Hvor længe kan man klare sig uden ilt til hjernen?

Hjernen skal bruge ilt, og ilten føres til hjernen med blodet. Hvert minut strømmer der omkring 0,6-0,8 liter blod gennem hjernen. Den bruger også store mængder energi og brænder op mod en fjerdedel af kroppens glukose af, selv om den kun udgør 2-3 procent af kropsvægten. Lige som ilten tilføres glukosen med blodet. Der er ikke noget glukoselager i hjernen, og hvis blodet hindres i at komme til hjernen, går det hurtigt galt, når ilt og sukker er brugt op. Skader på hjernevæv opstår allerede, hvis blodtilførslen nedsættes til en femtedel.

Hvis der klemmes så hårdt om halsen, at pulsårerne lukkes helt af, går der bare nogle sekunder, før man besvimer. Og efter nogle minutter dør hjernen. Det er med andre ord uhyre farligt at fifle med blodforsyningen gennem halsens blodårer. Alligevel er det en teknik, som anvendes i nogle former for kampsport, hvor en strangulering kan føre til knockout-sejr. Men det er noget, man skal overlade til de allermest dedikerede kampsportseksperter og kun med læger og dommere på sidelinjen.

Det sker, at mennesker overlever meget lange perioder med meget lidt ilt til hjernen. I maj 1999 faldt en kvindelig skiløber, en radiolog ved Narvik Sygehus, gennem isen nær et frossent vandfald ved Narvik i Nordnorge. Hendes venner kunne ikke få hul på isen, som var 20 cm tyk. Hun måtte trække vejret fra en lille luftlomme, men efter 40 minutter fik hun hjertestop. Først efter endnu 40 minutter fik man hende op og bragt til Tromsø Sygehus. Her varmede man hende langsomt op, og næsten fire timer efter uheldet begyndte hende hjerte at slå igen.

I dag står hun igen på ski og arbejder igen på sygehuset. Bortset fra nogle nerveskader i hænder og fødder har hun det godt. Man antager, at der ikke kom skader på hjernen, fordi den var så stærkt afkølet, at den stort set ikke brugte ilt, som ikke blev transporteret rundt i kroppen, da hjertet var gået i stå. Hendes kropstemperatur blev målt til 13,7 grader celsius, da den var lavest, langt under de 37 grader, som hjernen normalt fungerer under.

I dag bruges nedkøling visse steder til behandling af en række skader og dårligdomme, der skyldes nedsat blodforsyning. Det gælder fx visse former for hjertestop, hvor en lidt lavere kropstemperatur – måske bare ned til 32-34 celsius – kan afhjælpe skader på hjernen. Nedkøling menes også at kunne afhjælpe skader hos nyfødte, som har været udsat for iltmangel under fødslen.