SNM > bokse > Ekspeditioner > På ekspedition med en forsker > Resultater

Resultater

I de 5 ugers feltarbejde indsamlede man 840 kilo sediment fra forskellige feltområder, og endte op med 85 kilo materiale til videre analyse efter vaske-screeningsprocessen. Der var nok at tage fat på. 65 kilo fint materiale samt alle de større fossiler af hajer, benfisk og krokodiller man havde fundet under vejs blev i Thailand til nærmere undersøgelse og registrering. De 20 resterende kilo blev sendt til Danmark hvor Gilles Cuny møjsommeligt gennemgår materialet.

Indtil videre er det mellem mange spændende fund fra 2008 bl.a. lykkedes Gilles og hans studerende at finde og beskrive en hel ny art af friskvands hybodonter, en Mukdahanodus trisivakulii fra Mukdahan provinsen.

Fossil tand fra hajen Mukdahanodus trisivakulii

Læs mere om fossile hajer:

Uddøde hajer fra Thailand

En gruppe uddøde hajer, hybodonter, var almindelige i ferskvand i tidlig Kridttid for 145 til 100 millioner år siden. Man mener, at hybodonterne flyttede op i ferskvand, fordi de ikke kunne konkurrere med de moderne hajer, der begyndte at sprede sig i Jura- og Kridttiden.

Uddøde hajer er svære at studere, fordi komplette fossiler er sjældne. Det skyldes, at deres skelet består af brusk, som sjældnere bevares end knogler. I Thailand er der fundet mange fossile hajtænder. De fleste af disse tænder tilhører hybodonterne, og de er fra Sen Jura og Tidlig Kridt tiden for mellem 160 og 100 millioner år siden. Desuden er de fundet sammen med dinosaurer og andre landdyr, hvilket viser at de levede i ferskvand. Thailand er derfor et godt sted at studere hybodonternes tilpasning til ferskvand.

Kunne hajerne formere sig i ferskvand?

Et de spørgsmål vi gerne vil besvare er, om hybodonterne kunne formere sig i ferskvand. En af de thailandske hybodonter, Heteroptychodus, er meget interessant i den sammenhæng. Vi har fundet tænder af både voksne og unge hajer af denne slægt, og de viser netop, at Heteroptychodus kunne formere sig i ferskvand. Men Heteroptychodus er også fundet i Japan, Kirgisien og Mongoliet. Det betyder, at disse hajer ikke var begrænset til ferskvand. En sådan geografisk fordeling kan forklares med, at de kunne vandre langs med kysten. Andre hajer, som vi har fundet i Thailand, f.eks. Isanodus, findes kun her og kunne sandsynligvis ikke vandre langs med kysten. Men vi har endnu ikke fundet tænder af unge Isanodus, og vi har endnu ikke bevist, at de kunne formere sig i ferskvand. Vi håber, at nye udgravninger vil tillade os at finde flere fossiler for at forstå disse hajers biologi.

Specialiserede tandsæt

Ferskvandshybodonterne udviklede mange forskellige tandformer, som viser, at de kunne æde forskellig slags bytte. Isanodus og Heteroptychodus havde flade og store tænder, der var tilpasset til at knuse skaldyr. Derimod havde Thaiodus og Mukdahanodus smalle og savtakkede tænder, der var tilpasset til at skære kødlunser af store fisk. Dens tandsæt, der kaldes et skærende tandsæt, er meget interessant. Det er almindeligt hos de moderne hajer, f.eks. hos den store hvide haj, men sjældent hos hybodonter.
De første hybodonter dukkede op for 360 millioner år siden i devontiden, men den første, der udviklede et skærende tandsæt, var Priohybodus fra Sen Jura - Tidlig Kridt i Afrika. Der er kun tre andre hybodonter med en skarp tandbrud i tidlig Kridt: Pororhiza i Afrika og Thaiodus og Mukdahanodus i Asien. Andre thailandske hybodonter, som Hybodus, havde ikke så specialiserede tænder, og de kunne æde forskellig slags bytte. Hybodonter havde mange forskellige roller i fødekæden, og de var vigtige for det thailandske ferskvands miljø i kridttiden.

Hajerne og dannelsen af det asiatiske kontinent

De thailandske hybodonter er også interessante, fordi de fleste kun er fundet i Asien, og åbenbart ikke kunne svømme over havet, selv om de ikke var begrænset til ferskvand. Historien om det asiatiske kontinent er kompliceret, fordi den er en samling af mange tektoniske mikroplader. Thailand er f.eks. formet af to mikroplader: Indokina i den østlige del og Sibumasu i den vestlige del. Undersøgelsen af hybodont-faunerne hjælper med at forstå dannelsen af det asiatiske kontinent. Den thailandske fauna fra juratiden ligner mere den europæiske fauna end faunaen fra kridttiden. Det viser, at der var kontakt mellem Europa og Asien, og det viser, at Indokina og Sibumasu mikropladerne også var i kontakt med resten af Asien. Men efter Jura var Asien adskilt fra andre kontinenter på grund af et hav, der dækkede meget af kontinentet og hybodonterne udviklede sig til lokale arter.

De thailandske hybodonter fra Kridt og Jura er meget vigtige for at forstå udviklingen af denne gruppe og deres tilpasning til ferskvand, samt Asiens forhistoriske geografi. Men der er også fundet fossile hajtænder fra Thailands devontid, og vi håber på at finde informationer om de første hybodonter der.