Kurs mod jorden

Jeg kan godt forstå, du spørger, for det er nemlig ikke helt enkelt. Kort fortalt hedder det en meteoride, når den - meteoriden - stadig befinder sig ude i rummet. Mens den falder igennem Jordens atmosfære og lyser op i et lysglimt eller en ildkugle, hedder det en meteor, og hvis den ikke er brændt op i atmosfæren, hedder det tilbageværende materiale en meteorit.

Man kan så spørge sig selv, hvordan man så skal formulere sig, hvis man vil sige, at Jorden er blevet ramt af sådan en tingest. Skal man sige, at Jorden er blevet ramt af en meteoride, en meteor eller en meteorit? Der er ikke noget rigtigt svar, og jeg kan fortælle, at det også er noget, som sætter garvede meteoritforskere grå hår hovedet.

Et stjerneskud fra stjerneskudssværmen Leoniderne, 2009. Foto af Navicore, distribueret via en CC BY 3.0 licens.

Meteorider kan være afslag fra asteroider. De fleste asteroider befinder sig i et bælte mellem Mars’ og Jupiters baner omkring Solen. Der er mange af dem, flere hundredetusinde, og ind imellem støder de ind i hinanden. Når det sker, slynges der millioner af fragmenter ud i mange retninger. Hvis fragmenterne er større end ca. 50 meter, er der tale om nye selvstændige asteroider, og ellers kalder man dem for meteorider.

Fragmenterne farer så rundt i Solsystemet i mange millioner år, og nogle af dem kan en dag ramme Jorden. De fleste er ikke større end sandkorn og brænder op i Jordens atmosfære, hvilket vi ser som stjerneskud. Men vi rammes også ind imellem af større meteorider. Sidste år faldt en meteor på cirka 20 meter over Rusland, og den eksploderede med en kraft af 30 Hiroshima-atombomber. I 1908 eksploderede en meteor over Sibirien med en kraft svarende til måske flere tusinde Hiroshima-bomber. Det kan selvsagt være katastrofalt, hvis det sker over et beboet område.

Meget sjældent rammes Jorden også af asteroider og kometer, og det kan have katastrofale følger for hele planeten og livet på den. Et af de mest kendte nedslag er den asteroide, som førte til dinosaurernes og mange andre dyregruppers uddøen for 65 millioner år siden.

På et eller andet tidspunkt vil det ske igen, og politikere og rumforskningsagenturer er begyndt at få større opmærksomhed på truslen. For har man først opdaget en asteroide med kurs mod Jorden, så er det formentlig muligt at afbøje dens kurs. Rumsonden Rosetta og dens landingsmodul Philae har i hvert fald for nylig bevist, at det er muligt at lande på et lille himmellegeme langt ude i rummet.