10. april 2015

Hvad er radons indflydelse på helbredet?

Natur og kultur

Vi var på ferie i Bad Gastein i Østrig sidste år, hvor vi så en reklame for et helsebad med ”helende radon”. Som regel når man snakker om radon i Danmark, er det i form af advarsler om radon-gas i kældre. Hvordan kan det være at radon, som opfattes meget negativt i Danmark, kan reklameres for som helende og sundt i Østrig, spørger Estrid, 78 år, og Jørgen, 74 år.

Det er nok et spørgsmål om, hvor stor en dosis radon, man udsættes for. Man bliver kun udsat for ganske små doser af radioaktivt radon under et kurophold, i store mængder og over lang tid er det en helt anden sag.

Man mener, at radon er årsag til mere end 20.000 tilfælde af lungekræft hvert år i USA, kun rygning er farligere. I Danmark er radon, som siver op fra undergrunden og indfanges i husene, årsag til cirka 300 tilfælde hvert år, de fleste blandt rygere. Radon menes desuden at være årsag til 2 procent af de øvrige kræftformer i Europa.

Omkring 4,6 procent af danske hjem er særlig hårdt ramt af radon, de fleste af tilfældene er på Bornholm og dele af Fyn og Sjælland. I miner kan indholdet af radon i luften være betydeligt, og minearbejdere har da også øget forekomst af lungekræft. Her er der som i vores hjem tale om en effekt, der skyldes langtidsophold i en atmosfære med store mængder radon.

Jeg fandt en hjemmeside, hvor man priser effekten af det radonholdige vand i Gastein-området. Og der lægges ikke fingre imellem. Man kan fx læse, at effekten er stor, og at 90 procent af alle patienter har glæde af radon-terapien. Gigtpatienter får fx færre smerter, og har man hududslæt, bliver de ofte mindre. Radon skulle også gavne immunsystemet. Årsagen til de gavnlige effekter skulle bl.a. være, skriver de, at cellerne bliver bedre til at reparere sig selv, og at forskellige hormoner og signalstoffer reguleres op og ned, fx øges mængden af smertestillende endorfiner.

Jeg ved ikke, hvordan reglerne er i Østrig, men hvis man skriver den slags i Danmark, skal man have beviserne i orden. Så vi må have fat i den videnskabelige litteratur. På engelsk hedder radonbehandlinger ”radon therapy”, og det giver lidt over 600 opslag, hvis man søger i Google Scholar, som er en søgemaskine over videnskabelige artikler og udgivelser.

Og det viser sig faktisk, at flere af studierne påviser positive effekter ved radonbehandlinger, fx ved kurbade med radonholdigt vand. Og nogle af de målte effekter passer med anprisningerne på hjemmesiden. For eksempel kan radon tilsyneladende have en smertestillende effekt og hæmme betændelsestilstande. Et studie viste fx, at gigtpatienter havde færre smerter helt op til et halvt år efter et kurophold. I nogle studier er effekten dog ganske ringe eller nærmest ikkeeksisterende, men når man har læst en håndfuld artikler, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at mange fagfolk har taget radonterapi til sig som en mulig behandlingsform.

Og her kommer vi så til det fænomen, som kaldes hormese, den positive effekt på levende organismer fremkaldt af fx kemiske forbindelser eller stråling, som er skadelig i store mængder. Mange dyreforsøg har vist, at ganske små mængder af giftstoffer eller radioaktiv stråling kan øge livskraften, de lever simpelthen længere eller er mere modstandsdygtige mod sygdomme. Årsagen er nok, at man ved at stresse kroppen en lille smule får sat gang i nogle af de mange mekanismer, der er med til at reparere småskader i celler og organer. Selv kortvarig psykisk stress menes at kunne have en positiv effekt på organismen, både fysisk og psykisk.

Det er ikke så let at lave tilsvarende forsøg med mennesker, men her er der indirekte observationer, der kunne tyde på, at noget lignende kan spille en rolle for vores sundhed. En engelsk undersøgelse har fx vist, at radiologer, dvs. røntgenlæger, der dagligt går op og ned ad røntgenapparater og ct-skannere og udsættes for svag stråling, sjældnere får kræft end den gennemsnitlige englænder.

Så måske er små mængder af radon godt for helbredet, men man skal for alt i verden ikke udsætte sig for store mængder. Og emnet er stadig til debat. Hormese-effekten er velstuderet for en række kemiske forbindelser og fx kulde- og varmechok, som har en positiv effekt på fx bananfluers overlevelse. Det er straks sværere at lave gode forsøg med radioaktiv stråling. Indtil videre går de fleste officielle anbefalinger derfor ud på, at man hellere skal være på den sikre side og undgå overhovedet at udsætte sig for faren. Men det vil de nok ikke bryde sig om at høre i Bad Gastein.