Trækker Månen og Solen i alt vand?
Vi ved, at Månen og Solen trækker i vandet på jorden, og at der derfor kommer tidevand. Men trækker de i alt vand? Er der også tidevand i søer? Badekar? Og hvilken betydning har tidevandet for dyre- og planteliv, spørger Maria, 13 år, og Sofie Emilie, 13 år.
Der er såmænd ikke noget, som Solen og Månen ikke trækker i. Vi kan ikke skærme os mod det, man kalder deres gravitation. Selv den faste undergrund ændrer form pga. trækket fra himmellegemerne, og jordoverfalden buler ud i retning af deres træk. Det kalder man tidejord, og det kan give en bule på 20-40 cm, der vandrer rundt på jordoverfladen.
Koresand sydvest for Mandø i Vadehavet, ved ebbe. Foto af El tommo, distribueret via en CC BY-SA 3.0 licens.
Tidejordsbulen er størst ved springflod, hvor også tidevandet er højst, dvs. når Månen, Solen og Jorden står på linje ved nymåne og fuldmåne. Tidevand er bare meget mere iøjnefaldende end tidejord, da vand er en væske og let kan flyttes rundt af gravitationen. Jo større vandmasser, jo større er tidevandet typisk, og i områder med forrevne klippekyster kan vandet føres gennem snævre kanaler og blive til enorme tidevandsforskelle.
Søer er typisk for små til, at man kan se tidevandet. Man kan kun lige ane det i Nordamerikas Great Lakes, fx Lake Superior og Lake Erie, hvor tidevandsforskellen bare er omkring 1-4 cm, og det er trods alt søer på mange tusind kvadratkilometer. I et badekar er tidevandet i praksis usynligt. Men i teorien er det der, og hvis man kunne opfinde nogle enormt præcise måleredskaber og holde vandet i badekarret helt i ro, burde man sådan set kunne måle tidevandet bevæge sig fra den ene ende af badekarret til den anden, mens Jorden roterer om sin akse.
Svaret på jeres sidste spørgsmål kunne jeg fylde en hel avis med. Der er mange eksempler på dyr, der lever efter tidevandets rytme, lige som der er mange havdyr, der søger op og ned gennem vandmasserne alt efter Månens faser.
Men lad os bare tage et enkelt dansk eksempel. Vadehavet er et meget vigtigt opholdssted for måske millioner af fugle. I den mudrede bund lever der talrige smådyr, som fuglene kan komme til ved lavvande. Og ved højvande føres ny næring ind til smådyrene, så de kan formere sig og vokse sig fede.
Hvis vi forestillede os en verden uden tidevand, kunne fuglene kun søge føde på det lave vand lige ved kysten. Der ville ikke være ret meget at finde, og der ville derfor ikke være ret mange fugle. Men når der er tidevand, blotlægges mange kvadratkilometer mudderbund ved lavvande, og der er både masser af føde at finde og store flokke af fugle. Uden tidevand havde vi med andre ord ikke haft den måske mest unikke danske naturtype, som har gjort Danmark til en uhyre vigtig del af mange fugles liv.