arter højresnoede. Kigger man på skallen fra den spidse ende, drejer spirallen mod højre. Men der er også arter med venstresnoede skaller, og man finder endda arter, hvor det tilsyneladende er helt tilfældigt, om spiralen drejer højre eller venstre om. Retningen afgøres allerede i forstertilstanden under anlægget af den første lille skal.
Nogle snegle mangler en ydre skal, det gælder fx den hjemlige sorte skovsnegl, der kun har nogle kalkholdige korn liggende inde i kappen, og leopardsneglen, som har en hvidlig skålformet skal liggende inde under kappen. Den slags korn eller spinkle skaller kan ikke være til megen nytte mod rovdyr, i stedet spiller de måske en rolle som depot for mineraler. Nogle få snegle er helt skalløse som voksne, men har alligevel en skal i fostertilstanden inde i ægget.