SNM > bokse > Portræt af en forsker > > Portræt af Henning Haack
Portræt af en forsker - En mand efter meteoritter
Portræt af Henning Haack
Henning Haack, 48 år, har siden 1998 været ansat som kurator for Statens Naturhistoriske Museums meteoritsamling. Før sin ansættelse ved museet har han en fortid ved University of Hawai, Syddansk Universitet og DTU.
Det ser ud som om nogen har smidt en bombe i lektor og astrofysiker Henning Haacks kontor på Geologisk Museum denne formiddag. Bunker af papirer, bøger som "Planetary Materials" og en videnskabelig afhandling ligger spredt ud over rummets 3 borde. På opslagstavlen hænger der, blandt meget andet, billeder af planeter og deres overflade, og på de to pc-skærme på skrivebordet kører skiftende billeder fra forskerens fotoarkiv som pausebilleder. Ind i mellem fagligt stof dukker der pludselig billeder op fra en børnefødselsdag. Glade stunder med forskerens to mindre drenge.
Henning Haack har på en solrig forårsdag, trods stor travlhed, indvilget i en snak om sit arbejde, og sin hang til himmellegemer. Han rydder et hjørne af mødebordet og sætter to krus kaffe frem.
I vindueskarmen ligger noget der ligner en gammel rusten kanonkugle - hvilket det da også viser sig at være. "En hilsen fra Nelson" som Henning Haack lunt kommenterer om kuglen, og hentyder til englændernes belejring og bombardement af København i 1807.
Meteoritten fra Lolland
Kanonkuglen er bare én af de mere kuriøse genstande, Henning Haack gennem årene på museet har fået indleveret til nærmere bestemmelse. For som kurator på Geologisk Museum får man jævnligt tilsendt sten og andet materiale, som finderen mener måske kunne være i museets interesse.
Som nu også her for nylig hvor Henning Haack - efter at have konstateret at det virkelig var en meteorit der netop var blevet fundet på Lolland - optrådte i både radio og tv for at fortælle om det meget sjældne fund. I tiden lige efter modtog han omkring et halvt hundrede henvendelser i form af telefonopkald, e-mails med vedhæftede billeder, og indleverede genstande som han skulle vurdere - for kunne det måske være endnu en meteorit? Det var det desværre i ingen af tilfældene.
På bordet i Henning Haacks kontor ligger en lille håndfuld sorte "sten". Det er de 30 gr. meteorit som d. 17. januar faldt ned på Lolland. I midten ses finderen af meteoritten, Thomas Grau fra Tyskland, og til højre astronom Anthon Norup Sørensen som har hjulpet Thomas Grau med oplysninger der hjalp ham til fundet
Her søges efter flere fragmenter af den meteorit der faldt på Lolland
Men forskeren har ikke opgivet håbet om at finde endnu en meteorit på Lolland. Han har, sammen med en lille gruppe forskere fra museet, efterfølgende været på ekspedition til sydøen flere gange, hvor de omhyggeligt har afsøgt nedfaldsområdet for disse stumper af en meget fjern fortid i solsystemets historie. Det var de ikke ene om. "Der var en hektisk aktivitet dernede i ugen efter fundet. Der kørte mange store udenlandske biler rundt i den periode" fortæller forskeren, og fortsætter smilende "Men jeg har nu ikke set nogle lolliker rende rundt, og det selv om den lokale Folketidende havde en stor overskrift på som "Meteorit mere værd end guld".
Hjertebarnet, udstillingen om solsystemet
Det har været en mere end almindeligt travl tid på det sidste for Henning Haack. Ikke blot på grund af alt virakken om meteoritten, men også fordi han samtidig med sin kuratorgerning, sin forsknings-, undervisnings- og formidlingsforpligtigelser også er en del af museumsledelsen som undervisningschef for Statens Naturhistoriske Museum. "Jeg må sige, at jeg er raget ind i et rent administrationshelvede lige for tiden. Og så har jeg i øvrigt rigtig meget at gøre nu, hvor der også er helt nye kurser der skal oprettes for de studerende" beretter Henning Haack, og ser et øjeblik temmelig træt ud.
Men umiddelbart efter klarer han op og tilføjer forklarende "Arbejdet kommer jo gerne i sådanne nogle store blokke - lige som da vi var i gang med vores solsystemudstilling for nogle år siden, det var vildt - jeg tror det kostede mig to år i samlet arbejdsmængde. Ja, det sidste halve år lavede jeg ikke andet, heller ikke privat. Det var noget med at sove herinde ind i mellem, og have en seddel liggende på natbordet, til når man vågnede klokken tre om natten fordi man pludselig kom i tanke om noget. Det trak godt nok tænder ud. Hvis du ser billeder af mig lige før åbningen, så vil du kunne se, at jeg var 10 kilo tyndere". Henning Haack holder en lille tænkepause. "Men den blev god. Jeg er faktisk rigtig glad for den udstilling - det er stadig en fornøjelse at vise rundt i den" tilføjer han synligt tilfreds. For han tager nemlig selv i ny og næ en rundvisning for folk der kender ham, som for eksempel børnenes skoleklasser, en gruppe af amatørastronomer eller særligt ihærdige gymnasielærere.
Henning Haack flankeret af Kronprins Frederik og den daværende leder af Geologisk Museum, Minik Rosing, ved åbningen af udstillingen Solsystemet i juni 2006.
Forskning i asteroider
Når Henning Haack ikke lige tager sig af alle de administrative ting som dagligdagen er fyldt med, så arbejder han med sin forskning. Den består i at lave computermodeller af forskellige aspekter omkring asteroiderne i vores solsystem. Så man bedre kan forstå, for eksempel kernedannelsen i en asteroide, eller hvordan asteroiderne støder sammen. "Her på det sidste har jeg arbejdet en del med dynamikken og transportmekanismerne af asteroiderne, for at forstå hvor de opstod og hvordan materialet til asteroiderne opfører sig i vægtløs tilstand" fortæller Henning Haack optaget, og kaster sig begejstret ud i en længere forklaring om dette emne.
Og derfor er det så spændende for forskeren, når man står med sådan noget som den meteorit der nyligt faldt ned på Lolland. Den er nu ved at blive nærmere undersøgt for indholdet af radioaktivt materiale - der sker i et laboratorium beliggende 1500 meter dybt inde i Grand Sasso-tunnellen i Italien. "En sådan undersøgelse kan give dyrebar viden om for eksempel hvor langt meteoritten har rejst, hvor stor den asteoride var som den oprindelig var en del af, og om meteorittens eksakte nedslagstidspunkt på jorden. Alt dette kan medvirke til at give et bedre svar på det helt store spørgsmål: Hvordan opstod solsystemet og hvorfor sidder vi her i dag" slutter Henning Haack.
Læs mere om den nyfundne meteorit: http://geologi.snm.ku.dk/nyheder_gm/nyhed13032009/
Læs om Solsystemudstillingen: http://geologi.snm.ku.dk/udstillinger/solsystem/
