Lysende ring om månen
Den 10. februar i år havde jeg en fantastisk oplevelse ved mit sommerhus i Odsherred. Månen var omgivet af en tydelig, lysende ring. Hvad er det for et fænomen? Spørger F.S
Det var en halo, der omgav Månen, og det er et sikkert tegn på, at der er iskoldt et stykke oppe i atmosfæren. Haloen dannes af iskrystaller i højtliggende skyer. Iskrystallerne er sekskantede, men kan være flade, aflange eller sammensat i sære former. Krystallerne bryder lyset på samme måde som fx prismer og glaslinser gør det. Lyset afbøjes i mange retninger, men de fleste lysstråler afbøjes af de sekskantede krystaller med en vinkel omkring de 22 grader. Hvis du havde målt vinklen fra Månen og ud til ringen (dvs. hvor stor en vinkel haloens radius havde), ville du derfor være nået frem til, at den strakte sig over cirka 22 grader på nattehimlen.
Wikimedia Commons, A 22 degree halo around the moon in Atherton, CA.
Havde du kigget rigtig godt efter, ville du have bemærket, at den var rødlig på indersiden og blålig på ydersiden. Det skyldes, at den langbølgede røde del af det synlige lys afbøjes i en lidt mindre vinkel end den kortbølgede blå del, og derfor vil de krystaller, der sendte rødt lys ned til dig, ligge lidt tættere på haloens centrum. Den halo, som du så, er dannet af de utallige småkrystaller, der netop sendte lyset ned, hvor du stod.
Hvis din nabo havde kigget op mod himlen, ville han have set en halo dannet af andre krystaller, der tilfældigvis sendte lyset ned i præcis hans have. Jeg tjekkede nettet, og det viser sig, at du ikke er den eneste, der bemærkede månehaloen den 10. februar, den blev fx også set i Fensmark ved Næstved.
I virkeligheden er de ikke særlig sjældne, men de er selvfølgelig lettest at få øje på lidt uden for byerne, hvor himlen er særlig mørk. Og de er naturligvis særlig tydelige, når Månen skinner allerkraftigst omkring fuldmåne. Fuldmåne indtraf den 15. februar, og da du så haloen, var 79% af måneskiven, dvs. den halvdel, der vender mod Jorden, oplyst af Solen.
Haloer ses nok oftere om Solen, da dens lys er meget kraftigere end Månens, og i sjældne tilfælde kan der endda dannes en ekstra og meget større halo, en såkaldt 46 graders halo, hvor lyset er afbøjet i en vinkel på - gæt en gang - 46 grader (husk aldrig at kigge direkte mod Solen med det blotte øje). Der findes andre lysfænomener som fx bisole og solsøjler, der også skyldes sollysets refleksion og afbøjning i små iskrystaller. Omkring gadelamper kan man også se haloer, og det kan man i princippet omkring alle lyskilder under de rette omstændigheder.