Knoglefund ved Blåvand
På en weekendtur til Blåvand, nærmere bestemt Hvidbjerg Feriecenter, fandt jeg denne ”knogle” nede ved stranden. Kan i give mig et svar på hvad det er og hvor det stammer fra? Spørger Merete Espersen
Det er en ryghvirvel fra enten en slethvar eller en pighvar. Begge arter er nogle af vores større fladfisk, og begge findes i alle danske farvande. Mange af deres knogler er så ens, at man ikke er i stand til at bestemme arten helt præcis. Det ved jeg, fordi jeg har spurgt en af vores eksperter på Zoologisk Museum. Og tro mig, hvis hun ikke kan se forskel, så er der ingen, der kan, selv ikke ud fra dine meget fine billeder.
Fladfisk er benfisk, der har tilpasset sig livet på havbunden. Kroppen er blevet trykt flad fra siderne og ligger fladt på bunden på den ene kropsside. Pighvar og slethvar er begge det, man kalder venstrevendte. Det vil sige, at den side der vender opad, anatomisk svarer til venstresiden hos fx en torsk. Der er også mange højrevendte fladfisk, fx rødspætte. Øjnene sidder på samme side, da det ene øje bevæger sig fra det, der bliver blindsiden, op over hovedet og ned mod den anden side, mens fisken vokser op.
Så vidt jeg kan se, er der tale om en af de ryghvirvler, der sidder nærmest kraniet. På hver af disse er der en lang udvækst eller tap (rygtap) opad mod rygfinnerne, mens der kun er to mindre udvækster mod bughulen, hvor de indre organer sidder. Længere bagud mod halen har ryghvirvlerne lange udvækster både mod ryggen og mod bugfinnerne.
Næste gang du spiser stegte rødspætter eller andre af vores lækre fladfisk, kan du lægge mærke til knoglernes bygning. Som regel kan man let løfte hele rygraden op ad kødet på den tilberedte fisk. Man vil også lægge mærke til, at der ligger en række aflange knogler på begge sider af hvirvlernes tappe, ud mod bug- og rygfinnerne. Det er disse såkaldte pterygiophorer eller strålebærere, der er så irriterende, når man forsøger at pille alt det gode kød fra en stegt rødspætte.
Hos både pighvar og slethvar kan pterygiophorerne blive lige så lange som tappene på ryghvirvlerne. Fra midten af ryghvirvlen måler den lange tap cirka 7 cm, så jeg vil tro, at det har nok været en fisk, der har målt op mod 30-40 cm på tværs. De allerstørste pighvarrer kan blive op til 1 meter brede.