Hvorfor spjætter man, når man er ved at falde i søvn?

Det er noget, de fleste af os oplever, endda ofte dagligt. Fænomenet kaldes søvnryk (på engelsk har det den fantastiske betegnelse ”hypnic” eller ”hypnagogic jerk”). Bedst som man slapper allermest af i alle kroppens muskler, rykker det lige med ét i arme og ben, og man får hjertebanken og måske en ubehagelig fornemmelse af at falde.

Fænomenet er særlig almindeligt hos spædbørn, og man skal som regel ikke stå længe ved en vugge, før man ser et søvnryk hos junior. Hos voksne synes det at forekomme særlig hyppigt, hvis man fx er stresset eller har drukket for meget kaffe lige før sengetid.

Søvnen er opbygget af to stadier, et uden og et med øjenbevægelser, hvor man også drømmer. Det første stadie indleder søvnen, dvs. selve indsovningen, og siden skiftes der mellem de to søvntyper måske fire eller fem gange, inden man vågner igen om morgenen. Det er i begyndelsen af den del af søvnen, hvor øjnene ikke bevæger sig, at der forekommer søvnryk, der altså kan dukke op gennem hele søvnen, både i begyndelsen og mellem søvnstadierne. De fleste får flere søvnryk hver nat, men vi sover så tungt, at vi ikke bemærker dem – bortset altså fra dem, vi får, lige når vi har lagt os.

Det er rigtigt, at søvnryk har været foreslået som en tilpasning til livet i træerne. Når man sover ind, slappes musklerne helt af, og hvis man forestiller sig, at man ligger lidt skævt på en gren, kan man jo nemt glide ned af den. Et søvnryk, som kortvarigt aktiverer musklerne, vil måske betyde, at man lige når at gribe fat igen.

Den forklaring lyder jo meget tilforladelig, men for at kunne besvare spørgsmålet videnskabeligt, må man enten udføre nogle forsøg eller sammenligne med, hvad andre dyr gør. Så vidt jeg kan læse mig til, har man set fænomenet hos flere primater, bl.a. vores nærmeste slægtninge, chimpanse, bonobo, gorilla og orangutang. Nogle af disse sover i reder, de selv bygger, andre primater sover hængende på grene og stammer, og for dem er det nærmest livsnødvendigt at tjekke sovestillingen i ny og næ.

Hvis man også finder søvnryk hos dyr, der sover fladt på jorden, skal man måske lede efter en anden og mere grundlæggende forklaring på fænomenet. Nogle forskere mener da også, at søvnryk kan forklares ved, at kontrollen med kropsfunktionerne, især musklerne, overgår fra en del af centralnervesystemet til en anden, fra aktivt til passivt, og at det er i overgangen, at der kan opstå ”misforståelser” mellem de to centre om, hvem der bestemmer, så at sige. Og så kan man gå fra helt afslappet til helt vågen på et splitsekund.