SNM > bokse > Portræt af en forsker > > Fluernes herre

Portræt af en forsker - Fluernes herre

Portræt af Thomas Pape

Thomas Pape, 49 år, har siden 2004 været ansat som kurator og fra 2008 også faggruppeleder for entomologigruppen ved Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum. Han har tidligere været ansat ved Dansk Bilharziose Laboratorium og Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm. Han arbejder med systematik, taxonomi, fylogeni, biogeografi og evolution af tovingede insekter (Diptera).

Denne eftermiddag i maj sidder biologen og forskeren Thomas Pape i sit kontor på Zoologisk Museum med næsen dybt begravet nede i en plexiglasæske med forskellige insekter: kødfluer, kakerlakker, guldbasser, slørvinger, sommerfuglelarver, løbebiller, skorpionstæger og flere andre spændende insekter, alle sat på nåle på rad og række. Insekterne har han hentet i museets samlinger for at udlåne dem til et filmselskab, der er i gang med en optagelse, hvor der indgår en dreng som er forgabt i insekter. "Vi skal levere nogle insekter og lidt indsamlingsudstyr til dem, for udlån fra vores samlinger er også noget af det, vi tager os af på museet" forklarer forskeren.

"Det er det her med mangfoldigheden jeg elsker" siger Thomas Pape så, som en start på en snak om hans arbejde. "Jeg er fascineret af den mængde af former og arter og levemåder der er. Det kan vi godt lide - det kan folk der arbejder med naturhistorie" siger han konstaterende over et krus kaffe.

Thomas Pape beskæftiger sig med insekter, og hans forskningsområde er de tovingede af slagsen, altså myg og fluer. Og han er især ekspert i kødfluer. At det lige blev fluer der blev hans hovedinteresse skyldes, som forskeren udtrykker det, at "de er en dejlig kombination af det meget flotte og det ulækre". Han peger ned i insektæsken på en grøn metalglinsende flue, "hvis du ser på sådan en - det er jo ualmindelig smukt. Fabelagtige farver".

Endvidere var der så det med, at fluer er talrige, og lette at samle og præparere. "Det generer mig ikke at slå dem ihjel og sætte dem på nål. Det er da klart, at der er grumhed i det, men insekter føler jo kort og godt ikke som vi gør. Jeg har aldrig været sart, om du vil, har altid haft et meget pragmatisk forhold til naturen. Da jeg var dreng og der skulle slagtes høns hjemme, da var det mig der slagtede dem" fortæller Thomas Pape omhyggeligt, men understreger efterfølgende, at når han har den dejlige ansættelse ved museet, så er det jo fordi, han er så begejstret for alt det levende. "Det er dybest set interessen for det levende, der har fået os herind - ikke fordi vi har en passion for døde dyr".

På insektfangst i en mangrovesump i de Forenede Arabiske Emirater

At vide næsten alt om kødfluer

At netop kødfluerne blev det område hvor Thomas Pape, som en af de meget få i verden, er ekspert, skyldes hans vejleder fra specialetiden på biologistudiet. Egentlig ville han have lavet noget med spyfluer og fylogeni, men vejlederen anbefalede ham, at hvis han ville lave noget så specielt som fylogeni på fluer, så skulle han flytte sig lidt til siden, og tage gruppen af kødfluer i stedet for, for dem var det kun få i verden der beskæftigede sig med. Så det råd lyttede han til ... og sidder i dag i en drømmestilling. "Hvis der for eksempel er en ph.d.-studerende som arbejder med skildpadder i Australien, og opdager at æggene bliver spist af kødfluer, så sendes fluerne til mig i København til bestemmelse, for der er ingen andre end mig, der kan bestemme dem" siger forskeren konstaterende. "Og hvorfor kan de så ikke det i Australien?" lyder det retorisk. "Det er dyrt og måske endda uhensigtsmæssigt at have så mange eksperter. Det er så meget lettere for mig at have et overblik over hele verdensfaunaen - geografisk så bredt som det kan lade sig gøre, men systematisk meget, meget snævert".

Der svinges med nettet i Queensland i Australien

Museet og mangfoldigheden

"Det fine ved det her museum, og noget som jeg synes er nødvendigt for store naturhistoriske museer, det er, at vi har hele verden som arbejdsplads. For skal vi opnå en tilbundsgående viden om kødfluer eller edderkopper eller hvad det nu er, så er vi nødt til at studere dem, hvor de end forekommer" siger Thomas Pape.

"Folk ved reelt ikke rigtig hvad vi laver her ved museet. Det kan jeg godt forstå. Mange tror at Zoologisk Museum mest er store udstillinger, men den største del af museets virksomhed, det er det her med forskning og samlingspasning - det er vores primære funktion. Vi ser det som en kæmpeopgave - vi skal udforske og beskrive alt det der findes i verden, hvoraf vi jo indtil nu kun kender måske bare 10%, og vi vil så gerne gøre mere af den natur der findes på vores planet bekendt for Gud og hvermand. At vi så også gør det, fordi vi er almindeligt nysgerrige, det er jo sådan det fungerer" understreger forskeren.

Fluen Lyneborgimyia fra Tanzania

 
Den snart berømte flue Lyneborgimia magnifica, opkaldt efter Thomas Papes tidligere vejleder

Pludselig hopper Thomas Pape op af stolen og bladrer gennem en stak papirer: "Jeg har lige siddet og læst den aller, aller sidste korrektur på en artikel om en flue fra Tanzania, som jeg har opkaldt efter min afdøde vejleder Leif Lyneborg - ja, noget skal de jo hedde" siger han forklarende og vipper med det manuskript til en artikel, der om få dage vil være trykt i det internationale tidsskrift Systematic Entomology. "Det er et af de mange gode eksempler på, at der er forunderlige ting at opdage ude i verden" fortæller forskeren. "Det er en flue der adskiller sig markant fra dens nærmeste slægtninge - ser besynderlig ud i en fluekenders øjne" siger han begejstret. En flue der har haft tid til at udvikle sig i isolation dér i de tanzanianske bjergskove, som forskningsmæssigt er så interessante, fordi de både er gamle og meget isolerede. "Bjergskovene ligger som øer i et hav af savannegræs, lidt en slags Galápagos, bare med mange flere arter, så evolutionært er det utroligt spændende" forklarer Thomas Pape og oplyser, at museet faktisk er i besiddelse af de største zoologiske samlinger i verden fra disse bjergskove.

At skrive fluerne i mandtal

Artiklen om fluen Lyneborgimyia er bare én af de mange som Thomas Pape har skrevet. "Jaeee, det er gået rigtig godt de sidste par år" siger forskeren. "Det er selvfølgelig også fordi det sniger sig ind i ens fritid, ikke? - til nogen fortrydelse for familien" tilføjer han og fortsætter tænksomt lidt efter: "Jeg er virkelig absorberet af det her - jeg synes det er vidunderligt. Men det slider jo, dræner én for energi på privatfronten. Det generer ikke mig, men det generer familien, at jeg falder i søvn foran fjernsynet". Han slår lidt beklagende ud med hænderne.

For tiden er Thomas Pape meget involveret i en database over alle de navne der nogen sinde er blevet foreslået for de forskellige tovingede insekter. Han har været med til at arbejde på den i snart ti år og har netop fået den store database overført til Zoologisk Museums server fra sin amerikanske kollega, som skal pensioneres. Thomas Pape skal fremover være en af hovedkræfterne i vedligeholdelsen af den. "Og det er jo noget af det jeg gerne vil - at skrive fluerne i mandtal, og holde styr på, hvad det korrekte navn for de forskellige fluer er. Det er så umådeligt vigtigt - det er hele grundlaget for vores kommunikation om den natur, vi holder så meget af. Vi må nødvendigvis bruge navnene rigtigt, og det er ikke så enkelt som det måske lyder. I dag kender vi 153.000 forskellige arter af tovinger, og det er immervæk en sjat" slutter Thomas Pape fast.

Læs mere om Thomas Pape og hans projekter her: